pise
Entry preview:
Healde hi hinc wið pisan and wid ða þing ðe windigne ǽþm on men wyrcen, 214, 2
Linked entry: pyse
gítsian
To covet ⬩ desire
Entry preview:
Homl. 51, 1. Gýtsiendre heortan insatiabili corde, Ps. Spl. 100, 6. Mid gítsigendum eágum with covetous eyes, Homl. Th. i. 68, 26. Gýtsian concupiscere, Ps. Spl. 61, 10
ge-leoran
To go ⬩ depart ⬩ emigrate ⬩ die ⬩ īre ⬩ migrāre ⬩ emigrāre ⬩ defĭcĕre
Entry preview:
Seó rédelse, and ðæt geþeaht úrra feónda geleorde [MS. geleorode], ðá hí hit endian sceoldon inĭmīci defēcērunt frămeæ in fīnem, Ps. Th. 9, 6.
ge-sete
A seat, habitation, house ⬩ sedes, domicilium, habitatio ⬩ habitatio, sedes, domicilium
Entry preview:
Ða cynelícan burh porres and his cynelícan geseto ipsam urbem regiam pori domumque, Nar. 4, 20. To heora gesetum to their lairs, Blickl. Homl. 199, 7
Linked entry: ge-setu
sige-dryhten
Entry preview:
Þeoden engla, sóð sigedrihten, Hy. 6, 34. Ðú eart selfa sigedrihten God, Met. 20, 260. Ðonc secgan sigedryhtne, ðæs ðe hé hine sylfne ús sendan wolde, Exon. Th. 9, 1 ; Cri. 128 : Andr. Kmbl. 1753 ; An. 879. Sigedrihten, mihtigne God, Cd.
steóp-cild
Entry preview:
Heó wæs wuduwena and steópcilda árigend, Lchdm. iii. 430, 1. Stépcilda, Ps. Surt. 67, 6. Ne deriaþ wudewum and steópcildum, Ex. 22, 22: Blickl. Homl. 45, 1: Ps. Th. 108, 12. Ðæt hí widuwan and steópcild gladian, L. Eth. vi. 47; Th. i. 326, 25.
temian
Entry preview:
Hé ðone ealdan líchoman swencte and temede ( domabat ), Bd. 5, 12; S. 631, 36. Heora láreówas ðe hí (wudufuglas) temedon, Met. 13, 39. Canst ðú temian ( domitare) hig (hawks )? Coll. Monast. Th. 25, 21, 25.
teosu
Entry preview:
Biþ deófla wíse ðæt hí duguðe beswícaþ and on teosu tyhtaþ the devils' way is to seduce from virtue and to incite to wrong, Exon. Th. 362, 9; Wal. 34. Óðer hine lǽreþ ðæt hé healde Metodes miltse, óðer hine tyhteþ and on tæso lǽreþ, Salm.
un-forboden
Unforbidden ⬩ not prohibited ⬩ free from any moral or legal hindrance
Entry preview:
Unforbidden, not prohibited, free from any moral or legal hindrance Ðæt hí móston him beran unforboden flǽsc, Homl. Skt. ii. 25, 91.
Linked entries: un-besacen for-beódan
un-staþolfæst
unsettled ⬩ not remaining in one place ⬩ not stationary ⬩ unsettled ⬩ desirous of change ⬩ not steadfast ⬩ unstable ⬩ not enduring ⬩ easily moved ⬩ unsettled in mind ⬩ wavering
Entry preview:
Hí nabbaþ wyrtruman on him ac beóð unstaðolfæste non habent radicem in se sed temporales sunt, Mk. Skt. 4, 17. Understaþolfæste (unstaþolfæste?
Linked entry: under-staþolfæst
un-hlísa
Ill-fame ⬩ evil report ⬩ discredit ⬩ infamy
Entry preview:
Ðá cwæð Eugenia, ðæt heó eáþe mihte ðæs forligeres unhlísan hí beládian, Homl. Skt. i. 2, 205. Tó unhlísan infamiam, Wrt. Voc. ii. 44, 48. Sume swíðe yfele férdon ... and yfele geendodon on heora unhlísan, Ælfc. T. Grn. 8, 10.
ymb-cirran
Entry preview:
To turn about, to revolve round Hí ðære eaxe útan ymbhwerfaþ (-eþ, MS.) ðone norðende, neáh ymbcerraþ (-eþ, MS.), Met. 28, 14.
be-wreón
Entry preview:
H. 93, 33, Hé hét þá fatu bewreón, Gr. D. 51, 16. Stán mid þynre tyrf bewrigen (obtectus), Bd. 5, 6 ; Sch. 577, 12 : Bl. H. 95, 15. Mid godwebbe bewrigen, 207, 16. Bewrogen, Lch. iii. 30, 1. Bewrigene, Ps. Th. 43, 20 : Ps. Spl. 31, 1: Bl. H. 15, 15.
burg-leód
Entry preview:
Sicelic burleód (burh-, Hpt. Gl. 499, 37) Siculus indigena, 3958. Burgleóda municipes, 4852. Burgleóde, 5, 40. Hé gelende tó þǽre byrig, and mid micle gefeán þára burgleóda ( ciuium ) onfangen wæs, Ors. 3, 1; S. 98, 24.
ceaster-gewara
Entry preview:
Se cyngc hine sylfne ætýwde his ceastergewarum, Ap. Th. 3, 3. Sleán þá ceastergewaran, Hml. S. 13, 254: 22, 167. Cf. ceaster-wara
Linked entry: ge-wara
ende-stæf
An end ⬩ conclusion ⬩ death
Entry preview:
Þú for his deáþe plegodest, and þú ús æt endestæfe mycel herereáf gehéte, Bl. H. 85, 19. Hit on endestæf eft gelimpeð þæt se líchoma lǽne gedreóseð, B. 1753. Him þæt gehreówan mæg, þonne heó endestæf eft gesceáwiað, Sat. 541.
fæst-hafol
strong ⬩ firm ⬩ steadfast ⬩ tenacious ⬩ retentive ⬩ parsimonious
Entry preview:
Hé gefæstnode his láre on fæsthafelum gemynde, Hml. Th. ii. 118, 20. parsimonious, close-fisted For hwí wǽre þú swá fæsthafol mínra góda þe ic þé sealde?, Wlfst. 258, 12. Were grǽdigum and fæsthafelum uiro cupido et tenaci, Scint. 110, 15.
fágian
to vary
Entry preview:
L. 16, 3. to vary Swá hit nú fágað, Freán eald geweorc þætte winnende wiðerweard gesceaft fæste sibbe forð anhealdað (cf. swá hí hit fágiaþ ꝥ . . .
forht
Entry preview:
Forhtum tremebundis, i. formidantibus, 3773. where the occasion of fear is given. with for Hú forht hé sceal bión for ǽlcre orsognesse, Past. 32, 5. Wurdon hié swíðe forhte for ðǽm fǽre, Bl. H. 199, 24: Guth. 16, 8: Dóm. L. 160. with dat. infin.
freóls
Entry preview:
Add: free. of persons, not in bondage Hé dide hine sylfne and his ofspreng ǽfre freóls and sacclés, Cht. Th. 628, 23. Ǽlc hláford his nýdþeówum byrge ... for ðám hí sýn Gode efenleófe and þá ðe syndon freólse. Ll.