Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

firmetan

(v.)
Grammar
firmetan, p. firmette, pl. firmetton; pp. firmeted

To requestpraypĕtĕrerógāre

Entry preview:

To request, pray; pĕtĕre, rógāre Rómáne hí firmetton ðæt hí ðæt gewin forléton the Romans requested them that they would leave off the siege, Ors. 4, 8; Bos. 89, 21

brǽdan

(v.)
Grammar
brǽdan, brédan; to brǽdanne, brédanne; part. brǽdende; he brǽdeþ, brǽd; p. brǽdde, pl. brǽddon; pp. brǽded, brǽdd, brǽd [brád
broad; latus
].

broadlatusTo make broad, BROADEN, extend, spread, stretch outdilatare, propalare, expandereTo be extended or developed, grow or rise up;dilatari, adolescere

Entry preview:

To be extended or developed, grow or rise up; dilatari, adolescere Leáf and gærs brǽd geond Bretene leaves and grass are extended [lit. leaf and grass is extended] over Britain, Bt. Met. Fox 20, 197; Met. 20, 99.

lyðer-

(adj.; prefix)
Grammar
lyðer-, luðer- full; adj.

Baseviledissolutedepraved

Entry preview:

Base, vile, dissolute, depraved Leófan men ne beón gé náðor ne leáse ne luðer- [lyðer- MS. B] fulle, ne fúle ne fracode, ne on ǽnige wísan tó lehterfulle, Wulfst.40, 5

Linked entries: luðer- hlyþran

mid-spreca

Entry preview:

Sege ús ꝥ sóðe búton ǽlcon leáse, and wé beóð þíne geholan and ealne wæg þíne midsprecan. Hml. S. 23, 590. Leahtra anspecan and manna midspecan (liberatores), Chrd. 62, 26. Add

un-gewil

(adj.)
Grammar
un-gewil, un-gewill; adj.

Displeasingnot with the good will of a person

Entry preview:

Displeasing, not with the good will of a person Se arcebiscop leáfe æt ðam cynge nam, ðeáh hit ðam cynge ungewill wǽre, ðæs ðe men léton, Chr. 1097; Erl. 234, 16

wamm

(n.)
Grammar
wamm, es; m. n.

a spot, mark, blot. stainfilth, impurity, corruptiona blot, disgrace, damage, hurtmoral stain, impurity, uncleanness, defilementevil, sin, shameful word or deed:

Entry preview:

Wer womma leás, Cd. Th. 233, 29;Dan. 283: Menol. Fox 415;Men. 209: Exon. Th. 89, 4;Cri. 1452. Clǽne, womma leáse, 12, 19;Cri. 188: 450, 27;Dóm. 94. Womma clǽne, 103, 26;Cri. 1694.

Linked entries: wom wam

for-hylman

To cover upneglect

Entry preview:

To cover up, leave unperformed, neglect Cwæð Dryhten: 'Ic bebeóde . . . þæt þeós onlícnes eorðan séce' . . . Ne dorste þá forhylman Hǽlendes bebod wundor fore weorodum, ac of wealle áhleóp fyrngeweorc, An. 736. Substitute:

fram-búgan

(v.)
Grammar
fram-búgan, p. -beáh, pl. -bugon; pp. -bogen

To turn from or awayleavedeflectĕredeclīnāre

Entry preview:

To turn from or away, leave; deflectĕre, declīnāre Ðæt him ða frambugon [MS. frambugan], ðe hí betst getreówodon that those left them, whom they most trusted, Ors. 2, 5; Bos. 47, 44

un-forgolden

(adj.)
Grammar
un-forgolden, adj.

Unremuneratednot paid for

Entry preview:

Unremunerated, not paid for Nafa ðú áne niht unforgolden ðæs weorc ðe ðé wirce do not leave unpaid for a night the work of him that works for thee, Lev. 19, 13

Linked entry: for-gildan

friþ-gísel

(n.)
Grammar
friþ-gísel, es; m.

A peace-pledgepeace-hostageobses pācis feriendæ causa dătus

Entry preview:

A peace-pledge, peace-hostage; obses pācis feriendæ causa dătus Ðæt man húru friþgíslas to heom lǽte that at least peace-hostages be allowed them, L. O. D. 9; Th. i. 356, 20

gifa

(n.)
Grammar
gifa, gyfa, giefa, geofa, an; m.

A giverbestowerdatorlargitor

Entry preview:

A giver, bestower; dator, largitor Me þincþ betere ðæt ic forléte ða gyfe and folgyge ðam gyfan it seems to me better to leave the gift and follow the giver, Shrn. 176, 19

Linked entries: giefa gefa geofa gyfa

ceaster-geat

Entry preview:

Ðis is ðæs wuda gemǽre ... ðæt is, ǽrest æt ceastergeate tó ceasterwege; ondlong ceasterweges tó middelwege; of middelwege eft tó ceastergeate; of ðǽm geate tó longan leáge, C. D. iii. 260, 4-7

Linked entry: ceaster-weg

Andred

(n.)
Grammar
Andred, es; m.

The name of a large wood in Kentthe city of ANDRED or AndridaAndredes ceaster

Entry preview:

On ðone wudu ðe is genemned Andredes leáge into the wood which is called Andredsley, 477 ; Th. 22, 40, col. l. Se múþa [Limene] is on eásteweardre Cent, on ðæs ilcan wuda east ende ðe we Andred hátaþ.

Linked entry: Andredes ceaster

lencten

Entry preview:

Þú þá treówa on hærfesttíd heora leáfa bereáfast, and eft on lencten óþru leáf sellest, Bt. 4; F. 8, 7. Lengten, 39, 13 ; F. 234, 18. Lent (with this sense the word seems neuter, taking the gender of fæsten ?)

of-linnan

(v.)

to cease, leave offdiscedere

Entry preview:

to cease, leave off Ðæt wæter oflan and má of heora múþe hit ne eode the water stopped, and it no longer came out of the mouth of the image Blickl. Homl. 247, 8

Linked entry: linnan

for-gieldan

(v.)

to pay forrepayrequitereddĕre

Entry preview:

We ðé nú willaþ womma gehwylces leán forgieldan we will now pay thee retribution for every crime, Exon. 41 a; Th. 137, 16; Gú. 560: 117 a; Th. 450, 1; Dóm. 81. Forgield me ðín líf give me thy life, 29 b; Th. 90, 20; Cri. 1477.

gástlíc

(adj.)
Grammar
gástlíc, gǽstlíc; adj.

Ghostlyspiritualspīrĭtālis

Entry preview:

Kmbl. 74; Leás. 39. Ðæt gástlíce folc pŏpŭlus spīrĭtālis, Bd. 1, 27; S. 496, 28. Eádige synd ða gástlícan þearfan, forðam hyra ys heofena ríce beāti sut paupĕres spīrĭtu, quoniam ipsōrum est regnum cælōrum, Mt. Bos. 5, 3

Linked entry: gǽstlíc

ge-trýwan

(v.)
Grammar
ge-trýwan, p. de

To trusthope

Entry preview:

Kmbl. 65; Leás. 34: Cd. 27; Th. 36, 10; Gen. 569. Getrýwde hweðre on Ælmihtiges Godes miht he trusted however in the power of Almighty God, Blickl. Homl. 217, 23

seolfren

(adj.)
Grammar
seolfren, seolofren, seolfern, silfren, sylofren, sylfren; adj.
Entry preview:

B.) leáf, Salm. Kmbl. 129; Sal. 64. Nim mínne sylfrenan læfyl. Gen. 44, 2 : Bd. 1. 25 ; S. 487, 3. Seolferne silver coins , Mt. Kmbl. p. 20, 2. Sylfrenu (selfrenu, Cott. MS.) fatu, Bt. 36, 1 ; Fox 172, 19. Ða seolfrenan stánas, 34, 8; Fox 144, 31.

wringan

(v.)
Grammar
wringan, p. wrang, pl. wrungon; pp. wrungen

To wringto twistto squeeze out

Entry preview:

Genim ðære ylcan wyrte leáf, ðonne heó grénost beó, wyl on wætere, and wring ðæt wós, Lchdm. i. 72, 7. Wring ðæt seáw, ii. 110, 26: 240, 8. Ne miht ðú wín wringan on midne winter. Bt. 5,2; Fox 10, 31. Tó wringen[n]e ad exprimendos, Hpt. Gl. 468, 32.

Linked entry: a-wringan