Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

scinna

(n.)
Grammar
scinna, an; m.
Entry preview:

Ðæt hié leóda landgeweorc láþum beweredon scuccum and scinnum, Beo. Th. 1882; B. 939

Linked entry: scín

swegle

(adj.)
Grammar
swegle, adj.
Entry preview:

Bright as the sun, splendid, brilliant, in a physical sense Ðæt ic sceáwige swegle searogimmas, Beo. Th. 5491; B. 2749. metaphorical, celestial Hé lífes weg gesóhte swegle dreámas (cf swegel-dreám), beorhtne boldwelan, Apostls. Kmbl. 64; Ap. 32

ge-bismerung

(n.)
Grammar
ge-bismerung, e ; f.
Entry preview:

Ben. 83, 8

Linked entry: bismerung

ge-belg

Entry preview:

Ben. 69, 20. Lá leófan men . . . bútan gebelge hlystað (listen without taking offence), Wlfst. 178, 30

ge-hringan

(v.)
Grammar
ge-hringan, ge-hringian; p. (o)de ; pp. ed. od
Entry preview:

Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530

Linked entry: hringan

ge-edhiwod

(v.)
Entry preview:

Substitute: ge-edhíwian; p. ode To give another shape to Nelle gé beón geedhíwode þissere worulde ac beóð geedhí-wode on níwnysse andgytes eówres nolite conformari huic saeculo, sed reformamini in nouitate sensus uestri, Scint. 58, 3, 4

medumian

(v.)
Entry preview:

Ben. 24, 9

sceandlíce

(adv.)
Entry preview:

Add Ic mé þá sceandlíce (unsceandlíce, v. l. ) swá swá ic gewuna wæs, tómiddes heora gemengde, and him tó cwæð: 'Nimað mé on eówer færeld mid eów, ne beó ic ná eów unlícwyrðe,' Hml. S. 23 b, 372

snirian

(v.)
Grammar
snirian, (snerian?), snyrian; p. ede

To go quickly, hasten swift to make a quick turn, step out quickly

Entry preview:

Snyredon ætsomne Beo. Th. 809; B. 402. Gesión brecan ofer bæðweg brimwudu snyrgan, sǽmearh plegan, wadan wǽgflotan Elen. Kmbl. 488; El. 244

Linked entries: snerian snyrian

syndrian

(v.)
Grammar
syndrian, ode

To sunder, separate

Entry preview:

Ben. Interl. 117, 3. Ðæt God gegeadrade, monn ne suindria (separet), Mt. Kmbl. Lind. 19, 6

FÓSTER

(n.)
Grammar
FÓSTER, fóstor, fóstur; gen. fóstres; n.

FOSTERingnourishingrearingfeedingfoodnourishmentprovisionsedŭcātionutrīciumpastioalĭmentumvictus

Entry preview:

and of bird-kind, that they afterwards may be for food, Homl.

Linked entries: féster fóstor fóstur

trahtnian

(v.)
Grammar
trahtnian, p. ode.

To expoundexplainto give as explanation of (be) somethingto treat of

Entry preview:

Nú wille wé be ðyssere freólstíde trahtnian, Homl. Th. i. 104, 9. Wé woldon gefyrn trahtnian be ðam lambe, ii. 278, 11

ge-stillan

(v.)
Entry preview:

To be or become still, cease from Ic gestille itel áblinne cessam, desistam, cessavero, Wrt. Voc. ii. 131, 4. I. of persons or things. not to be moving Eorðe cwfcede and gestilde (quievii), Ps. Srt. Vos. 75, 9.

ge-metlíce

(adv.)
Entry preview:

beór ne drince, and gemetlíce wín and eala, Lch. ii. 88, ii. Ne gémdon hié nánes fyrenlustes, búton swíþe gemetlíce þá gecynd beeódan ; ealne weg hí ǽton ǽne on dæg Bt. 15 ; F. 48, 7.

GYRD

(n.)
Grammar
GYRD, gird, gerd, e; f.

A staffrodtwiga yard the fourth part of a hidevirgavirgata

Entry preview:

Ber Aarones girde into ðam getelde bear Aaron's rod into the tabernacle, Num. 17, 10; Mt. Kmbl. 10, 10: Homl. Th. ii. 8, 11: i. 62, 34. He gebletsode ða grénan gyrda he blessed the green twigs, 64, 1.

Linked entries: gird geard

ofesc

(n.)
Grammar
ofesc, e; f.

A border

Entry preview:

Ǽrest of Seferne be hígna gemǽre ... and swá be ðære alra ofesce along the border of elders? on ða neówan díc, Cod. Dip. Kmbl. iii. 393, 11

scead

(n.)
Grammar
scead, scæd, scad, sced, es; n.

Shade

Entry preview:

Under sceadu bregdan to kill, Beo. Th. 1419; B. 707. Dæg ǽresta geseah deorc sceado sweart swiðrian, Cd. Th. 8, 33; Gen. 133

in-segel

(n.)
Grammar
in-segel, es; n.

A sealsignet

Entry preview:

Swá hwæðer swá heó beó fúl swá clǽne binnan ðam insegle whether it [the hand] be foul or clean within the seal, L. Æðelst iv. 7 ; Th. i. 226, 32. Ðá sende se cyning his insegel tó ðam gemóte, Chart. Th. 288, 22

Linked entries: -segel in-sigle

ge-libban

(v.)
Grammar
ge-libban, ge-lifian, ge-leofian; p. ge-lifde, ge-lifode, ge-leofode
Entry preview:

K. 16. to get by living, to live to do Hé cyng beón sceolde, gif hé hit gelifode he should have been king, if he had lived to do it, Chr. 1093; P. 228, 11. Fulne ende þínes lífes þú hæfst gelifd plenam etatis finem habes, Nar. 30, 11

Linked entries: ge-leofian ge-lifian

seóc

(adj.)
Grammar
seóc, ; adj.
Entry preview:

Ben. 11, 5. III. of mental disquiet, sick at heart, ill at ease, sad :-- Ne beó ðú on sefan tó seóc, Exon. Th. 166, 29; Gú. 1050. Seóc and sorhful, Cd. Th. 281, 20; Sat. 275. Ic ðysne sang síðgeómor fand on seócum sefan, Apstls. Kmbl. 3 ; Ap. 2.