ge-néþan
Entry preview:
Ꝥ sé ne durre (genéðe, v. l.) beón wísdomes láréow ut praeesse non audeat, Gr. D. 12, 26. with prep. Mé forgif ꝥ ic nǽfre unmedeme ne untrum tó þínum líchoman and tó þínum blóde ne genéþe ( presume to take the Sacrament ), Angl. xii. 507, 6
þrǽl-riht
Entry preview:
Frige men ne mótan wealdan heora sýlfra, ne faran ðár hí willaþ, ne áteón heora ágen, swá swá hí willaþ; ne þrǽlas ne móton habban ðæt hí ágon on ágenan hwílan mid earfeðan gewunnen, ne ðæt ðæt heom on Godes ést góde men geúðon and tó ælmesgife for Godes
brosnian
Entry preview:
Nǽfre his líchama ne fúlode ne ne brosnode, Angl. xi. 1, 6. Add
on-mirran
to hinder, obstruct, disturb
Entry preview:
to hinder, obstruct, disturb Ic bebeóde ðæt ðisne freódóm nǽnig mínra æfterfylgendra eft ne onwende, ne on nǽnigum dǽlum hyne ne onmyrdon, Chart. Th. 390, 31
Linked entry: mirran
mótian
to address one's self ⬩ speak (to a person) ⬩ converse ⬩ to address an assembly ⬩ to discuss ⬩ dispute ⬩ moot a question
Entry preview:
Ne hiwa ðú swilce ðú mid bilewitnysse mǽge ðé gán orsorh tó mǽdena húsum and wið hí mótian ðæt ðín mód ne beó yfele besmiten þurh ða ýdelan spellunga do not pretend, as if in innocency you can go secure to maidens' houses and converse with them, and your
cearian
To take care, heed, to be anxious or sorry ⬩ curare, sollicitum esse
Entry preview:
He æt gúþe ná ymb his líf cearaþ he cares not about his life in battle, Beo. Th. 3077; B. 1536. Ne ceara ðú fleáme dǽlan somwist incre care not thou to part your fellowship by flight, Cd. 104; Th. 137, 25; Gen. 2279: 130; Th. 165, 16; Gen. 2732
Linked entry: carian
ge-nugan
To suffice, to be sufficient, not to be wanting ⬩ sufficere
Entry preview:
Nǽnig mennisc tunge ne geneah ðæs acendan engles godcund mægen to gesecgenne no human tongue is sufficient to tell the divine virtue of that begotten messenger, Blickl. Homl. 165, 5
Linked entry: ge-neah
deág
Entry preview:
Ne cíden nó þá munecas ymb þá deáge (dége, v. l.) (de colore ) hyra reáfa, R. Ben. 89, 15. Deáhum sucis, An. Ox. 5218
geréf-scir
Entry preview:
Hé is nú geréfscíre healdende in Rómebyrig in Romana civitate locum praefectorum servans, Gr. D. 193, 9. stewardship, v. ge-refa; III Hó is tó ágeldenne gescád his geréfscíran (uillicationis), R. Ben. I. 107, 16. Groefscire, Lk. L. 16, a.
scort
Entry preview:
Add Hé wénde ꝥ swá scort (sceort, v. l. ) man (cf. lytelne, 10) ne mihte ná habban swá ormǽtne hlísan þurh hálinesse, Gr. D. 46, 18. 2 b. Add Ðá wolde se cniht his wíte geendian mid scortum deáðe, Hml. S. 12, 190. 2 c.
wiþ-habban
Entry preview:
Úðwitan sǽdan ꝥ heó feólle . . . gif þá dweligendan steorran hyre ryne ne wiðhæfdon (-hæfton, v.l.) rueret, ut sapientes dixerunt, si non planetarum occursu moderaretur, Angl. vii. 12, 112.
torne
In a way that causes grief or distress, ⬩ grievously, ⬩ distressingly
Entry preview:
Mé ys torne on móde (cf. ys mé nú hige geómor, 22, 31; Jud. 87) I am distressed in mind, Judth. Thw. 22, 36; Jud. 93. Him ðæs wópes hring torne gemonade, Exon. Th. 182, 22; Gú. 1314. Heó mec torne tǽle gerahte (-rǽhte?), 247, 3; Jul. 73
Linked entry: torn
renc
Pride, pomp, vanity, bravery, display
Entry preview:
[We ne beoð iboren for to habbene nane prudu ne forðe nane oðre rencas, O. E. Homl. i. 7, 27.]
Linked entry: rænc
mán-deorf
Labouring to do evil ⬩ wicked
Entry preview:
Labouring to do evil, wicked Ne mæg se yfela preóst mid his yfelnysse, ðeáh hé mándeorf sý and mánful on dǽdum, ne mæg hé nǽfre Godes þénunge gefílan, náðer ne ðæt fulluht, ne ða mæssan, L. Ælfc. P. 41; Th. ii. 382, 12
þyncan
to seem ⬩ appear ⬩ to seem fit
Entry preview:
Ne þúhte hé him nó innon swá fæger swá hé útan þúhte. Þeáh ðú nú hwam fæger þince, ne biþ hit nó ðý raþor swá, Bt. 32, 2; Fox 116, 24. He ðúhte him selfum suíðe unlytel se parvulum non videbat, Past. 17; Swt. 113, 12.
ge-þolian
Entry preview:
Nis mé earfeðe tó geþolianne þeódnes willan, Gú. 1039. to tolerate what is not approved, bear what is not pleasing, endure a condition Hé earfoðlíce geþolode þæt hé dógora gehwám dreám gehýrde hlúdne in healle, B. 87.
LÓCIAN
To LOOK ⬩ see ⬩ gaze ⬩ observe ⬩ regard ⬩ take heed ⬩ look (to) ⬩ belong ⬩ pertain
Entry preview:
Forðam ðe lóciende hig ne geseóþ quia videntes non vident, Mt. Kmbl. 13, 13
ge-munan
Entry preview:
Ðæs bismeres ðú ne gemansð, Past. 207, 12. Wíf. . . ne gemynes ðæs hefignise non meminit pressurae, Jn. L. 16, 21. Ne gé eft gemynas fíf hláfana, Mt. L. 16, 9.
on-wendan
to turn, change ⬩ to change one thing for another, to exchange ⬩ to turn, change a direction, to avert, divert, turn aside ⬩ to change the position of a thing, to invert, turn upside down, ⬩ to subvert, disturb, upset ⬩ to cause to change for the worse, to give a wrong direction, pervert ⬩ To return
Entry preview:
Ðú ne meaht hiora sidu and heora gecynd onwendan, 7, 2; Fox 18, 31. Nis mé tíd mín líf tó onwendenne non est mihi tempus vitam mutandi, Bd. 5, 14, S. 634, 32. Onwended ne biþ ǽfre tó ealdre, Exon. Th. 203, 11; Ph. 82.
Linked entries: and-wendan aweg-onwendan on-wendness
ge-brytsnian
Entry preview:
to distribute, spend Nǽfre welan ne beóð bútan synne begytene, ne nán þá eorðlican þing ne mæg bútan synne gebrytsnian, E.S. viii. 473, 33
Linked entry: brytsnian