Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ferian

(v.)

to carrymoveconveyto leadconduct

Entry preview:

Th. i. 492, 26. figurative Ðá ferede hine Godes hond þider þǽr hine men áredon, Shrn. 57, 5. to direct the course of Hé mid ðǽm úre líf líðelíce and getǽslíce fereð vitam nostram blanda lenitate disponit, Past. 369, 13.

féster-bearn

Entry preview:

Gregorius is úre altor and wé syndan his alumni, ðæt is ðæt hé is úre fésterfæder on Críste, and wé syndon his fésterbearn on fullwihte, Shrn. 62, 21. Substitutefor passage

Linked entry: féster-fæder

folgian

(v.)

to pursueto accompany be attendant uponto followbe guided byfollowto followpractise

Entry preview:

Uton wé his láre folgian, Bl. H. 169, 18. Eádgáres lagan geornlíce folgian, Ll. Lbmn. 278, 16, col. 3. to follow, practise a profession, devote one's self to a pursuit Fela óðre forférdon þe folgodon drýcræfte, Hml. S. 17, 122.

fiþer-féte

Grammar
fiþer-féte, -fóte.
Entry preview:

Úre feþerfót niétenu animalia quadrupedia, Nar. 16, 7. Wæs þǽra feðerfóta niétena micel mænigeo, 9, 4. Se wind ússe feþerfót niétenu swencte quadrupedia uexabantur, 22, 30. used substantivally: Feoðorfðta (-o. R.) his ł néteno pecora ejus, Jn.

Linked entry: feówer-féte

flǽsc

Grammar
flǽsc, pl. flǽscu: flǽsce (?), an; /.

fleshanimalshuman beings

Entry preview:

Ex. 4, 7. marking near kinship Hé ys úre brððor and áre flǽsc, Gen. 37, 27. of the marriage relation Beóð twégen on ánum flǽsce.

fore-genga

an attendanta predecessora leaderruler

Entry preview:

Mid ðǽre láre ðe ic leornode æt ðám hálgum fæderum ðe wǽron úre foregengan, Hex. 34, 7. Hí gesáwon heora foregengan swá dón, Hml.

Linked entries: fore-genge for-genga

cypresse

Entry preview:

.: Þá wǽron wunderlíce fægere, and cypressus styde hié útan wreþedon nitebant testudinibus cupressinis, Nar. 5, 7. Add:

cyrographum

(n.)
Entry preview:

a writ Mid his úpstige is ádýlegod þæt cyrographum úre geniðerunge, Hml. Th. i. 300, 5

for-lǽdan

destructionbetray

Entry preview:

., betray: Þér hé wæs ǽrost geswenced mid grimmum gefeohte and micelne dǽl his heres forlǽdde (ubi acerba primum pugna fatigatus, deinde . . . non paruum numerum . . . disperdidit, Bd. 1, 2), Chr. P. 5, 6.

fore-weard

(adj.)
Grammar
fore-weard, adj.
Entry preview:

On foreweardne sumor, Chr. 918; P. 96, 35. substantive use. Similar entries v. æfte-weard: Swá wé ǽr on foreweardan þysse race rehton, Hml. S. 23, 790.

forþ-rihte

(adj.; adv.)
Entry preview:

Ne cwǽdon hí ná Úre Hláford, ne Ðín Hláford, ac forðrihte Hláford, 210, 2. of the service in church. Cf. forþ-riht; adj.

Fríge-niht

(n.)
Grammar
Fríge-niht, e; f.
Entry preview:

The night between Thursday and Friday On þǽre Frígenihte þe ætforan Eástron biþ, hæfde úre Hǽlend swíþe langsume sprǽce wiþ his leorningcnihtas, Nap. 26. Hig hyra clǽnnysse healdon ǽfre Sunnannihte and Frígenihte, Ll. Th. ii. 190, 19.

Linked entry: Fríge-ǽfen

frignan

(v.)
Entry preview:

Welle fregna iówih ic worde interrogabo uos ego unum verbum, Lk. R. L. 20, 4.

for-sewenlíce

(adv.)
Entry preview:

Hý habbað mé swýðe forsewenlíce útan ymbstanden projicientes me circumdederunt me, Ps. Th. 16, 10. Add

for-úton

(prep.)
Entry preview:

Substitute: <b>for-útan;</b> prep. without Án speorwa on grýn ne mæg befeallan forútan his foresceáwunge (cf. bútan eówrum Fæder, Mt. 10, 29), Chr. 1067; P. 201, 25.

fót-ádl

(n.)
Entry preview:

Add: es; n. gout; podagra Ðá geuntrumade hé mid þǽre mettrymnesse podagre, ðæt is on úre geþeóde fótádl, Shrn. 100, 19. His handa and his fét wǽron swellende and áþundene for þý wǽtan þǽre fótádle ( podagrae ), Gr. D. 302, 8.

fracoþ-dǽd

(n.)
Grammar
fracoþ-dǽd, e; f.
Entry preview:

A foul deed Uton mán and morðor forbúgan, and ealle fracoddǽda swíðe áscunian, Wlfst. 188, 15

ge-beterian

(v.)
Entry preview:

ꝥ wé úre líf and úre þeáwas gebeterian, Hml. A. 149, 136. Þæt hý for ðǽre scame gebeterede sýn (emendentur), R. Ben. 68, 18. Add

ge-bismerung

(n.)
Grammar
ge-bismerung, e ; f.
Entry preview:

Gebism[r]u[n]gce ludibrio, An. Ox. 11, 181. Míne gebysmerunge reverentiam meam, Ps. L. 68, 20. For missenlicum deófoles gebystnerungum propter illusiones diabolicas, R. Ben. 83, 8

Linked entry: bismerung

ge-bisnian

(v.)
Entry preview:

Swá swá úre Hǽlend þurh hine gebysnode (-bisnode, v. l. ), Hml. A. 45, 529. to model, form in accordance with a model or exemplar Swá swá hit áwriten is on þára apostola drohtnunge, be þám muneca líf is gebysenod, R. Ben. 57, 7