ge-dréfan
Entry preview:
Ðá hí gesáwon þæt hí wurdon þá gedréfede (-droefed, L., -drýfed, R.), Mt. 14, 26: Bl. H. 17, 2. fear, anxiety, sorrow, &c. Mé bróga þín gedréfde, Ps. Th. 87, 16.
ge-dréfednes
Entry preview:
Se gefeá weard swíþe raðe on heora móde tó gedréfednesse (gedrǽfednesse, Bos. 70, II) gecierred, Ors. 3, 10 ; S. 138, 24. Swá orsorg ꝥ ic náne gedréfednesse næfde. Bt. 26, 1; F. 90, 26. Gedréfednyssum tribulationibiis. Bl. Gl
Linked entry: ge-dréfnis
ge-drif
Entry preview:
R. l, 31. Wið gedrif, nim snægl, and áfeorma hine, and nim ꝥ clǽne fám ; mengc wiþ wífes meolc, syle þicgan. Lch. iii. 70, 3
ge-drugian
Entry preview:
and add Gedrúgde (ádrúgade, R.) aruit, Mt. L. 21, 20. Gedrúgad wæs ésprynge blódes siccatns est fons sanguinis, Mk. L. R. 5, 29
gedwol-fær
Entry preview:
Rdr. p. 291, 36
ge-cynde
Entry preview:
Him wæs gecynde ꝥ hé symble wæs reád on his andwlitan cui ex conspersione semper facies rubere consueverat, Gr. D. 187, 15.
ge-cyndelíce
Entry preview:
Þurh ꝥ hé ealle þinc ... búton ǽnigum geswince swilce gekyndelíce of gewunan (swylce gecyndelíce and gewunlíce, R. Ben. 32, 1) gehealde per quam universa ... absque ullo labore velut naturaliter ex consuetudine incipiet custodire, R. Ben. I. 36, 15
ge-cyndnes
Entry preview:
Rdr. 286, 7. Ge-cyndnessa ł wæstmas heora nascentias eorum, 289, 22. Add
ge-cyspyd
Entry preview:
Rdr. 78, 11. Drihten tólýseþ gecyspede (-cypsede, Ps. Spl.), 145, 7. Ðá gecypsedan, Hml. Th. ii. 414, 23
ge-dafenlic
Entry preview:
R. 4, 4. Hit is nú swýþe gedafenlic tíma, þæt wé ús sylfe clǽnsian, Wlfst. 103, 17. Mid gedæfenlice conpetenti, Wrt. Voc. ii. 24, 70. Of gedafenlicum rǽdelse congrua conjectura, An. Ox. 7, 84.
Linked entry: ge-défelic
ge-delfan
Entry preview:
R. 13, 14. trans. To dig a hole In ðǽm gedolfene byrgenne his stóue in defossum sepulturae suae locum, Jn. p. 2, I
ge-deorf
Entry preview:
Rdr. 24, 17
ge-deorfan
Entry preview:
Ðá hí oninnan þǽm sǽfærelde wǽron, þá gedu[r]fon (a letter is erased before the f) hí ealle and ádruncen obruta est et interfecta universa Aegypti multitude, Ors. 7; S. 38, 33.
ge-þrýþfullian
Entry preview:
Rdr. 130, 1
Linked entry: -þrýþfullian
ge-þungen
Entry preview:
Be abbodum and óðrum geðungenum, R. Ben. 105, 12. Ne mæg se man módigan on geðincðum, for ðan þe fela synd geþungenran, Hml. S. 16, 372. by good qualities, excellent Þú eart beforan Drihtne geþungen, Hml. S. 23 b, 236 note.
ge-þungennes
Entry preview:
Add: maturity, v. ge-þungen; Þæs geþungennes hine ne geþafige worian cuius maturitas eum non sinat vagari, R. Ben. I. 112, 6. growth, progress, advancement Of geþungenysse processu ... conuersationis (v. R. Ben. I. 6, 8), An.
ge-þwǽrnes
Entry preview:
Hié him eáþmédo budon and geþuǽrnesse, Chr. 827; P. 60, 34. gentleness Underfó hé þá geboda his tǽcendes mid ealre geþwǽrnesse and mid micelre eáðmódnesse ( cum omni mansuetudine et obedientia ), R. Ben. 128, 12.
ge-þyld
Entry preview:
Ne sealde hé ús náne bysne his geðyldes, 226, 12: R. Ben. 135, 8; Guth. 50, 26: Gr. D. 20, 16. On eówrum geðylde, Past. 218, 24: Lk. 21, 19: Hml. Th. ii. 544, 4: Hml. A. 21, 176. Hé eal geðyld gecýþde, Bl. H. 123, 3 a. ge-þýldo (-u); f.
ge-þyldo
Entry preview:
Ne sealde hé ús náne bysne his geðyldes, 226, 12: R. Ben. 135, 8; Guth. 50, 26: Gr. D. 20, 16. On eówrum geðylde, Past. 218, 24: Lk. 21, 19: Hml. Th. ii. 544, 4: Hml. A. 21, 176. Hé eal geðyld gecýþde, Bl. H. 123, 3 a. ge-þýldo (-u); f.
ge-þynge
Entry preview:
Substitute <b>ge-þyng, ge-þyngo;</b> f. and add: rank, condition Missenlicræ yldo and getincge (-tinge, v. l. = -þyn(c)ge (?) men homines condicionis diuersae et aetatis. Bd. 1, 7; Sch. 23, 27