a-wegan
to lift up ⬩ take or carry away ⬩ levare ⬩ auferre ⬩ to weigh out ⬩ weigh to any one ⬩ appendere
Entry preview:
Th. i. 308, 17. to weigh out, weigh to any one; appendere Abraham ðá awæh feówer hund scillinga seolfres Abraham appendit quadringentos siclos argenti, Gen. 23, 16.
scilling
Entry preview:
Add Sum mon sealde óþrum scilling seolfres tó borge, Shrn. 127, 25. Scil[ing] dragmam, An. Ox. 348. Hú þá scillingas (solidi) wurdon þurh wundor ágifene þám biddendum . . .
ge-wiht
Entry preview:
Genim . . . æscþrote ǽnne wrid, and ánre yntsan gewihte geswyries of seolfre, 216, 11. Genim swýþe smæl dúst, ánes scillinges gewihte, 240, 11.
hæcce
A crosier
Entry preview:
Ðæt hæcce wæs eall of gold and of seolfre the crosier was all of gold and silver, Chr. 1070; Erl. 209, 9.
gyrwan
To prepare ⬩ make ready ⬩ make ⬩ put on ⬩ clothe ⬩ adorn ⬩ părāre ⬩ făcĕre ⬩ vestīre ⬩ ornāre
Entry preview:
Cyning mec gyrweþ since and seolfre the king adorns me with treasure and silver, Exon. 105 b; Th. 401, 10; Rä. 21, 9. Wer and wíf bearn mid bleóm gyrwaþ man and wife adorn their child with colours, 87 a; Th. 327, 14; Vy. 3
óra
Ore, metal in an unreduced state
Entry preview:
Hit is eác berende on wecga órum áres and ísernes leádes and seolfres quae etiam venis metallorum, aeris, ferri, et plumbi et argenti faecunda, Bd. l, l; S. 473, 23. Seó eorþe is cennende wecga óran terra parens metallorum, Nar. 2, 15.
gærsum
treasure ⬩ an article of value ⬩ treasures
Entry preview:
Hí bereafedan hí æt eallon þan gærsaman þe heó áhte, þá wǽron unátellendlice (nam of hire call ꝥ heó áhte on golde and on seolfre and on unásecgendlicum þingum, v. l.), 1043; P. 163, 35.
god-gild
Entry preview:
An idol He hét wyrcan gyldeno godgeld and seolfrene ... ðá abræc ðæt mægden ðæt gold and ðæt seolfor of ðǽm godgeldum he bade make golden idols and silver ... then the maiden broke the gold and the silver off the idols, Shrn. 106, 2-4: 122, 9: L.
Linked entry: god-gyld
hoppe
An ornament suspended from the neck, ⬩ a bell [?] hung from a dog's neck
Entry preview:
Hie eall him gesealdon ðæt hie ðá hæfdon búton ðæt ǽlc wífmon hæfde áne yndsan goldes and án pund seolfres and ǽlc wǽpnedmon ǽnne hring and áne hoppan ita ut nihil præter annulos singulos, bullasque sibi ac filiis, et deinde per filias uxoresque suas
Linked entry: ge-hopp
ge-frætewian
Entry preview:
Mid golde and seolfre gefrætwod. Bl. H. 127, 8. Þ se dæg fullíce gefrætwod sý ( be equipped) mid feówer and twéntig tídum, Angl. viii. 306, 13. Onginneþ seó feórþe bóc gefrætwedu and áwritenu mid wíslicum wordum and on gesprǽcum witena, Gr.
deóre
Entry preview:
Hygeteónan seolfre deóre bétan, Gen. 2732. Ǽlce misdǽda deór-ar ágyldan, Ll. Th. i. 328, 15. Se cyng sealde his land tó male swá hé deórost mihte.
gum-cyst
Manly virtue ⬩ excellence, munificence,liberality
Entry preview:
Abraham gumcystum gód golde and seolfre gesǽlig Abraham, noble in his munificence, blessed with gold and silver, Cd. 85; Th. 106, 10; Gen. 1769: 86; Th. 108, 23; Gen. 1810; Beo. Th.2976; B. 1486. Gumcystum gód brave [or munificent? ], 5079; B. 2543.
healf-mearc
A half-mark
Entry preview:
A half-mark Hé hæfð geboht healfe híde landes mid healfmarce goldes and mid áne punde seolfres and twégan óran, C. D. iv. 136, 34. Fylste ǽlc gegylda he[alf]mearc tó fylste, Cht. Th. 611, 32. Ic an míne láuedy halfmarc goldes, C.
hús-ting
a meeting ⬩ court ⬩ tribunal
Entry preview:
It is found also in English Mid hundeahtigum marcan hwítes seolfres be hústinges gewihte, 329, 22. Hí [the Danes] leaddon ðone biscop tó heora hústinga, Chr. 1012; Erl. 146, 17
cræt
Entry preview:
. ; on óðre healfe stód ðæs mónan cræt of seolfre ágoten and ðá oxan ðǽrto, Hml. Th. ii. 494, 22. Se þegen álýhte of his cræte ( de curru suo ), i. 400, 26. On cræte in carruca, Wrt. Voc. ii. 47, 42: esseda, uehiculo, Germ. 393, 56.
pæll
Entry preview:
Mycel ðǽr wæs gegaderod on golde and on seolfre and on faton and on pællan, Chr. 1086; Erl. 223, 30. purple, a purple garment Of ðam biþ geweorht se weolocreáda pæl quibus tinctura coccinei coloris conficitur, Bd. 1, 1 ; S. 473, 20 note.
Linked entry: pell
ge-nyht
Entry preview:
Hé sylð goldes and seolfres genyhða, Wlfst. 196, 21. Sellan éce mǽrþa and fulle genyht, Bt. 33, 3; F. 126, 13
stípel
Entry preview:
Hé worhte of seolfre ǽnne heáhne stýpel and mid scínendum gymmum besette eall ðæt hús, and on ðære upflóra his cynestól geworhte, Homl. Skt. ii. 27, 29. On stýpelum in turribus, Ps. Spl. 47, 11 : 121, 7
Linked entry: stýpel
miltan
To melt ⬩ to digest ⬩ to refine by melting ⬩ To melt ⬩ become liquid
Entry preview:
Beó ǽlc calic geworht of myldendum antimbre ( of fusible material ), gilden oððe seolfren, glæsen oððe tinen; ne beó ná hyrnen, ne húru treówen, L. Ælfc. P. 45; Th. ii. 384, 6. to digest Sió wamb seó ðe biþ hátre gecyndo melt mete wel ...
pund
Entry preview:
Twá and twéntig þúsend punda goldes and seolfres mon gesealde þám here of Ænglalande wið friðe, Ll. Th. i. 288, 11, Mid .v. pundum mǽrra pæninga, 62, 9.