un-strang
Not strong ⬩ weak ⬩ feeble
Entry preview:
Heó ( Judith ) wæs lytel and unstrang, Homl. Ass. 114, 411. Hwæt is se intinga ðæt in þúsend manna ðé ne magon ástyrian, swá unstrang swá ðú eart? Homl. Skt. i. 9, 110. Á sceal man ðam unstrangan men líðelícor déman ðonne ðam strangan, L. C.
wicu
Entry preview:
On ðam seofoðan dæge God geendode his weorc and seó wucu wæs ðá ágán, Lchdm. iii. 234, 16 : Anglia viii. 310, 23. Seó wucu on Grécisc hátte ebdomada and on Lýden septimana; seofon daga ryne ys seó wucu, and feówer wucan wyrcaþ ánne mónð, 319, 3.
wynsumness
pleasantness ⬩ agreeableness ⬩ delight ⬩ pleasantness ⬩ fairness ⬩ beauty ⬩ pleasantness ⬩ joyousness ⬩ exultation ⬩ devotion
Entry preview:
Se middangeard wæs blówende on swýþe manigfealdre wynsumnesse ... and teáh men tó him þurh his wlite and þurh his fægernesse and wynsumnesse, 115, 7-12. Ic ða wynsumnesse and fægernesse ðæs londes wundrade, Nar. 26, 25.
án-rǽd
Entry preview:
Wæs ꝥ cild snotor and ánrǽde, Shrn. 127, 12: R. Ben. 108, 21. Ánréd constans, Kent. Gl. 1153. Hé hine hét þæt hé ne tweóde, ac þæt hé wǽre ánrǽd, Guth. 30, 7. Eádgár se æþela and se ánrǽda cyning. Jud. p. 163,11.
á-lífan
Entry preview:
Ic waes beden from þaem bisceope þaeti ic him áléfde alle nédbáde tuégra sceopa, C. D. i. 114, 10. Álýfde, 19. Ús þín ríce álýf, Hy. 7, 28. Ðæt mé unne God écean dreámes, líf álýfe, 4, 33.
campian
Entry preview:
Hé wǽpn gegráp mid tó campienne, Bl. H. 167, 1. Campiende agonizans, Wrt. Voc. ii. 2, 51. to fight for, with dat. Þá þe campiað cynincge eorðlícum qui militant regi terreno, Scint. 61, 1, 2: Hex. 34, 15, 17.
ealdian
Entry preview:
Add: to grow old, be old Ic wæs geong and nú ic ealdige junior fui, etenim senui, Ps. Th. 36, 24. Ðonne hé ealdað cum senuerit, Kent. Gl. 815. Þonne se sunu wyxð, þonne ealdað se fæder, Hml. Th. i. 278, 25. Ic aldade senui, Ps. Srt. 36, 25.
ge-swígian
Entry preview:
Ðá ðis gesprecen wæs, þá geswigode (-sugode, v. l. ) ꝥ Mód. 18, 1 ; F. 60, 18. Geswugode, 24, 1; F. 80, 5. Gesweogode (-swugode, v. l. ), 39, 2 ; F. 212, 10. Geðreádon hine þte gesuigade, hé micle mára cliopade, Lk. L. 18, 39.
ge-dwimor
Entry preview:
</b> a delusion, a false idea entertained, error :-- Wæs án hálig stów swýðe gewurðod . . . swilce ðǽr martyres lágon . . . Martinus ne gelýfde þám leásum gedwimore (cf. mid heálicum gedwylde, Hml. Th. ii. 506, 27), Hml. S. 31, 346.
glædnes
Entry preview:
Mycel glædnysse on him wæs humilitatem in corde praeferebat. Guth. Gr. 170, 175
hlæder
a ladder ⬩ flight of steps ⬩ stairs
Entry preview:
Þǽr wæs gewuna þǽm folce ... ꝥ hié æfter hlǽddrum úp tó ðǽm glæsenum fæte ástigon (cf. þæs folces gewuna is ... þæt hí ... stæpmǽlum tó ðám fæte ástígað, Hml. Th. i. 510, 3), Bl. H. 209, 7.
ildra
Entry preview:
Þá burg seó wæs on ǽrdagum heora ieldrena éðel urbem auctorem originis suae, 4, 5 ; S. 168, II. of position, rank, &c. a superior, a noble Bituín ældrum inter primores Wrt. Voc. ii. in, 42. Betweón ieldrum, 45, 55. Betweoh yldrum, 49, 1
medume
Entry preview:
Add:, me(o)dum. add: small, little. of amount Hí cómon ǽrest mid medemum fultume, ac siððan hý wiston hú hit þǽr besúðan wæs, þá . . . léton hí beódan mycele fyrde, Chr. 1052; P. 175, 17. of quality, status, &c.
sæc
Strife, contest, conflict
Entry preview:
Strife, contest, conflict Á wæs sæc, Elen. Kmbl. 2512; El. 1257. Ðǽr biþ ceóle wén slíðre sæcce there (at the rocky shore) the vessel may expect fierce conflict, Exon. Th. 384, 17; Rä. 4, 29. Hé sæcce ne wéneþ tó Gár-Denum, Beo. Th. 1205; B. 600.
Linked entry: sæccan
scencan
To skink
Entry preview:
Heó bær drincan and ús eallum þénade and scencte óð ðæt ðæt gereorde gefylled wæs obtulit poculum, coeptumque ministerium nobis omnibus propinandi usque ad prandium completum non omisit, Bd. 5, 4; S. 617, 26.
swefen
sleep ⬩ a dream ⬩ a dream ⬩ sleep: a dream ⬩ sleep ⬩ sleep
Entry preview:
sleep : — Hit wæs deáðes swefn . . . menniscra morð. Cd. Th. 45, 1 ; Gen. 720. Hí slépon swæfnum dormierunt somnum, Ps. Spl. 75, 5. Gif ic selle swefnu ł slǽp eágum mínum si dedero somnum oculis meis, Ps.
Linked entry: swefn
fremian
⬩ where the particular is given in respect to which benefit is done ⬩ where means or manner of benefit is given
Entry preview:
Hé wæs swíðe wís ..., ꝥ fremode eallre þisse ðeóde, Chr. 1057; P. 118, 25: Hml. S. 10, 239. Hwæt eów betst fremige, 11, 35. Him sylfum fremian sibi prodesse, R. Ben. I. 107, 17. Fremian (framian, v.l. ) his underþeóddan, R. Ben. 120, 9: Hml.
be-gangan
to go about ⬩ to go by ⬩ to go about a business ⬩ to attend to ⬩ see after a person ⬩ to worship ⬩ to honour ⬩ celebrate a day ⬩ to exercise ⬩ practise an art ⬩ to practise a religion ⬩ to practise ⬩ do (habitually) ⬩ commit sin ⬩ to exercise ⬩ use
Entry preview:
His godas þe hé begongende (-gónde, v.l.) wæs, Ors. 4, 1; S. 154, 34. to honour, celebrate a day :-- Ealle þá dagas synt mid gelícere eáwfæstnysse tó begangenne, Ll.
óðer
Entry preview:
Wæs his néhmága sum ðæt hine swýðor lufode ðonne ǽnig óðor man, Blickl. Homl. 113, 10. Máran wræce ðonne ǽfre ǽr ǽnigu óðru gelumpe, 79, 10. Wæs ðæt wæter biterre ðonne ic ǽfre ǽnig óðer bergde, Nar. 8, 30.
macian
Entry preview:
Grn. 2, 43. causative uses. with dependent clause, to cause something to happen, bring it about that Hí macedon hit þá ꝥ ǽr wæs ful ríce, þa (ꝥ?)