líg
Entry preview:
Rdr. 134, 7. figurative Ðá lác þe se liég ðǽre lufe forbiérnð on ðǽm altere gódra weorca, Past. 222, 22. Ðætte se spearca ðára gódra weorca birne heálice ligge on dǽre incundan lufan, 86, 7. v. ád-, deáþ-, teón-líg (-lég)
líget
Entry preview:
R. 11. 36. Sendan ðunras and lýgetu, Bt. 35, 4 ; F. 162, 3. Sceotiende fýrene lígettas, Hml. S. 25, 495. Grammar líget, f. : — Hwanon cymð lígetu? Heó cymð fram winde and fram wætere, Sal. K. 186, 14. Lýgtu flamma. Ps. L. 105, 18.
líhting
Entry preview:
Swá micel swá þæs dæges líhting geþafige quantum hora permittit, R. Ben. 67, 8. Ealle þás þing þurh lífes líht-incge gefyllan haec omnia per hanc lucis viam (has vitani been read?), 5, 8. Add
líhtingness
Entry preview:
As the word translates levitas perhaps líhtnes should be read: líhtness. Add::
líman
Entry preview:
To emit rays, beam, shine ꝥ ꝥ leóht þe þǽr lýmde betweoh þám þýstrum wæs beorhtre þonne dæges leóht ut diem vinceret lux ilia quae inter tenebras radiasset, Gr. D. 171, 5
lippa
Entry preview:
Add: [Weler is generally used where modern English would have lip, e. g. in Ps. 51, 15 (quoted at R. Ben. 69, 9) labia is rendered by weleras in R. Ben. 62, 10, and in all the versions of the Psalter.]
mǽre
Entry preview:
R. 15, 39. Add
mearu
Entry preview:
Mærewestan gracillima (cunabulorum aetatula), 5038. delicate, not robust Ðám untrumum gebróðrum oðþe þǽm mearewum (mearwum, v. l. delicatis ) and þám unweorcheardum, R. Ben. 75, 7
medume
Entry preview:
</b> add :-- On meodumum (medemum) stówum (mediocribus locis), R. Ben. 89, 9 : 107, 14. Se ðeóda láreów lǽrde ðá rícan . . . Se ylca apostol manode eác ðá medeman . . . þearfan hé lǽrde, Hml. Th. ii. 328, 14.
medum-lic
Entry preview:
</b> of middle rank. Cf. medume; <b>II a</b> :-- On medomlicere stówe loco mediocri, R. Ben. I. 101, 8
medumlíce
Entry preview:
add: slightly Gyf þú halban habban wille, þonne wege þú þá medemlíce þín reáf mid þínre handa, Tech, ii. 119, 19.
mennisc
Entry preview:
Nelle ic þis mennisc gehealdan tó þám écum wítum, for þám þe hí synd týddre fragilis est in hominibus conditio, non ad aeternos servabo cruciatus, Angl. vii. 48, 467. a race, people Hé áxode hwæt ꝥ mennisc wǽre on þám muntum wunigende quis sit populus
meinnisc-lic
Entry preview:
S. 23 b, 181. that should characterize man, humane Beó him gegearewod eal mennisclic fremfulnes omnis ei exhibeatur humanitas, R. Ben. 83, 18. Hí forłǽtaþ ꝥ gecyndelíce gód, ꝥ sint mennisclice þeáwas. Bt. 37, 3; F. 192, 5
mése
Entry preview:
Gebróðra gereorde æt hyra mýsum (meósan mensis, R. Ben. l. 69, 2) ne sceal beón bútan háligre rǽdinge, R. Ben. 62, 3
més-hrægel
Entry preview:
A napkin Mýshrægel mappula, R. Ben. 1. 93. 10
metfæst-ness
Entry preview:
Modesty Mid metfæstnesse cum modestia, R. Ben. I. 55, 6
midder-niht
Entry preview:
R. 13, 35. Æd middernæht, Lk. p. 7, 3 : Lk. L. R. 11, 5. [Cf. Ger. mitter-nacht from O. H. Ger. zi mittern naht.] (?)
midde-winter
Entry preview:
, Lk. 1, 26, rbc. Add
midlen
Entry preview:
Wé anféngum þíne mildheortnesse on þám midlene þínes temples ( in medio templi tui ), R. Ben. 83, 24. Add
mid-lencten
Entry preview:
On mydlengtenes wucan on Týwesdæg, Jn. 7, 14 rbc. Hæfde Eádwerd cing witena gemót on Lunden tó midlencten, Chr. 1050; P. 171, 37. Tó midlengtene, 1094; F. 229, 4. . vii. nihton ǽr midlenctene, 1055 ; P. 185, 5. Add