ge-stillan
Entry preview:
To be or become still, cease from Ic gestille itel áblinne cessam, desistam, cessavero, Wrt. Voc. ii. 131, 4. I. of persons or things. not to be moving Eorðe cwfcede and gestilde (quievii), Ps. Srt. Vos. 75, 9.
wel
Well ⬩ well ⬩ prosperously ⬩ well ⬩ much ⬩ thoroughly ⬩ freely ⬩ well ⬩ properly ⬩ well ⬩ very ⬩ quite ⬩ thoroughly ⬩ very ⬩ quite ⬩ well ⬩ ah
Entry preview:
Gié magon him woel dóe (wel dóa, Rush.) potestis illis bene facere Mk. Skt. Lind. 14, 7. Wese ðín mildheortnis well ofer ús Ps. Ben. 32, 18. marking degree well, much, thoroughly, freely: Gecnua wel Lchdm. ii. 322, 26.
Linked entry: BET
un-gelíc
Unlike ⬩ different ⬩ dissimilar ⬩ diverse
Entry preview:
Hé cwæþ ðæt hé gesáwe ungelíce béc him berende beón ðurh ða gódan gástas oþþe ðurh ða gálan quod codices diversos per bonos sive malos spiritus sibi vidit offerri, Bd. 5, 13; S. 633, 24.
ríht
Entry preview:
Béte hé þone borgbryce swá him ryht wísie, and þone wedbryce swá him his scrift scrífe, Ll. Th. i. 60, 20. Be ryhtes béne. Gif hwá him ryhtes bidde beforan hwelcum scírmen oþþe óðrum déman, 106, 19-21.
cot-setla
A cottager ⬩ casārius
Entry preview:
Him gebýriaþ v æceras to habbanne, máre gyf hit on lande þeáw sý, and tó lytel hit biþ beó hit á læsse, forðan his weorc sceal beón oft rǽde.
swǽman
Entry preview:
The verb occurs in this sense in later English Ofte hit timeð þat tat leoueste bearn sorheð and sweameð meast his ealdren, H. M. 35, 5. Þe engles beoð isweamed, þat seoð hare suster swa sorhfulliche afallet, 17, 20.
Linked entry: á-swǽman
wundorlíce
Wonderfully
Entry preview:
Ic ne férde on mǽrðum ne wundorlíce mid getote be mé ne bodude neque ambulavi in magnis, neque in mirabilibus super me, R. Ben. 22, 17. Hé hine gescerpte wlitegum wǽdum wundorlíce, Met. 15, 3.
ofesc
A border
Entry preview:
Ǽrest of Seferne be hígna gemǽre ... and swá be ðære alra ofesce along the border of elders? on ða neówan díc, Cod. Dip. Kmbl. iii. 393, 11
seofon
Entry preview:
Ben. 37, 18. the abstract number seven Twía seofon beóð feówertýne, Angl. viii. 302, 45
scead
Shade
Entry preview:
Under sceadu bregdan to kill, Beo. Th. 1419; B. 707. Dæg ǽresta geseah deorc sceado sweart swiðrian, Cd. Th. 8, 33; Gen. 133
in-segel
A seal ⬩ signet
Entry preview:
Swá hwæðer swá heó beó fúl swá clǽne binnan ðam insegle whether it [the hand] be foul or clean within the seal, L. Æðelst iv. 7 ; Th. i. 226, 32. Ðá sende se cyning his insegel tó ðam gemóte, Chart. Th. 288, 22
norþe-weard
Northward ⬩ north
Entry preview:
Northward, north Norþeweard, ðǽr hit smalost wǽre, hit mihte beón þreora míla brád tó ðæm móre the northern part of Norway, where it was narrowest, might be three miles broad to the mountains, Ors. 1, 1; Swt. 18, 31.
Linked entry: norþ-weard
wǽdlung
poverty ⬩ indigence ⬩ want ⬩ begging
Entry preview:
Þearfan hé lǽrde ðæt hí on lífes wǽdlunge geðyldige beón, Homl. Th. ii. 328, 15. Ne ðú ne wén ná ðæt ic áht underfénge for ǽnegum welan, ac symle on wǽdlunge lyfde, Homl.
muud-bora
one who can give protection (mund) ⬩ protector ⬩ patron ⬩ guardian ⬩ advocate ⬩ a guardian
Entry preview:
S. 40; Th. i. 400, 6. a guardian (of things) Ðara máðma mundbora wæs, Beo. Th. 5552; B. 2779
ge-tríwe
Entry preview:
Ne beó ǽnig man ǽniges teámes wyrðe búton hé getrýwe gewitnysse hæbbe, Ll. Th. i. 388, 21. true to a person or thing, loyal, faithful Ic eom getrýwe ( fidelis ) hláforde mínon, Coll. M. 20, 19. Ic wille beón N. hold and getríwe, Ll. Th. i. 178, 4.
byþ
Entry preview:
is, shall be, Mt. Bos. 5, 14
calian
Entry preview:
To be or become cold; algere, frigescere
byrgan
Entry preview:
to save. v. be-byrg(e)an
lærest
Entry preview:
s may be explained by Verner's Law
mæssian
Entry preview:
This should be placed after mæsse-wín