wiþ-cweþan
to reply ⬩ to gainsay ⬩ contradict ⬩ maintain an opposite opinion ⬩ to contradict ⬩ oppose ⬩ resist ⬩ to refuse ⬩ reject ⬩ not to allow
Entry preview:
Ne mæg ic ná wiþcweþan ne andsacigan ðæt ðe ðú mé ǽr sǽdest, Bt. 10; Fox 26, 24. Ic ne mæg nó wiþcweþan, ne furþum ongeán ðæt geþencan, 34, 1; Fox 134, 29.
em-twá
two even parts, halves ⬩ dīmĭdia
Entry preview:
two even parts, halves; dīmĭdia Ne dǽlaþ on emtwá heora dagas nan dīmĭdiābunt dies suos, Ps. Lamb. 54, 24. He tobærst on emtwá he burst asunder into halves. Homl. Th. ii. 250, 26
Linked entry: twégen
styrigend-líc
Entry preview:
Hé styrigendlíces nán þincg findan ne mihte, Of styrigendlícum mobilibus, Germ God gesceóp eall libbende fisccinn and stirigendlíce omnem animam viventem atque motabilem, Gen. 1, 21
Linked entry: stirigend-líc
dengan
Entry preview:
To ding, beat, strike Ǽlcum gemete ne sceal árung beón þǽre gyltendan geogoðe, ac swíðor man sceal heora sídan mid gierdon gelómlíce dencgan ( sed potius eorum latera virgis assidue tundenda sunt ), Nap. 17
Linked entry: dencgan
eáþ-lǽce
Entry preview:
Easy to cure Biþ hé þý eáðlǽcra ( printed -na) . . . hit bið þe uneáþlǽcra, Lch. ii. 258, 26. Biþ hit þý eáþlácre, 260, 2. Bið ꝥ eáðlǽcnere, 284, 23, 29. v. un-eáþlǽce, -lǽcne
geolwian
Entry preview:
To become yellow or ruddy Ná beheald þú wín þænne hit geoluwað ( flauescit ), Scint. 105, 7. Geolwaþ, Wrt. Voc. ii. 149, 18. Þá geolewedan (gegeolewedan, An. Ox. 108) crocata, Hpt. Gl. 408, 57
Linked entry: giolu
ge-byrdlic
Entry preview:
Orderly, harmonious Þú hý hæfst æalle gesceapene gebyrdlice and gesóme, and tó þám geþwǽre þæt heora nán ne mæg óðerne mid ælle fordón dissonantia usque in extremum nulla est, Solil. H. 5, 13
ídel-hende
Entry preview:
Nán man náh tó Godes cyrican ídelhende tó cumene, Wlfst. 238, 2. Hí eft of þám mynstre ídelhænde (-hende, -hynde, v. ll.) hwurfon a monasterio vacui sunt regressi, Gr. D. 6, 31. Add
nirwan
Entry preview:
Ox. 3145. to rebuke Ná neirwð (nirwed ?) hé non arguet, Ps. Rdr. 93, 10. Þú nyrwdest mann corripuisti hominem, 38, 12
þurh-wunung
Entry preview:
Ne bið nó þám crístenan menn sceáwod se fruma þæs gódan weorcts, ac se ende; for þon þe ǽlcum men bið demed be his þám endenýstan weorcum, Archiv cxxii. 260, l
syn-byrðen
The burden of sin
Entry preview:
Ne þearf ðæs nán man wénan ðæt his líchama móte ða synbyrþenna on eorþscrafe gebétan, Blickl. Homl. 109, 31
ge-médren
Entry preview:
Having the same mother, born of the same mother Þá þrié gebróðor nǽron ná Philippuse gemédren (ge-médred, Bos. 60, 19), ac wǽron gefæderen fratres patri ex noverca genitos, Ors. 3, 7; 8. 114, 13
Linked entries: ge-fæderen ge-médred
ge-tillan
Entry preview:
Weras blóda ná healfe getillað dagas hyra uiri sanguinum non dimidiabunt dies suos, Ps. Rdr. 54, 24. Getill tange (Job 1, 11), Hml. Th. ii. 448, 32. v. tillan in Dict. for other examples. Add
munuc-behát
Entry preview:
A monastic vow 'Án munuc cóm and gyrnde míre dehter, sylle ic hí him oððe ná?' 'Asecge mé hwæðer hé his Gode wiðsace and his fulluhte and his munucbeháte,' Hml. A. 197, 81: 198, 95
Linked entry: be-hát
carian
Entry preview:
Add: to sorrow, be troubled Ne ceara þú, ne ne wép, Bl.
nátes-hwón
Not at all ⬩ by no means
Entry preview:
Ne eart ðú náteshwón wacost burga thou art by no means least of towns, Homl. Th. i. 78, 14. Ne mæg ic náteshwón búton mynstre nihtes wunian, ii. 182, 33: 80, 16.
Linked entry: ná-wiht
géman
To care for, regard, heed, cure ⬩ cūrāre
Entry preview:
Hí nystan ne ne gémdon they neither knew nor cared, 99, 30. Ic cymo and gémo hine ego veniam et curabo eum, Mt. Kmbl. Lind. 8, 7 : Lk. Skt. Lind. 10, 9. Nallaþ gie géma nolite solliciti esse, 12, 11. Ne gémes ðú non curas, Mk. Skt. Lind. 12, 14.
Linked entry: GÝMAN
stingan
Entry preview:
Ic habbe ðæt geleornod, ðæt nán lǽwede man náh mid rihte tó stingan hine on ánre cirican, ná an án ðara ðinga ðe tó cyrcan belimpþ. And for ðí wé forbeódaþ eallan lǽwedan mannum ǽure ǽnne hláuordscipe ouer cyrcan, Cod. Dip. B. i. 137, 24. (Cf. Icel.
árian
Entry preview:
Ðú ðínum bearne ne árodest, ii. 62, 8. Ꝥ hé ne furþum wíflice (-um, v. l.) háde árede ut ne sexui quidem muliebri parceret, Bd. 2, 20; Sch. 185, 11. Ára nú and má wæter of þínum múþe þú ne send, Bl. H. 247, 7.