Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽ-swícian

(v.)
Grammar
ǽ-swícian, l. -swician,
Entry preview:

and add: to desert Ic ðé nǽfre ne ǽswicige. Hml. Th. ii. 246, 2. Ealle gé mé ǽswiciað, 244, 33. to be apostate Ǽswician apostatare, Wrt. Voc. ii. 3, 2. to offend Gif honde ðíne ǽswicæþ ðec . . gif eágan ðín ǽswiceþ ðec, Mt. R. 18, 8, 9. Sé ǽswicað

be-swincan

to labour at

Entry preview:

Add: to labour for Laboratores synd þá þe úrne bigleofan beswincað, Hml. S. 25, 815. Nim þín gold, þe lǽs þe hit þé losige ꝥ þú lange beswunce, 12, 219. to labour at, perform with labour Beswanc desudat, An. Ox. 8, 257. Gedafenað esnum þám orpedan,

be-swingan

Entry preview:

Hé beswincgð mid untrumnyssum his gecore-nan, Hml. Th. i. 470, 25. Hí beswingað mé, 152, 9. Saulus beswang þá crístenan, 392, 1. Gif mon cierliscne mon unsynnigne beswinge, Ll. Th. i. 84, 3. Mid gierde mon bið beswungen, and mid stæfe hé bið áwreðed,

fore-swíþan

Similar entry: for-swíþan

ge-swincan

(v.)
Entry preview:

to labour, toil Ic wundrige hwí swá mænige wíse men swá swíþe geswuncen mid ðǽre sprǽce and swá litel gewis funden, Bt. 41, 4; F. 250, 20. to labour under, be afflicted with þonne se ufera dǽl þæs líchoman on ǽnigum sáre oððe on earfeþum geswince, Lch

Linked entry: swincan

ge-swingan

Entry preview:

In last passage l. ge-swingdon, and add: [weak forms occur in Lind.] Geswuing uapulabit, Lk. L. 12, 48. Æfter ðon gesuingeð hiá (geswungen bið, R. ) postquam flagellauerint, 18, 33. Gesuuingde (giswicte (=-swencte? cf. ge-swencan ; 1. 3; or-swingde?)

ofer-swingan

(v.)
Entry preview:

to strike through Ꝥ húru æt his ænde seó biternes and hreówsung oferswunge and geþreáde his mód for his ágenre scylde ut saltem in morte de culpa sua mentem ipsius amaritudo transverberet, Gr. D. 344, 33

ofer-swíþan

Entry preview:

Ic oferswíðrode ł (ofer-?) swáð ágen hine, Ps. L. 12, 5. Suǽofersuíða gedeafnad is sunu monnes ita exaltari oportet filium hominis, Jn. L. 3, 14. Diúl oferswíded diabolo devicto, Mt. p. 14, 6. Add

of-swíþan

(v.)
Entry preview:

to overpower, overcome Ofswýðdum deáðe[s ?] sticelse devicto mortis aculeo, Hymn. ad Mat. 17

Linked entry: swíþan

of-swingan

(v.)

to scourge to death

Entry preview:

to scourge to death Sume hié ofslógon sume ofswungon sume wið feó gesealdon omnes bello utiles caesi, reliqui pretio venditi sunt, Ors. 4, I; Swt. 154, 8

á-swindan

Entry preview:

Mód áswint mens torpet, Hy. Srt. 23, 27. Þú 3 gedést þæt hé áswint on his móde tabescere fecisti animam ejus, Ps. Th. 38, 12. Hraðe se líchama áswint, gif him bið oftogen his bigleofa, Hml. Th. i. 266, 3. Áswindeð se níðfulla tó náhtlicum ðingum, Hex.

Linked entries: ǽ-swind swindan

a-swícian

(v.)
Grammar
a-swícian, p. ode ; pp. od

To offendscandalizare

Entry preview:

To offend; scandalizare Gyf ðín swíðre eáge ðé aswície [aswikie, Hat. MS.] si oculus tuus dexter scandalizat te, Mt. Kmbl. Rl. 5, 29

Linked entry: ǽ-swícian

be-swícian

(v.)
Grammar
be-swícian, p. ode, ede, ade; pp. od, ed, ad [be, swícian to wander]

To go from, evade, escape, be without, be free fromevadere, carere

Entry preview:

To go from, evade, escape, be without, be free from; evadere, carere Ða ðe ðone deáþ beswícian myhton [myhtan MS.] qui mortem evadere poterant, Bd. 1, 12; S. 481, 1. Ðæt he ðone écan deáþ beswícode ut ipse mortem evaderet æternam, Bd. 3. 23; S. 555,

be-swincan

(v.)
Grammar
be-swincan, p. -swanc, pl. -swuncon; pp. -swuncen

To toil, labour, make with toillaborare

Entry preview:

To toil, labour, make with toil; laborare Ic sende eów to rípanne, ðæt ðæt ge ne be-swuncon; óðre swuncon, and ge eódon on hyra geswinc ego misi vos metere quod vos non laborastis; alii laboraverunt, et vos in labores eorum introistis, Jn. Bos. 4, 38

Linked entries: swincan be-swuncen

be-swingan

(v.)
Grammar
be-swingan, p. -swang, pl. -swungon; pp. -swungen

To scourge, beatflagellare, verberare

Entry preview:

To scourge, beat; flagellare, verberare Ic wæs beswungen ealne dæg fui flagellatus tota die, Ps. Lamb. 72, 14: Bt. Met. Fox 25, 91; Met. 25, 46. Híg ne beóþ beswungene non flagellabuntur, Ps. Lamb. 72, 5: Ex. 5, 16. Ic eom beswungen verberor, Ælfc. Gr

Linked entry: be-swungen

swimmend-líc

(adj.)
Grammar
swimmend-líc, ; adj.
Entry preview:

Able to swim Swymmendlíc natatilis, Ælfc. Gr. 9, 28; Zup. 55, 3

be-swícian

(v.)
Grammar
be-swícian, l. -swician.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

be-swilian

(v.)
Grammar
be-swilian, (-swillan); pp. ed

To beswill

Entry preview:

To beswill, cover with liquid Hit wæs mid wǽtan bestémed, beswyled mid swátes gange, Kr. 33

Linked entry: be-swylian

for-swígian

(v.)
Grammar
for-swígian, l.
Entry preview:

-swigian

ge-swígian

(v.)
Grammar
ge-swígian, (l. ge-swigian, -swugian; and for Mt. L. 22, 12: 12, 23: Shrn. 151, 33: Ph. 145 see ge-swígan).
Entry preview:

Add: intrans. To be silent. to cease speaking, keep silence after speaking Dá geswigode (o obticuit ) se Wísdóm áne lytle hwíle, Bt. 7, 1 ; F. 16, 5. Ðá ðis gesprecen wæs, þá geswigode (-sugode, v. l. ) ꝥ Mód. 18, 1 ; F. 60, 18. Geswugode, 24, 1; F.