ge-bringan
Entry preview:
Míne sáwle gé on betran gebringað, Gú. 349. Ðætte hine sió gewilnung of his módes fæsðrǽdnesse ne gebrienge, Past. 317, 7. Mínes múðes mémódes willa on heáhsǽlum gebringe voluntaria oris mei beneplacita fac, Ps. Th. 118, 108.
Linked entry: ge-brengan
on-sacan
to attack, strive against ⬩ to, resist, refuse to comply with a demand ⬩ to declare that one has no knowledge of a person ⬩ to refuse a person what he wants ⬩ to refuse to acknowledge a claim, not to allow the truth of a statement, in a legal sense to deny a charge ⬩ to make excuse ⬩ to sacrifice
Entry preview:
Se ðe mé onsaekeþ (sæccas, Lind.) beforan monnum, onsaece ic ðone beforan fæder mínum, Mt.
smylte
Quiet, tranquil, calm, serene ⬩ of physical calmness ⬩ gentle, mild, of the wind ⬩ favourable, prosperous ⬩ of mental calm, placid, serene, tranquil, unruffled
Entry preview:
Mid smyltre willsumesse tranquilla devotione S. 599, 9, 10. Smylte ł blíðelíce árfæstnisse sinceram pietatem Rtl. 48, 28. Smyltum þohtum sinceris mentibus 7, 21: 16, 37
snotor
Prudent, wise, sagacious ⬩ prudens
Entry preview:
Mín sóðfæste snotere bídaþ me expectaverunt justi Ps. Th. 141, 9. Snotre men 57, 4. Snotre urbana Hpt. Gl. 481, 40. Snottere selerǽdend Andr. Kmbl. 1317; An. 659. Snottre and unwíse Blickl. Homl. 107, 11. Snottre ceorlas Beo. Th. 3187; B. 1591.
Linked entry: snytre
gíman
Entry preview:
Hwý nelt þú géman ꝥ mín sweostor mé lǽt áne þegnian non est tibi curae quod soror mea reliquit me solam mini-strare? (Lk. 10, 40), Bl.
medume
middling ⬩ moderate ⬩ common ⬩ occupying the middle or mean position as regards ⬩ observing the just mean ⬩ perfect ⬩ meet ⬩ fit ⬩ worthy
Entry preview:
Ðæs medemestan lífes (the life mid-way between the best and worst, cf. mon forlǽt ðæt wyrreste líf and ne mæg git cuman tó ðæm betstan, 10), Past. 51, 6; Swt. 399, 15. age : -- Mínre yldstan déhter ... ðære medemestan ... ðære gingstan, Chart.
Linked entry: medeme
cýþþu
Entry preview:
Ic wille faran tó mínre cýððe and tó ðǽm londe ðe ic on geboren wæs revertar in terram meam in qua natus sum, Past. 304, 14. Hié budon him þæt hé on cýþþe mid him wunade, Ors. 4, 6; S. 178, 19. Colman mid his geférum fór tó his cýððe (cf.
Linked entry: cýþ
ge-medemian
Entry preview:
Þone se Hǽlend wæs gemedemod tó his mild-heortnysse gecígan, Hml. S. 30, 353. with gerundial infin. Drihten, beó þú gemedemad mé tó gehéranne, Shr. 104, 22.
ge-weorc
Entry preview:
nis hit of mínon geweorce ?, Coll. M. 30, 35. Ꝥ hí férdon on þæt geweorc þæs Godes wordes, Bd. l, 23; Sch. 50, l. v. ǽfen-, brycg-, ealu-, fasten-, land-, stán-, sulh-, tigel- timber-, weall- web-geweorc. <b>IV a.
ge-settan
Entry preview:
wǽron gesætte mid þæs cynges manna, Chr. iioo ; P. 236, 33. to possess Þú gesettyst possedisti, Ps.
a-gildan
To pay ⬩ render ⬩ repay ⬩ restore ⬩ reward ⬩ requite ⬩ permit ⬩ allow ⬩ reddere ⬩ solvere ⬩ rependere ⬩ retribuere ⬩ concedere
Entry preview:
Aguldon me yfelu for gódum retribuebant mihi mala pro bonis, Ps. Spl. 34, 14. Ða onsægdnysse ða ðe fram eów deóflum wǽron agoldene sacrificia hæc quæ a vobis redduntur dæmonibus, Bd. 1,7; S. 477, 37
bán-wyrt
Bone-wort ⬩ a violet ⬩ the small knapweed ⬩ viola ⬩ centaurea minor
Entry preview:
Bone-wort, a violet, perhaps the small knapweed; viola, centaurea minor Bánwyrt hæbbe croppan bone-wort hath bunches of flowers, L. M. 2, 51; Lchdm. ii. 266, 5. Bánwyrt centaurea minor, Ælfc. Gl. 44; Som. 64, 85; Wrt. Voc. 32, 21.
á-metan
Entry preview:
Syndon from þǽre burge weallum twelf míla ámetene up tó þǽm heán cnolle, Bl. H. 197, 23. Syndon betwyh þám twám mynstrum þreóttýne mila ámetenra (-metene, v. l. ], Bd. 4, 23; Sch. 480, 14. Ámetenra demetarum, Wrt.
BEÓD
A table ⬩ mensa
Entry preview:
Ðú gearcodest befóran mínre gesihþe beód vel beódwyste vel mýsan parasti in conspectu meo mensam Ps. Lamb. 22, 5. Beódas lances Cot. 123
eówian
To shew ⬩ ostendĕre
Entry preview:
To shew ; ostendĕre Hi eówodon me ða wunde monstrāvērunt mihi vulnus, Bd. 4, 19; S. 589, 17. Ðá hét he his tungan forþdón of his múþe, and him eówian linguam prōferre ex ōre, ac sĭbi ostendĕre jussit, Bd. 5, 2; S. 615, 6
Linked entry: iówian
lafor
A leopard
Entry preview:
Swelce eác laforas ðǽr cwóman unmǽtlícre micelnisse and monig óðer wildeór and eác tigris nec minus apri ingentis forme mixti maculosis lincibus tygribusque, Nar. 15, 1
middæg-sang
The midday service
Entry preview:
On midne dæg wé sculon God herian, Btwk. 216, 13: R. Ben. 39, 19: 40, 7
in-land
Entry preview:
Ic selle mínum geréfan ánes hídes lond on eásttúne, swá swá Herred hit hæfde, on ðreóra monna dæg, and all ðæt innlond beligeð án díc útane, Cht. E. 169, 29. Wulfége ðæt inland, and Ælfége ðæt útland, C. D. ii. 381, 16. Add
ge-sibsumlíce
Peaceably ⬩ peacefully ⬩ pācĭfĭce
Entry preview:
Forðamðe me witedlíce gesybsumlíce hí sprǽcon quŏniam mihi quĭdem pācĭfĭce lŏquēbantur, Ps. Spl. 34, 23 : Nicod. 20; Thw. 10, 15
Linked entries: sibsumlíce ge-sybsumlíce
ge-léfan
To believe ⬩ confide ⬩ trust ⬩ crēdĕre ⬩ confīdĕre
Entry preview:
To believe, confide, trust; crēdĕre, confīdĕre Gif gé willaþ mínre mihte geléfan if ye will believe my power, Cd. 219; Th. 280, 6; Sat. 251. Geléfst ðú ðæt seó wyrd wealde disse worulde dost thou believe that fortune governs this world?