Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

blód-gýte

(n.)
Grammar
blód-gýte, es; m. [blód, gýte a flowing, from gýt flows out, pres. of geótan].

a flowing or running of bloodsanguinis profluviuma blood-shedding, bloodshedsanguinis effusio

Entry preview:

a flowing or running of blood; sanguinis profluvium Gif men blód út of nósum yrne tó swíðe, syle him drincan fífleáfan on wíne, and smyre ðæt heáfod mid ðam; ðonne óþstandeþ se blódgýte sóna if blood run from a man out of his nostrils too much, give

Linked entry: blód-geóte

ge-bégan

(v.)
Grammar
ge-bégan, p. de; pp. ed; v. trans.

To cause to bowbendbow downreclinepress downhumblecrushflectĕreincurvārehumiliaredeprĭmĕre

Entry preview:

To cause to bow, bend, bow down, recline, press down, humble, crush; flectĕre, incurvāre, humiliare, deprĭmĕre Gebégdon sáwle míne incurvāvērunt anĭmam meam, Ps. Surt. 56, 7 : Lk. Skt. Lind. 9, 58.

ge-dígan

(v.)
Grammar
ge-dígan, -dýgan, -dégan, ic -díge, ðú -dígest, he -dígeþ, pl. -dígaþ; p. de; pp. ed

To endurecarry throughtolerateovercomeescapeĕtiperpĕtiperferretolerāresuperāreevadere

Entry preview:

Sume hit ne gedýgdan mid ðam lífe some did not escape with life, Chr. 978 ; Erl. 127, 12

Linked entries: ge-dégan ge-dýgan

ge-sǽlan

(v.)
Grammar
ge-sǽlan, hit -sǽleþ, -sǽlþ; p. de; pp. ed [sǽl an occasion]

To happen, come to pass, befallaccĭdĕre, evĕnīre

Entry preview:

Me gesǽlde ðæt is mid sweorde ofslóh niceras nigene it befell me that I slew with my sword nine monsters, Beo.Th. 1152; B. 574: 1784; B. 890: 2504; B. 1250. Ðeáh eów nú gesǽle, ðæt ... though it now happen to you that..., Bt. Met.

ge-nédan

(v.)
Grammar
ge-nédan, -niedan, -nýdan; p. de; pp. ed

To compel, force, urge

Entry preview:

Ðæt Bryttas mid ðý mǽrran hungre genédde ða elreordian adrifan ut Brittones fame famosa coacti barbaros pepulerint, Bd. 1, 14; S. 482, 12

stǽnan

(v.)
Grammar
stǽnan, p. de
Entry preview:

Stǽne hine man mid stánum, Lev. 20, 2. Ðá hét se déma hine stǽnan, Shrn. 48, 28. Tó stǽnenna, Jn. Skt. Rush. 11, 8. Hí hine gelǽddon tó stǽnenne, Homl. Th. i. 46, 35. Hé for ðǽm stǽnendum gebæd, 52, 19.

stellan

(v.)
Grammar
stellan, p. stealde, and stillan, styllan, stiellan; p. de
Entry preview:

Ðonne hí ðæt mægen ðære unmǽtan hǽto áræfnan ne mihton ðonne stealdon hí eft on middan ðæs unmǽtan cyles and mid ðý hí ðǽr nǽnige reste gemétan mihton stelldon (stældon, MS.

þearllíce

(adv.)
Grammar
þearllíce, adv.
Entry preview:

Forðon is néd, ðætte sume mid woningum, sume þearlícor (ðearflícor, Bd.

Linked entry: þeaclíce

wiþer-sæc

(n.)
Grammar
wiþer-sæc, es; n.

strivingoppositioncontradictiondenialapostasyrecusancy

Entry preview:

Genera mé of wiðersacum (contradictionibus) folces, 17, 45. denial Hé (Peter) gemunde his micclan gebeótes, and mid biterum wópe his wiðersæc behreówsode, Homl. Th. ii. 248, 35.

æt-gædere

Entry preview:

In passage from Met. 20, 160 insert mǽst after biþ, and add: marking association Him leófre wǽre þæt hié mid þǽre byrig ætgædere forwurdon þonne hié mon bútan him tówurpe, Ors. 4, 13; S. 210, 23. Hié ætgædere wǽron on heora gebedstówe, Bl.

bleoh

Grammar
bleoh, (bleóh?).

colourform

Entry preview:

Ꝥ heó (Iris Illyrica) þone heofonlican bogan mid hyre bleoge efenlǽce, Lch. i. 284, 15. Hió scínð on twǽm bleóm suá suá twégea bleó godwebb, Past. 87, 9, 3, 13. Bleohga (bleóa, Hpt. Gl. 529, 64) fucorum, An. Ox, 5495.

cwilmian

(v.)
Entry preview:

Hé sceal beón cwylmiende mid deófle, Angl. viii. 337, 9. Ðá sceaðan ðágyt cwylmigende cuce hangodon, Hml. Th. ii. 260, 8: i. 334, 6. Hí wurdon tócwýsede and cwylmiende lágon, Hml.

fæder-lic

ancestrallineal

Entry preview:

Similar entries v. fæder, I 2, 2 a Þíne suna gesittað ꝥ cynesetl oð ðá feórðe mǽgðe mid fæderlicre æftergengnysse (son shall succeed father for four generations), Hml.

for-bredan

(v.)
Grammar
for-bredan, for-bregdan.

transformto corrupt

Entry preview:

Srt. 54, 10. to snatch away Oft ic sýne ofteáh . . . misthelme forbrægd eágna leóman, Jul. 470. to change for the worse, transform, v. bregdan, I. l e Hí sǽdon ꝥ hió sceolde mid hire drýcræft þá men forbrédan, and weorpan hí an wildedeóra líc, Bt. 38

ge-bild

(v.; adj.)
Grammar
ge-bild, adj.
Entry preview:

Mid þý mægne hé wæs gebælded (gestrangod, v. l.) of ðæs ælmihtigan Godes fultume qua virtute fretus ex omnipotentis Dei auxilio, Gr. D. 26, 31. Gebyld fretus, i. fultus, An. Ox. 126. Gebeld, 2042 : 3682. Gebyld fretus .i. fiduciam habens, Wrt.

ge-irman

Entry preview:

Þæt wíf hire ágenne teám mid wyriunge geyrmde, Hml. Th. ii. 34, 31. Ðá underðiéddan mon sceal lǽran ðæt hié elles ne sién genǽt ne geirmed (-iermed, v. l.) subditos non subjectio conterat, Past. 189, 16.

ge-neósung

Entry preview:

(l b) a visitation of God. v. ge-neósian; <b>I c</b> :-- God cwæð ðæt hé wolde his folc gesécan mid háligre geneósunge, Hml. A. 126, 316. On manegum gemetum geneósað God manna sáwla . . . ac gif heó dás geneósunga forgýmeleásað, Hml.

ge-rihtwísian

(v.)
Entry preview:

Mid ánre clypunge wearð þes synfulla gerihtwísod, Hml. Th. ii. 430, l.

Linked entry: rihtwísian

ge-fandod

(v.)
Entry preview:

Cf. fandian Sé ðe ús oferdrencð mid ðæs écan lífes liðe, hé gefandode geallan biternesse ðá hine ðyrstte aeterna nos dulcedine inebrians in siti sua fellis amaritudinem accepit, Past. 261, 15.

ge-trahtian

(v.)
Entry preview:

S. interpretatum ), mið ús God, Mt. L. 1, 23. Ðis is ebrisc word ꝥ is getrahtad in Latin talitha cumi, quod est interpraetatum..., Mk. L. R. 5, 41: Jn. L. R. 1, 42. Getrahted (-ad, R.), Mk. L. 15, 22: 34. Getrachtad (-trahtad, R.), Jn. L. 1, 41.