Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ful-gegán

(v.)
Grammar
ful-gegán, p. -ge-eóde, -geóde, pl. -ge-eódon, -geódon; pp. -gegán; with the dat.

To fulfilperformcarry outfollowcomplēreperfĭcĕreperăgĕreobsĕqui

Entry preview:

To fulfil, perform, carry out, follow; complēre, perfĭcĕre, perăgĕre, obsĕqui Ðá ðú lustgryrum eallum fulgeódest when thou didst follow all horrid lusts, Soul Kmbl. 47; Seel. 24

wundrian

(v.)
Grammar
wundrian, p. ode.

to wonder atto regard with surpriseadmirationto make wonderfulmagnify

Entry preview:

Hwá ungelǽredra ne wundraþ ðæs roderes færeldes, hú hé ǽlce dæg útan ymbhwyrfð ealne ðisne middaneard? 214, 15. Hwá wundraþ ðæs, oððe óðres eft, hwý ðæt ís mæge weorðan of wætere, Met. 28, 58.

Linked entry: wyndrian

EÓWU

(n.)
Grammar
EÓWU, gen. eówe ; pl. nom. acc. eówa; gen. eówena; dat. eówenum; f; ewe, an; f. A

EWE, female sheepŏvis fēmĭna

Entry preview:

The milk was used for domestic purposes: butter and cheese were made from it; for Ælfric teaches the shepherd [sceáp-hyrde] to say, 'On fórewerdne morgen ic drífe sceáp míne to heora lease, and ic agénlǽde híg to heora loca, and melke híg tweówa on dæg

rípung

(n.)
Grammar
rípung, e; f.
Entry preview:

Bóceras getrahtniaþ ðæne naman for ðære rípunge oððe for ðære gaderunge. Hig cweþaþ autumnus propter autumationem vel propter maturitatem, Anglia viii. 312, 27

starian

(v.)
Grammar
starian, p. ode
Entry preview:

Se earn mæg starian on ðære sunnan leóman, Homl. Skt. i. 15, 199. Hí stóden æt ðæra dura stariende on ðæt leóht, 3, 133

of-þyncan

(v.)
Entry preview:

Ðá ofþúhte ðæt ânum ðæs cyninges gefêran, Lchdm. iii. 424, 16. Ðá ðæs ofþúhte, ðæt se þeóden wæs strang, Cd. Th. 279, 32 ; Swt. 247.

þearl-líc

(adj.)
Grammar
þearl-líc, adj.
Entry preview:

Severe, hard to bear Ðá ðæt Andrea earmlíc þúhte, þeódbealo þearlíc tó geþolianne, ðæt hé swá unscyldig ealdre sceolde lungre linnan, Andr. Kmbl. 2273; An. 1138.

mýdrece

(n.)
Grammar
mýdrece, an; f.

A chest

Entry preview:

Heó becwiþ him twá mýdrecan, and ðǽr aninuan án bedreáf, eal ðæt tó ánum bedde gebyreþ, 536, 24 : 537, 26. vi. midreca, 430, 2. Múdrica loculos, Jn. Skt. Lind. 12, 6

Linked entries: méderce mídrece

sýring

(n.)
Grammar
sýring, e; f.

Butter-milk

Entry preview:

Cýswyrhtan gebyreþ ðæt heó of wring-hwæge buteran macige tó hláfordes beóde, and hæbbe ða sýringe ealle búton ðæs hyrdes dǽle, 16; Th. i. 438, 33

weorold-folgoþ

(n.)
Grammar
weorold-folgoþ, es;
Entry preview:

m, A worldly service, service with an earthly lord Sceolde Sanctus Martinus néde beón on ðære geférǽdenne cininges ðegna . . . Næs ná ðæt hé his willan on ðæm woruldfolgaðe wǽre . . .

ǽ-rist

(n.)
Entry preview:

Æfter ðǽre ǽriste, Ps. Th. 47, arg

stellan

(v.)
Grammar
stellan, p. stealde, and stillan, styllan, stiellan; p. de
Entry preview:

Ðonne hí ðæt mægen ðære unmǽtan hǽto áræfnan ne mihton ðonne stealdon hí eft on middan ðæs unmǽtan cyles and mid ðý hí ðǽr nǽnige reste gemétan mihton stelldon (stældon, MS.

ge-nyht

Entry preview:

Add: sufficiency Ðǽm ðegnum is beboden ðæt hié him ðæt tó genyhte dón ðæt hié him sellen servants are bidden to be satisfied with what is given them, Past. 321, 2. abundance, plenty, opulence For ðǽre genyhte ðæs flówendan welan hé blissað rerum affluentium

neádian

(v.)
Grammar
neádian, neódian; p. ode (v. níd, IV)

To be necessary

Entry preview:

.), ðæt ðæs reáfes máre sý, on hleówfæstum læs. Ðæs abbodes forsceáwung sceal beón be ðysum, hú ðæs neódige, R. Ben. 89, 6, 8

nytweorþlíce

(adv.)
Entry preview:

Ðætðæs ðe nytweorþlícor gehiérden ðá hálgan láre, ðe hí ǽr wilnodon ðæt hí gehíran mósten ut quanto anxie quaererent, tanto utiliter audirent, Past. 443, 12. Add

ofer-sleán

(v.)
Entry preview:

to reduce, subdue Ðæt ða munecas furþor restan ðonne healfe niht ðæt seó dæges þigen tófered sý on ðære nihtlícam reste and seó hǽte ðære þigene oferslegen that the monks may rest more than half the night, so that the food of tie day may be distributed

land-búend

(n.)
Grammar
land-búend, es; m.

husbandmana native

Entry preview:

Ðǽm scipmannum is beboden gelíce and ðǽm landbúendum ðæt ealles ðæs ðe him on heora ceápe geweaxe hig Gode ðone teóþan dǽl ágyfen it is commanded to those who trade with ships, just as to those who cultivate land, that they give to God the tenth part

Linked entry: búend

of-tredan

(v.)
Entry preview:

Ðǽr wǽron xxx M of-slagen and æt ðæm geate oftreden triginta millia caede prostrata et compressione suffocata, Ors. 6, 4; Swt. 260, 18

Linked entry: of-steppan

ge-weaxan

(v.)
Grammar
ge-weaxan, p. -weóx; pp. -weaxen

To growgrow upcrescere

Entry preview:

Ðǽm landbúendum is beboden, ðæt ealles ðæs ðe him on heora ceápe geweaxe, hig Gode ðone teóðan dǽl agyfen to farmers it is commanded that of all which increases to them of their cattle, they give the tenth part to God, L. E. I. 35; Th. ii. 432, 29.

Linked entry: ge-wæxen

á-fýlan

Entry preview:

Swelce hí hí mid ðǽre hreówsunge tó ðǽm áðweán ðæt hí hí mægen eft áfýlan cum se lacrymis lavant, ut mundi ad sordes redeunt , Past. 419, 26. Ne lǽt þú mé mín mægþhád áfýlan, Hml. A. 172, 68. Áfýled mid þý duste eorðlicra dǽda, Gr. D. 4, 34.