Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ÆT

(prep.)
Grammar
ÆT, prep.

ATtobeforenextwithinforagainstapudjuxtapropeanteadincontraOffromaabdeTountoas far asadusquead

Entry preview:

Æt Ác-leá at Oakley, Chr. 789; Ing. 79, 14. Similar entries v.

fleswian

(v.)
Entry preview:

In the passage líiccetende wrehte and leáse fleswede seem equally to render simolatam (legationem) volveret, and for the latter leáslíce ongann occurs in one MS. Another various reading is fleose-wade. For 'To mutter, whisper' substitute:

Créce

(n.)
Grammar
Créce, gen. a; dat. um; pl. m.

The Greeks Græci

Entry preview:

Philippus alýfde eallum Crécum Philip gave leave to all the Greeks 3, 7; Bos. 61, 42

here-toga

Entry preview:

Add the acting leader of an army Scotta sumdǽl gewát on Brittene, and þes landes sumdǽl geeódon, and wes heora heratoga Reóda geháten, Chr. pref.; P. 5, l. Ðonne se heretoga wácað, þonne bið eall se here gehindred, 1003; P. 135, 15: Ll.

BLÆC

(adj.)
Grammar
BLÆC, gen. m. n. blaces, f. blæcre; def. m. se blaca, f. n. blace: bleac; adj.

BLACK, swarthyniger, fuscusnigerink

Entry preview:

BLACK, swarthy; niger, fuscus He hæfde blæc feax, and blácne andwlitan he had black hair, and a pale [lean, thin] countenance; nigro capillo, facie macilenta, Bd. 2, 16; S. 519, 33.

Linked entries: blæc-berie bleac

deóre

Grammar
deóre, diére, dýre.
Entry preview:

Sunu mín leaf ł diora filius meus dilectus, Mt. L. 17, 5. of great value He ús swá dýran cépe gebohte, Angl. xii. 517, 35. Ic bidde þé þæt ðú lǽte húru ðé ðín líf þonne ðíne sceós I pray thee at any rate set thy life higher than thy shoes, Hml.

mǽþ

Grammar
mǽþ, <b>. I.</b>
Entry preview:

Riht dóm ys þár ná mǽþa (personę) ac weorcu beóþ besceá-wude, 3. add: v. mǽþ-leás, -lic. add: v. mǽþ-full On ðǽre sylfan grétinge ǽlc sí gegearcod him mǽð in ipsa salutatione omnis exibiatur humanitas, R. Ben. I. 88, 6

wealwian

(v.)
Grammar
wealwian, p.ode

To fade, witherwallow = to fade away

Entry preview:

To fade, wither (Halliwell gives wallow = to fade away, as a Somerset word) Hæfð se Ælmihtiga ðæt gewrixle geset, ðe nú wunian sceal, wyrta grówan, leáf grénian, ðæt on hærfest eft hrést and wealuwaþ (cf. fealwaþ, Bt. 21; Fox 74, 23), Met. 11, 58.

beán

Entry preview:

Alwan leáf swelc swá biþ þreó beána, ii. 228, 6. Ádríge beána, 70, 20. Beána gesodene, 44, 17. Healde hé hine wiþ beána, 214, 3. Gif þú beána habban wile, Tech. ii. 123, 16: Coll. M. 34, 27. Sum him mid bær beána mid wætere ofgotene, Hml.

mangere

(n.)
Grammar
mangere, es; m.

A mongermerchanttraderdealer

Entry preview:

Ðú herast ðone mancgere ðe begytt gold mid leáde, Homl. Th. i. 254, 25

wiþer-hycgende

(adj.)
Grammar
wiþer-hycgende, adj.
Entry preview:

Ðé leán sceolan, wiþerhycgende (opponent of the gods ), witebrógan æfter weorþan, Exon. Th. 254, 12; Jul. 196. Wéndun gé (the devils) and woldun, wiþerhycgende (rebellious ), ðæt gé Scyppende sceoldan gelíce wesan, 141, 31; Gú. 635.

Linked entry: wiþ-hycgan

brǽdan

(v.)

to roast

Entry preview:

Fisces brédedes piscis assi, Lk. p. 11, 14. to toast cheese: Brǽde man þone cýse and drígne hláf, Lch. ii. 278, 21. to bake bread : Hé hláfas brǽdde and leác sette in pistrino, in horto, gaudebat exerceri, Shrn. 61, 20

sceafoþa

(n.)
Grammar
sceafoþa, sceafþa, scæfþa,an ; m. (or -e; f. ?)

A shaving, chip, what is shaved, scraped, or rubbed of

Entry preview:

Man scóf ðara bóca leáf and ða sceafþan (ipsam rasuram) dyde on wæter, 1, 1; S. 474, 38. Monige spónas and sceafþan (astulas) nimaþ, 3, 2; S. 524, 31: 3, 17; S. 544, 44, col. 2. Genim heorotes sceafoþan of ðam horne, Lchdm. ii. 72, 13.

Linked entry: sceafþa

hwilc-hwega

(pronoun.)
Grammar
hwilc-hwega, -hwugu, -hugu [in the Northern Gospels the whole form is declined, elsewhere only hwilc]; pron.

Someanysome one

Entry preview:

Hwelce-hwugu gerisenlíce leáfe dyde he gave some suitable leave, Past. 51, 4; Swt. 397, 25, Heó geþingode tó gode sumre hǽðenre fǽmnan gǽste hwylce-hwegu ræste in ðære écan worulde, Shrn. 133, 16. Ðe hwilce-hwega gefélnesse hæbbe, L.

rǽs

(n.)
Grammar
rǽs, es; m.
Entry preview:

Ðá wearð líg tólýsed, leád wíde sprong, hæleþ wurdon acle for ðý rǽse, Exon. Th. 277, 27; Jul. 587. Hé gúðe rǽs mid his freádryhtne fremman sceolde, Beo. Th. 5246; B. 2626. Gúðe rǽsum, 4702; B. 2356

Linked entry: rǽs-bora

BRINGAN

(v.)
Grammar
BRINGAN, part. bringende ; ic bringe, brincge, ðú bringst, he bringeþ, brincgeþ, bringþ, pl. bringaþ; p. ic, he brang, brong, ðú brunge, pl. brungon; pp. brungen; v. a.

To BRING, adduce, lead, produce, bear, carryferre, adducere, ducere, producere, offerre, proferre

Entry preview:

To BRING, adduce, lead, produce, bear, carry: ferre, adducere, ducere, producere, offerre, proferre Hwǽr is ðæt tiber, ðæt ðú bringan þencest where is the gift which thou thinkest to bring?

leógere

(n.)
Grammar
leógere, es; m.

A liar

Entry preview:

A liar, one who speaks or acts falsely, a false witness Up árísaþ leáse leógeras, Wulfst. 79, 4. Leógeras, L. C. S. 5; Th. i, 380, 5. Ðá cómon twegen ðæra leógera venerunt duo falsi testes, Mt. Kmbl. 26, 60

Linked entry: légere

be-secgan

(v.)
Grammar
be-secgan, p. -sægde, -sǽde, pl. -sægdon, -sǽdon; pp. -sægd, -sǽd [be, secgan to answer]

To defenddefendere

Entry preview:

To defend; defendere Him wæs lýfnesse scald, ðæt he him móste scyldan and besecgan on andweardnesse his gesacena leave was given him, that he might shield and defend himself in the presence of his accusers, Bd. 5, 19; S. 640, 11

ficol

Craftydeceitfulfalse

Entry preview:

Ne beón gé náðor ne tó swicole ne tó ficole ne leáse ne lyðerfulle, Wlfst. 40, 4. Sume weorðað swicole and swǽslíce ficole and bútan getrýwðum forscyldgode on synnan, 82, 3. Substitute:

gráfa

(n.)
Grammar
gráfa, an; m.
Entry preview:

A grove, copse Be-westan ðá leáge eft tó gráfan hrycge (cf. grǽfan hrycg, 388, 29), C. D. iii. 389, 2. Tó dyrnan gráfan; of dyrnan gráfan, v. 262, 9. ¶ in a compound :-- Tó erscgráfan, C. D. iii. 434, 22