Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

scerwen

(n.)
Grammar
scerwen, scerpen (?) a scattering (?), sharing (?), giving (?) (cf. be-scerwan
Entry preview:

Cf. Ðæt wæs biter beórþegu: byrlas ne gǽldon ... ðǽr wæs ǽlcum genóg drync sóna gearu, 3063-3069; An. 1534-1537), Andr. Kmbl. 3051; An. 1528. v. Grmm. A. and E. pp. xxxvi, 133, and note to Wülcker's ed. of Grein

sting

(n.)
Grammar
sting, es ; m.
Entry preview:

Wið scorpiones stincg, genim ðás ylcan wyrte . . . lege tó ðam stinge (cf. lege tó ðære wunde, 168, 7), 272, 22-24. v. in-, on-sting ; stingan, <b>Ia.</b>

un-gedered

(adj.)
Grammar
un-gedered, (-od); adj.

Unhurtuninjured

Entry preview:

Án man mihte faran ofer his ríce mid his bósum full goldes ungederad, Chr. 1086; Erl. 222, 5. Ðære ungederedan inlibatae, Wrt. Voc. ii. 44, 16. Seó leó heóld ðæt cild ungederod, Homl. Skt. ii. 30, 183

Linked entry: ge-derian

wiþer-tihtle

(n.)
Grammar
wiþer-tihtle, an; f.

A counter-chargecross-action

Entry preview:

C. S. 27; Th. i. 392, 5. Cf.

wrǽst

(adj.)
Grammar
wrǽst, wrǽste, wrást; adj.

delicateelegantsplendidnobleexcellent

Entry preview:

Hí ne wiston wrǽstran rǽd they knew not a more excellent way, Cd. Th. 227, 6; Dan. 182

Linked entries: wrǽstan wrást

fox

Entry preview:

Þá cóm se fox, swá his gewuna wæs, and gelæhte áne henne, Gr. D. 69, 22-70, 2. Gedón foxes gelyndes dǽl on þá eágan, Lch. ii. 308, 1: i. 338, 20: 340, 4 (and often). Wið liþádle, genim m Cf. also Tó ðǽre foxéc; of ðǽre foxéc, C.D. iv. 90, 9. Add

fracoþ

Entry preview:

Cf. forcúþ. Add

ge-háwian

(v.)
Entry preview:

Þá þá hí náht ne geháwedon cum illi ex olivis oleum defluere non cernerent, Gr. D. 250, 25

ge-sylhþ

(n.)
Grammar
ge-sylhþ, a plough. Substitute: a team (of oxen)
Entry preview:

Cht. Th. 435, 6. [Cf. Hé geann án sylhðe oxna, Cht. Crw. 23, 4. Here (unless ánre might be read for án?) sylhðe seems to be neuter (an iþja- stem, v. Kl. Nom. Stam. &sect;&nbsp;70), and to be similar in form and meaning to M. H.

ge-brýsed

(v.)
Entry preview:

Þeáh se rihtwísa áfealle, ne wyrð hé gebrýsed, ne his nán bán tóbrocen cum ceciderit justus, non conturbabitur, Ps. Th. 36, 23. to season Gebrýsdre (-brydre, MS.) condito (pul*-*mentario). An. Ox. 2, 248. Gebrýsde (-bryrde, MS.), 7, 271

geár-getal

Grammar
geár-getal, l. -getæl,
Entry preview:

Nime hé him tó .xii. manna and fæsten .iii. dagas ... begite septies .cxx. manna ꝥ fæstan eác for hine .iii. dagas; þonne wyrð gefæst swá fæla fæstena swá bið daga on .vii. geárum, Ll. Th. ii. 286, 22. Cf. winter-getæl

funta

(n.)
Entry preview:

Cf. also Funt-geal, Funte-mel. (?)

Linked entry: fynt

ge-fealdan

Entry preview:

Cf. ge-fildan

ge-dafenlic

Entry preview:

Mid gedafenlicum (-dafenlice, -defenlice, v.ll.) ege debito cum timore, Bd. 4, 3 ; Sch. 362, 18. Wé willað ymbe þás emnihte sprecan on gedefenlicre stówe, Lch. iii. 240, 2. Hé wæs healdende swýðe gedafenlice ylde on his þeáwum, Gr. D. 95, l.

Linked entry: ge-défelic

grǽg

Entry preview:

Grǽg, hǽwe ísene oþþe sinderóme ferrugine (cf. ferrugine, i. ferreo colore ísengrǽg gesweorf, 31), Wrt. Voc. ii. 35, 34. Grége gós gans, 42, 15. Tó ðám grǽgan stáne, C. D. iii. 446, 8. Tó grǽwan stáne, ii. 29, 3. On grégan stán, v. 233, 2.

inn

(adv.)
Grammar
inn, adv.
Entry preview:

Nán mann ne mihte ne inn (ing, v. l. ) ne út, Chr. 1016; P. 149, 6. Se ingang is eástan in, Shrn. 69, 3. Be cumbe ing on holan bróc; ꝥ andlang streámes ing on hlósmoc, C. D. iii. 412, 24. Ing tó ealdan mynstre, Che. E. 185, 7.

leó

Entry preview:

Woldon þá hǽþenan hentan þǽre leó (cf. þurh ðá león, 306), 35, 280. Hwelp þæs león catulus leonis, Ps. L. 16, 12. Onsión leás facies leonis, Mt. p. 7, 11: 14. Þá cwóman hwíte león in fearra gelícnisse, Nar. 14, 26.

leód

(n.)
Grammar
leód, es; m.
Entry preview:

Baebius a Liguribus circumventus cum universo exercitu occisus est, Ors. 4, 11; S. 206, 9. v. ceaster- (Nap. 12), norþ-leóde; leóda

mægen-þrymm

Entry preview:

Lbmn. 415, 19. mighty power Ðonne hé cymð mid his mægenðrymme tó démanne and his wuldor tó ætiéwanne cum virtutis suae gloriam venit ostendere, Past. 307, 17

sorh-leás

(adj.)
Grammar
sorh-leás, adj.

free from anxiety or caresecurefree from sorrow

Entry preview:

Th. 54, 24; Cri. 873. Cyning wæs þe sorgleásra (cf. módsorge wæg cyning, 122; El. 61), Elen. Kmbl. 193; El. 97. free from sorrow Wé sorgleáse mótan wunigan in wuldre, Exon. Th. 22, 3; Cri. 346