wearr
A cup, bowl
Entry preview:
A cup, bowl Clǽfran seáwes .ii. lytle bollan fulle mid lytle hunige gemengde, dó wear fulne gehǽttes wínes tó, sele drincan þrý dagas, Lchdm. ii. 214, 12
burg-weall
Entry preview:
a city-wall, Exon. 83b; Th. 315, 28; Mód. 38: 22a; Th. 61, l; Cri. 978
wénþ
beauty,
Entry preview:
beauty, Similar entries v. wén-líc Wénðe cum formosior Hpt. Gl. 417, 23
ge-wild
Power ⬩ control
Entry preview:
Power, control Æfter ðæm ðe Alexander hæfde ealle Indie him to gewildon gedón perdomita Alexander India, Ors. 3, 9; Swt. 132, 9. Geweoldum sylfes willum spontaneously, of his own accord, Beo. Th. 4446; B. 2222
be-wépan
To weep, weep over, bewail ⬩ flere, deflere, plorare
Entry preview:
To weep, weep over, bewail; flere, deflere, plorare Ic bewépe defleo, Ælfc. Gr. 26, 1; Som. 28, 28. Hí beweópon Aarones forþsíþ they bewailed Adron's death, Num. 20, 30. Wyduwan heora nǽron bewópene viduæ eorum non plorabantur, Ps. Lamb. 77, 64: Ors.
cyt-wér
A weir with a kiddle or a cut for a fish trap ⬩ kidellus, machina piscatoria in fluminibus ad salmones, aliosque pisces intercipiendos
Entry preview:
A weir with a kiddle or a cut for a fish trap; kidellus, machina piscatoria in fluminibus ad salmones, aliosque pisces intercipiendos On Sæuerne xxx cytwéras thirty 'cyt-wérs' on the Severn, Cod. Dipl, Apndx. 461; A.D. 956; Kmbl. iii, 450, 13, 15, 20
wyrdig
Wordy
Entry preview:
Wordy Werdi verbosus, Kent. Gl. 576
wǽt
wet, moisture ⬩ liquor, drink
Entry preview:
wet, moisture Se cyle geþrowode wið ða hǽto, and ðæt wǽt wiþ ðám drýgum, Bt. 33, 4; Fox 128, 33: Met. 20, 74. liquor, drink Hé ána gereorde, and be dǽle ǽt and wǽt gewanod sý reficiat solus, sublata ei portione sua de vino, R. Ben. 69, 14. Hé ne mæg
ge-wealdan
To wield ⬩ rule ⬩ have power over ⬩ command ⬩ control ⬩ cause
Entry preview:
To wield, rule, have power over, command, control, cause. with gen. - Ic gewealde ealles middaneardes I rule all the world, Homl. Th. ii. 308, 21. Gregorius ðæs pápan setles geweóld Gregory ruled the papal see, 132, 18. Búton ðú eác úre gewelde except
Linked entry: ge-waldan
ge-weaxan
To grow ⬩ grow up ⬩ crescere
Entry preview:
To grow, grow up; crescere Gúþ sceal geweaxan war shall grow, Exon. 90 a; Th. 338, 27; Gn. Ex. 85. Moises geweóx Moises creverat, Ex. 2, 11. Geweaxen auctus, Exon. 99 b; Th. 372, 22; Seel. 96: Gen. 38, 11. Ðǽm landbúendum is beboden, ðæt ealles ðæs ðe
Linked entry: ge-wæxen
a-wecgan
To move ⬩ remove ⬩ shake ⬩ movere ⬩ amovere ⬩ commovere ⬩ agitare
Entry preview:
To move, remove, shake; movere, amovere, commovere, agitare Ne mihton awecgan Iob of his módes ánrǽdnysse might not move Job from his constancy of mind, Job Thw. 167, 33 : Andr. Kmbl. 1005; An. 503. Hí ne mihton hine awecgan they could not move it, Homl
westemest
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
bi-wáwan
To blow against ⬩ afflare
Entry preview:
To blow against; afflare Winde biwáwne [MS. biwaune] waved or shaken by the wind, Exon. 77 b; Th. 291, 2; Wand. 76
Linked entry: wáwan
wecgan
To wag (trans.), ⬩ move, shake
Entry preview:
To wag (trans.), move, shake Hwílum mec wonfeax wale wegeþ and þýð, Exon. Th. 393, 31; Rä. 13, 8: 403, 10; Rä. 22, 5. Hí wecgaþ heora heáfdu moverunt caput, Ps. Th. 21, 6. Wecggeaþ, 43, 16. Hwalas and hefonfuglas lyftlácende, ða ðe lago*-*streámas wecgaþ
westmest
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
dúne-ward
downward
Entry preview:
downward, Som. Ben. Lye. v. a-dúnweard
efen-wel
Entry preview:
Riht is ꝥ preóstas, and efenwel nunnan, regollíce libban, Ll. Th. ii. 324, 2. Add