nergend-lic
Entry preview:
For þám micel gód ( the MS. lias the accent) and nergendlic swýðe, and þú fintst blisse, Hpt. 21, 189
weorold-ár
Entry preview:
Men habbaþ ðæs þý lǽssan frýdóm þe hí heora módes willan neár ðisse woruldáre (weoruld-, v.l. ) lǽtaþ, Bt. 40, 7; F. 242, 27. Add
máþum-cleofa
Entry preview:
A treasure-chamber, place where treasures are placed Gán út of þám má dmcleofan (cf. l. 266; see preceding word ), Hml. A. 110, 277
Scariothisc
Of Scariot
Entry preview:
Homl. 69, 5: Mk. Skt. Lind. Rush. 14, 43
brodetung
A work, workmanship, fashion, forged tale, a lie ⬩ figmentum
Entry preview:
A work, workmanship, fashion, forged tale, a lie; figmentum He oncneów brodetunge [MS. brogdetunge] úre ipse cognovit figmentum nostrum, Ps. Spl. C. 102, 13
búfan
Above, before ⬩ supra ⬩ supra
Entry preview:
Above, before; supra Be ðære búfan sǽd wæs de qua supra dictum est, Bd. 4, 22; S. 592, 13: Mt. Rush. Stv. 2, 9
costigend
A tempter ⬩ tentator
Entry preview:
Se costnigend tentator Mt. Bos. 4, 3
Linked entry: costnigend
on-symbelness
A solemn festival
Entry preview:
A solemn festival Mið ðý heó geségon ðone biscop mæssan (mæssena, MS. B.) onsymbelnesse mǽrsian ( celebratis missarum sollemniis ), Bd. 2, 5; S. 507, 12
híréd-wífmann
A female member of a household
Entry preview:
A female member of a household Ic geann eallum mínum hírédwífmannum I give to all the women of my household, Chart. Th. 531, 6
Linked entry: híred-mann
ge-sécan
Entry preview:
Gesoec (gisoecas, R. ) mec sequere me, 21, 19. Mec gesoeca me sequatur, 12, 26. to go to a place, for residence, doing business, intercourse Þǽr wunian mót sé þá stówe geséceþ, Bl. H. 105, 2. Þone innoþ geceás and gesóhte úre Drihten, II. 21.
HETE
HATE ⬩ hatred ⬩ enmity ⬩ malignity ⬩ malice ⬩ spite
Entry preview:
Mid fulryhte hete ic hie hatode perfecto odio oderam illos, Past. 46, 5; Swt. 353, 6. Mid inlíce hete domestico odio, Bd. 5, 23; S. 646, 38. Hetas malitias, Ps. Stev. 93, 23
ge-wyldan
To exercise power over ⬩ to tame ⬩ subdue ⬩ conquer ⬩ temper ⬩ seize ⬩ take ⬩ dominari ⬩ domare ⬩ subigere ⬩ prehendere ⬩ capere
Entry preview:
Mid ele wel gewylde well tempered with oil, Herb. 12, 3; Lchdm. i. 104, 6. Ic me gedó allophilas ealle gewylde mihi allophyli subditi sunt, Ps. Th. 59, 7
Linked entry: ge-wildan
for-ealdian
to run out ⬩ expire
Entry preview:
Þá þá Dúnstán iung man wæs, and se swurdbora wæs forealdod man, Hml. S. 32, 6. Ic him sǽde ꝥ hé forealdod wǽre, and tó þæs eald wǽre ꝥ hé ne mihte elcor gewearmigan búton æt fýre, Nar. 18, 14. Swá forealdod mon decrepitus senex, 21.
hálgian
Entry preview:
Add: to make holy, sanctify Hálgig ł hálga ðú (gehálga, W. S., R.) hiá . . . Fore him ic hálgiga (hálgige, W. S., gihálgo, R.) mec seolfne sanctifica eos . . . pro eis ego sanctifico me ipsum, Jn.
herigend-lic
praiseworthy ⬩ approbation ⬩ excellent
Entry preview:
Swá swá sume men gewuniaþ ꝥ hí singað mid hergendlicum cræfte ǽr há etan (the translator has misunderstood the Latin, which is: Sicut quidam ludendi (laudandi seems to have been read) arte victum solent quaerere), Gr. D. 62, 13
Linked entries: heregend-líc heregend-líc bodiend-lic
spryttan
To sprout ⬩ spring ⬩ germinate ⬩ To put forth a shoot ⬩ bring forth fruit ⬩ to incite
Entry preview:
Tó ðý hé sprytt, ðæt hé mid cwyldum fornyme swá hwæt swá hé ǽr sprytte, Homl. Th. i. 614, 9. Ðonne treówa spryttaþ, ðonne wite gé ðæt hit sumorlǽhþ, 614, 4. Ðonne treów and wyrta ǽrest up spryttaþ, Lchdm. ii. 148, 6: Met. 29, 68.
Linked entries: tó-sprytting sprýtan
earfoþnes
Difficulty, hardship, anxiety, tribulation, misfortune ⬩ diffĭcultas, lăbor, angustiæ, tribŭlātio, infortūnium
Entry preview:
Wið wífa earfoþnyssum [-nessum MS. B.] for the difficulties of women, Med. ex Quadr. 2, 7; Lchdm. i. 334, 18.
Linked entry: eærfoþnes
lustbǽr-ness
Desire ⬩ pleasure ⬩ pleasantness
Entry preview:
Ða bereáfodon ǽlcere lustbǽrnesse they robbed me of every pleasure, Bt. 2; Fox 4, 11.
mann-þwǽre
Gentle ⬩ mild ⬩ meek ⬩ not harsh ⬩ courteous
Entry preview:
Manna mildust and monþwǽrost most gentle and courteous of men, Beo. Th. 6345; B. 3182
nón
the ninth hour ⬩ hora nona ⬩ the service held at the ninth hour ⬩ nones
Entry preview:
Tó huíl nónes ad horam nonam, Mt. Kmbl. Lind. 27, 45, 46. On tíde nónes, Mk. Skt. Rush. 15. 33, 34. Tó underne and tó nóne ... and tó middæge. Lchdm. iii. 218-222, often. Fram middæge óþ nón, H. R. 107, 9.