Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-wrixl

Entry preview:

Gelíce þá biscopas syndan on gewrixle þára apostola on þǽre háligra gesomnunge, swá syndan þá mæssepreóstas on þám gewrixle Crístes þegna, Ll. Th. ii. 402, 19-22.

gift

(n.; v.; part.)
Entry preview:

Swá hwylc sé ðe hafað manual, oððe wíf gifte (geþeódne ? cf. Wer and wíf on hǽmede geþeódde vir et mulier in matrimonio conjuncti. 27. Or is gifte pp. of giftan?)

hræd

(adj.)
Grammar
hræd, hræð, hreð; adj.

Quickswiftspeedysuddenalertrapidpromptactive

Entry preview:

Ða hradan ðonne sint tó manianne præcipites admonendi sunt, Past. 39, 1; Swt. 281, 20.

Linked entries: hræð hreþ

rǽsan

(v.)
Grammar
rǽsan, p. de
Entry preview:

Geþence se láriów ðæt hé unwærlíce forþ ne rǽse on ða sprǽce, 15; Swt. 95, 9

Linked entry: on-rǽsan

ge-metgian

(v.)
Grammar
ge-metgian, -metegian, -metigian; p. ode; pp. od.

To measure, moderate, temper, regulate, order, govern, restrainmensurare, temperare, moderare, regereto measure in the mind, to deliberate, meditate ondeliberare, meditariTo become moderate, to moderate one's selfmoderari, temperari

Entry preview:

Hine selfne of dúneastígende he cúðe gemetgian his hiéremonnum se auditoribus condescendendo noverat temperare, Past. 16, 2; Swt. 101, 15; Hat. MS. 21 a, 2: 35, 1; Swt. 237, 23; Hat. MS. 45 a; 4.

Linked entries: metgian ge-metegian

twéntig

(n.; num.; adj.)
Grammar
twéntig, twégentig; num.
Entry preview:

Næfde hé má ðonne twéntig sceápa and twéntig swýnas, Ors. 1, 1; Swt. 19, 14. Hé hæfde twǽm læs ðe twéntig wintra, Blickl. Homl. 215, 34. Twéntig (fífe and twoegentig, Rush.: tuéntig, Lind.) furlanga, Jn.

ge-brecan

(v.)
Entry preview:

Wong gebrocen tó beorgum, Rum. 33. fig. to crush, destroy Ic gebreocu hié swé swé dúst comminuam illos ut pulverem, Ps. Srt. 17, 43. Hornas synfulra ic gebreocu (confringam), 74, 11. Hé on þám folce feóndgyld gebræc, Ps. Th. 105, 24.

weler

(n.)
Grammar
weler, weler, welur, welor, weolor, weolur, weoler es;m., e;f.

A lip

Entry preview:

Ic ne wirne míne welora labia mea non prohibebo Past. 49; Swt. 380, 10. Gif mannes múð sár sié, genim betonican . . . lege on ða weolore Lchdm. ii. 48, 29

Linked entry: weoler

spor

(n.)
Grammar
spor, es; n.

a trace, track, spoor a trace, vestige, mark left by anything (of the marks made by weapons; cf. a woundtracing, tracking

Entry preview:

. ; Swt. 5, 18 : Exon. Th. 497, 8 ; Rä. 85, 26.

wudu

(n.)
Grammar
wudu, (-o), widu, wiodu ; gen. wuda, wudes; dat, wuda, wudu (-o), wyda ; acc. wudu, wuda ; pl. wuda, wudas ; m.

woodthe substance of growing treesa tree(hewh) woodthe material obtained from treeswood which forms somethingsomething made of woodwoodwoodthe woodwoodsa woodwild

Entry preview:

Ním swá wudu (-a, v. l. ) swá wyrt, of ðære stówe ðe his eard biþ on tó weaxanne, and sette on uncynde stówe him, ðonne ne gegréwþ hit dǽr náuht, for ðam ǽlces landes gecynd is, ðæt hit him gelíce wyrta and gelícne wudu týdrige, Bt. 34, 10 ; Fox 148,

Linked entries: widu wude- wiodu

un-riht

(n.)
Grammar
un-riht, es; n.

wrongeviliniquityinjusticea defect

Entry preview:

Ðý læs hié on unryht hǽmen propter fornicationem, Past. 16; Swt. 99, 14: 51; Swt. 397, 19. Ne gemune ðú ealdra unrihta ne memineris iniquitates antiquas, Ps. Th. 78, 8: Wulfst. 156, 20.

rýman

(v.)
Grammar
rýman, de.

to make roomy, extend, spread, enlarge,amplifyto clear a wayyield, give place

Entry preview:

Ðæt se gítsere his land mid unryhte rýme, Past. 44,8 ; Swt. 329,21 . Hú feor wolde gé rýman eówer land quousque vos extenditis? Swt. 331, 1. Ic eft reorde under roderum rýman wille I will multiply food again under heaven (after the deluge), Cd.

Linked entry: rúmaþ

wág

(n.)
Grammar
wág, (-h),wǽg, es; m.

A wall, mostly of a building

Entry preview:

Hé slóg mid his heáfde on ðone wág, ðonne hé on his setl sæt, Ors. 5, 15;Swt. 250, 12. Wáh, Ps. Th. 61, 3. Ða wágas ( the walls of a church) nǽron rihte, Blickl. Homl. 207, 18 : (the walls of a palace ), Nar. 4, 24.

Linked entries: wǽg wáh

be-wealwian

(v.)
Grammar
be-wealwian, p. ode; pp. od

To wallowvolutare

Entry preview:

To wallow; volutare Swín on ða solu bewealwiaþ swine wallow in the mire, Bt. 37, 4; Fox 192, 29

Linked entry: wealwian

þeáw-leás

(adj.)
Grammar
þeáw-leás, adj.
Entry preview:

Ill-mannered, ill-conditioned Swýn ðe cyrþ tó meoxe æfter his ðweále, þeáwleás nýten, Homl. Th. ii. 380, 11

swǽp

(n.)
Entry preview:

enticement, deceit Syþþan þonne ǽnig yfel geþóht þurh deófles swǽp ( suadente diabolo ) on úre heortan cume, Chrd. 38, 15

swin

(n.)
Grammar
swin, swinn, es; m.
Entry preview:

v. ge-swin, and following words; and cf. hlyn[n], hlynsian for similar formation

Linked entry: ge-swin

sigorfæstness

(n.)
Grammar
sigorfæstness, e ; f.
Entry preview:

Victoriousness Be sigerfestnisse and swíð*-*módnisse úses Drihtnes mid ðǽm hé ða hǽþnan ofercom, Anglia xi. 173, 12

Linked entry: sigefæstness

on-tyhtan

(v.)

to incite, instigate, impel

Entry preview:

to incite, instigate, impel Wæs ðæt gifeðe tó swíð ðe ðone ðyder ontyhte, Beo. Th. 6164; B. 3086

ǽmettig

Grammar
ǽmettig, ǽmetig, ǽmtig.

empty, void, vacant devoid, void of, free fromunoccupied, at leisure, exempt fromfree to dounmarried

Entry preview:

Martha swanc, and Maria sæt ǽmtig, Hml. Th. ii. 440, 1. Se ǽmettega (ǽmetiga, Hatt. MS.) Past. 190, 18. Ðonne hig bysega nabbon and ǽmtige synd, R. Ben. 84, 19. Swá hié ǽmettegran (ǽmetegran, Hatt.

Linked entries: ǽmetgian ǽmtig