Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ECG

(n.)
Grammar
ECG, e; f.

EDGE, a sharpness, blade, sword ăcies, acūmen, glādius, ferrum

Entry preview:

Æscum and ecgum with spears and swords, 3548; B. 1772. Billa ecgum with edges of bills, Cd. 210; Th. 260, 14; Dan. 709

eorþ-cyning

(n.)
Grammar
eorþ-cyning, es; m. [cyning a king]

An earthly king, king of the land terræ rex

Entry preview:

He eorþcyningas yrmde and cwelmde he oppressed and slew the kings of the earth, Bt. Met. Fox 9, 93; Met. 9, 47: Ps. Th. 88, 24

land-begenga

(n.)
Grammar
land-begenga, an; m.

husbandmanfarmera native

Entry preview:

Gif hit on Wódnes dæig þunrige ðæt tácnaþ landbigencgena cwealm and cræftigra if it thunder on Wednesday, that betokens death of husbandmen and craftsmen, Lchdm. iii. 180, 14. Ágæf ða ðǽm londbigencgum [-bigengum, Rush.] locavit eam agricolis, Mk.

Linked entry: land-begang

ufenan

(prep.; adv.)

From aboveAbovebesides

Entry preview:

., and ufenan ðæt hire áð sealde, Chart. Th. 203, 1. ¶ Þǽr on ufenan thereupon : -- Hé cwæð, ðæt án culfre him fluge wið ðæt heáfod, swilce heó ðær on ufenan settan wolde, Homl. Ass. 198, 112

weorold-gesceaft

(n.)
Grammar
weorold-gesceaft, e; f.
Entry preview:

Th. 7, 23 ; Gen. 110. created things, creatures God wolde ðæt him eorðe and uproder and síd wæter geseted wurde woruldgesceafte on wráðra gield, Cd.

Linked entry: weorold-sceaft

eargian

(v.)
Entry preview:

Substitute: To grow timid, turn coward, lose heart Dumbe beóð þá bydelas þe for ege oððe ǽnigre worldscame eargiað and wandiað Godes riht tó sprecanne, Wlfst. 191, 5. Þá eargode heora án for þám ormǽtum cyle, Hml. S. 11, 156.

glíw-mann

Entry preview:

Þurh witige plegmen ł gleáwe glígmen per gymnosophistas, An. Ox. 39. Swá hweorfað gleómen geond grunda fela . . . simle sumne gemétað gydda gleáwne, Víd. 136

hǽlþ

Entry preview:

(good) health of body Hé cwæit þæt hire cild gesund beón sceolde, and eal hire híwisc hǽlðe brúcan, Hml. Th. ii. 150, 19.

ge-ǽtrian

(v.)
Grammar
ge-ǽtrian, ge-ǽttrian.

to poison

Entry preview:

to poison (lit. and fig.). Take here ge-ǽtred, and add Ondrǽd þé þone ðrowend þe geǽttrað mid þám tægle . . . biþ his hiht geǽttrod mid þæs ðrowendes tægle, Hml. Th. i. 252, 9. Nǽddran fela manna tó deáðe geǽttrodon, ii. 238, 12.

Linked entry: ǽtrian

óra

(n.)
Grammar
óra, an; m.

Ore, metal in an unreduced state

Entry preview:

Hit is eác berende on wecga órum áres and ísernes leádes and seolfres quae etiam venis metallorum, aeris, ferri, et plumbi et argenti faecunda, Bd. l, l; S. 473, 23. Seó eorþe is cennende wecga óran terra parens metallorum, Nar. 2, 15.

ge-temprian

(v.)
Grammar
ge-temprian, p. ode; pp. od

To tempermoderategoverncuretemperare

Entry preview:

Án is ðæt gehwá hine sylfne getemprige mid gemete on ǽte and on wǽte one is, that every one govern himself with moderation in food and drink, i. 360, 12.

Linked entry: temprian

ge-cneord

Entry preview:

Á swá hé gecneordra swá bið hé weorðra, Angl. ix. 260, 19. Add

wildan

Grammar
wildan, <b>. II.</b>
Entry preview:

Ne lǽte hé nǽfre his hýrmen hyne ofer wealdan, ac wilde (wille, MS.) hé ǽlcne mid hláfordes creafte and mid folcrihte. Sélre him his ǽfre of folgoðe ðonne on, gyf hine magan wyldan ðá ðe hé scolde wealdan, Angl. ix. 260, 26-31. Add

twiccian

(v.)
Grammar
twiccian, p. ode

To twitchpluck

Entry preview:

Sume hió twiccedan ða grasu mid heora múðe, (ants) Shrn. 41, 2. Teóh him ða loccas, wringe ða eáran and ðone wangbeard twiccige, Lchdm. ii. 196, 13. Twiccian carpere, arripere. Wrt. Voc. ii. 128, 69

Linked entry: twiccere

wíd-mǽre

(adj.)
Grammar
wíd-mǽre, adj.
Entry preview:

Wídmǽre wer . . . hé moncynnes mǽste hæfde mægen and strengo, Cd. Th. 98, 14; Gen. 1630. Wídmǽre cynn, 158, 16 ; Gen. 2618. of things Án wundorlíc tácn gelamp, swá wídmǽre ðæt feáwa wǽron on ðære neáwiste ðe ðæt ne gesáwe, oððe ne gehýrde, Homl.

bróþor-rǽden

Entry preview:

Þe prior on Baþan and ealle þá gebróþran habbaþ heom geunnen þá bróþerrǽddene and þá bedrǽddene for lífe and for déþe, 436, 14

eáþ-médu

(n.)
Grammar
eáþ-médu, f.: -méde, es; n. (Cf. ofer-méde.)
Entry preview:

þæt hé eáðmédum ellorfúsne oncnáwe cúðlíce, An. 321.

ge-sundfulnes

Entry preview:

Dele last passage, and add: good health Gesuntfulnessa incolomitati (pristinae valetudinem restituit), An. Ox. ii. 147. Is on líchaman se lǽssa man betere mid gesundfulnysse þonne se unhála beó and hæbbe Golian mycelnysse, Hml.

sceótan

Grammar
sceótan, <b>I a.</b>
Entry preview:

Add Arewan ongeán sceát catapultas retorsit, An. Ox. 4241. Gáras sceótende spicula torquentes, 2099. Add Hé genam ꝥ hylfe and sceát in ðone seáð tulit manubrium, et misit in lacum, Gr. D. 114, 13. <b>IV a.

lǽce-wyrt

(n.)
Grammar
lǽce-wyrt, e; f.
Entry preview:

Ðeós wyrt ðe man lichanis stefanice and óðrum naman lǽcewyrt nemneþ this plant which is named λύχνιs στεφανική and by another name leechwort [Cockayne Lchdm. ii. 396, col. 2 suggests campions or ragged robin or one of that kindred as the plant here meant