Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

saltere

(n.)
Grammar
saltere, es; m.

a stringed musical instrument, a psalterythe book of Psalms a psalter,to sing psalms

Entry preview:

ásong ǽlce dæge tuwa his saltere and his mæssan, Shrn. 134, 17. Singe eal geférrǽden ætgædere heora saltere ða þrý dagas. Wulfst. 181, 21.

Linked entries: psaltere sealten

ÁDL

(n.)
Grammar
ÁDL, ádel; g. ádle, f: ádle, an; f.

A diseasepaina languishing sicknessconsumptionmorbuslanguor

Entry preview:

manega ádla how many diseases? Bt. 31, 1; Fox 110, 29: Bd. 3, 12; S. 537, 6. Laman legeres ádl the palsy

Linked entries: ádel ádle

lofian

(v.)
Grammar
lofian, p. ode

To praisevalue

Entry preview:

Job herede helm wera, hǽlend lofede, 17 a; Th. 40, 6; Cri. 634. Song áhófun, lofedun líffruman, 15 a; Th. 31, 31; Cri. 504. gehýrde God lofodon and heredon, Bd. 3, 19; S. 547, 36. Lofa lauda, Ps. Lamb. 147, 1.

neoþor

(adv.)
Grammar
neoþor, nioþor, niþor; adv.

Lowerin an inferior position

Entry preview:

Hine nyþor ásette Metod the Lord humbled him (Nebuchadnezzar), Cd. Th. 247, 7; Dan. 493

Linked entry: niþor

for-swelgan

Entry preview:

H. 93, 4. of non-material agenes Se deáð forswylcð on écnesse mors depascet eos, Ps. Th. 48, 13. Oððæt mid ealle deáð forswelge, Hml. S. 23, 326

bearn-teám

progenyoffspringissuechild-bearingprocreation of children

Entry preview:

On gástlicum bearnteáme, Hml. A. 29, 129

fédan

(v.)

to sucklenurseto feed upfattento supportmaintainnurtureeducatefosterto nourishsustainto bring forthTo graze

Entry preview:

Gif hié mon ongemang ðǽre ðreátunga fét mid sumere heringe, Past. 303, 1. Wiþ feóndseócum men, þonne deófol þone monnan féde oððe hine innan gewealde mid ádle, Lch. ii. 136, 25. His mæ-acute;gas hine féden, gif self mete næbbe.

un-gedered

(adj.)
Grammar
un-gedered, (-od); adj.

Unhurtuninjured

Entry preview:

æfter ðam drence ansund and ungederod ðurhwunode, Homl. Th. i. 574, 12. Ne sceal ungederod ðæs écan lífes brúcan, ii. 336, 20. wunade betwux eallum deórcynne ungederod, i. 486, 35: Homl. Ass. 71, 169.

Linked entry: ge-derian

un-gelífedlíc

(adj.)
Grammar
un-gelífedlíc, adj.

Incrediblemarvellous

Entry preview:

Nis nán tó ðam ungelýfedlíc spel, gif hyt segð, ðæt ic him ne gelífe, Shrn. 196, 18. Ðæs wealles micelness is ungeliéfedlíc tó secgenne murorum ejus vix credibilis relatu magnitudo, Ors. 2, 4; Swt. 74, 14.

un-gelygen

(adj.)
Grammar
un-gelygen, adj.

Not lyingtrue

Entry preview:

Hæbbe ðæs portgeréfan gewitnesse oþþe óðera ungeligenra manna ðe man gelýfan mæge, L. Ed. 1; Th. i. 158, 12. Ðú téhtest mé swá ungelygena gewittnesse swá ic nán óðer dón ne mæg búte ic nǽde scall hym gelífan, Shrn. 201, 17

drohtnung

Grammar
drohtnung, Dele 'in great renown' l. 10,
Entry preview:

Hlísful þurh his drohtnunga, 195, 16. Hwæt wille gé mé syllan, gyf ic ámyrre þisne wéstensetlan and álecge his miclan drohtnunga?, 196, 23. ástealde þá stíðan drohtnunge he founded the ascetic life, Hml. S. 16, 99

ǽs

fooda bait

Entry preview:

Add: food Áwyrpað his líc fugelum tó ǽse and hundum tó mete, Hml. S. 37, 235.

ge-þofta

(n.)
Grammar
ge-þofta, an; m.

A companioncomradesŏdāliscontŭbernālis

Entry preview:

Gemétte he ðone his geþoftan slǽpendne invēnit sŏdālem dormientem, 3, 27; S. 559, 14. He gesomnode wered his geþoftena he collected a band of his companions, Guthl. 2; Gdwn. 14, 2: Shrn. 196, 20. Geþofta cliens, Wrt. Voc. 291, 33

Linked entry: þyften

wealh-stod

(n.)
Grammar
wealh-stod, es; m.

An interpreterone who serves as a medium between speakers of different languagesan interpreter of written language a translatoran interpreter of a subject, an expoundera mediator the word occurs as a proper name

Entry preview:

( Jerome ) is se fyrmesta wealhstod betwux Hebréiscum and Grécum and Lédenwarum, Homl. Th. i. 436, 16. Se hálga biscop hine hádode tó messepreóste, and his wealhstod tó diácone, Homl. Skt. i. 3, 525.

Linked entry: -stod

líc-mann

(n.)
Grammar
líc-mann, es; m.
Entry preview:

His líc læg ealle ða niht inne beset, ac árás of deáþe. Ðalícmenn ðá ealle flugon áweg, 348, 20: 548, 15. Ðá bær sum wuduwe hire suna líc tó bebyrgenne ... Seó dreorige módor mid ðám lícmannum ástrehte æt ðæs hálgan apostoles fótum ...

prýte

(n.)
Grammar
prýte, an; f.
Entry preview:

Se ðe for his prýdan Gode nele hýran ... sceal misfaran, 178, 19. Sume men for heora prýtan forhogiaþ ðæt hýran godcundan ealdran, L. Eth. vii. 21 ; Th. i. 332. 33

Linked entry: prýde

be-swícian

(v.)
Grammar
be-swícian, p. ode, ede, ade; pp. od, ed, ad [be, swícian to wander]

To go from, evade, escape, be without, be free fromevadere, carere

Entry preview:

Ðæt he ðone écan deáþ beswícode ut ipse mortem evaderet æternam, Bd. 3. 23; S. 555, 36 : 2, 12; S. 512, 36. Ðæt heó ðære langan untrumnesse beswícede se infirmitate longa carere, Bd. 5, 4; S. 617, 24.

ymb-sníþan

(v.)
Grammar
ymb-sníþan, p. -snáþ, pl. -snidon
Entry preview:

Abraham ymbsnáð his sunu, Gen. 17, 23. Ðæt stǽnene sex, ðe ðæt cild ymbsnáð, Homl. Th. i. 98, 10. Hié ǽghwelcum cnihtcilde ymbsnidon ðæt werlíce lim, Shrn. 47, 20. hine lǽt ymbsníðan mid scearpum flinte, Wulfst. 195, 9.

flet

Entry preview:

mid fǽmnan on flet gǽð, 2034: 2054. Þæt hié him óðer flet eal gerýmdon, healle and heáhsetl, 1086. Land eal geondhwearf, . . . Méda máddumselas, . . . Filistina flet, Sal. 192. II. In 1. 5 for' L. ln.' l. L. Alf., and add

ge-hirdan

(v.)
Grammar
ge-hirdan, p. de.
Entry preview:

Voc. ii. 51, 49. in a moral sense, to inspire with fortitude, strengthen, confirm Se gefeá ðára heofon-licena góda gehierde ( roborat ) wið ðǽm brocum, Past. 393, 35. to harden, make obdurate Drihten hig gehyrde Domini sententia fuerat ut indurarentur

Linked entry: ge-hyrdan