ge-tirgan
Entry preview:
to vex, provoke For ðan þe ðú mé getyrgdest quia egisti, ut me ad iracundiam provocares, Hml. S. 18, 212. Wearð seó módor biterlíce gegremod fram hire ánum cilde ... wolde ðone sunu þe hí getirigde mid wyriungum gebindan, Hml. Th. ii. 20. 6. Sume ðá
ge-tyrfan
Entry preview:
To assail with missiles (lit. or fig.), to attack, assault Man gecýdde ꝥ seó nunne wǽre getyrfed mid ormǽtum feforádlum nuntiatum est quod sanctimonialis illa immensis febribus aestuaret, Gr. D. 29, 9. Cf. ge-torfian
Linked entries: tyrfan ge-torfian
ge-unstillan
Entry preview:
To disturb, disquiet Þá scínlác þe him ǽr ætýwdon, ne geunstillað hý hine, Lch. i. 360, 15. Rǽde hé swá þæt hé óþre mid gehlýde ne geunstille ( inquietet ), R. Ben. 73, 14. Se abbod ne geunstille ne ne gedréfe þá heorde abbas non conturbet gregem, 113
Linked entry: un-stillan
hreáwan
Entry preview:
To get raw Reáwde vel blódgade crudescit, Wrt. Voc. ii. 137
murnan
Entry preview:
Substitute: <b>murnan</b> ; p. mearn; also wk. murnde. Take here the examples given under meornan in Dict., and add: Oferfyll bið þǽre sáwle feónd . . . hit ne murneð for nánum men, ne for fæder ne for méder ne for bróðter ne for swustor,
sténan
Entry preview:
Substitute: <b>stenan</b>; p. stæn, pl. stǽnon. of a person, to roar, groan loudly Ic grymetige and stene mid ealle móde rugiebam a gemitu cordis mei, Ps. Th. 37, 8. of sound made with things, to roar, sound loudly Cóm ðá wigena hleó þegna
tó-hwirfan
Entry preview:
To overturn Tóhwyrfd eversus, Ps. L. 117, 13
Linked entry: hwirfan
rýman
to make roomy, extend, spread, enlarge,amplify ⬩ to clear a way ⬩ yield, give place
Entry preview:
to make roomy, extend, spread, enlarge,amplify Ðú rýmdest dilatasti, Ps. Lamb. 4, 2. Hé éðelþrym rýmde and rǽrde, Cd. Th. 98, 24; Gen. 1635. Sóð metod rýmde, wíde wǽðde spread and drove the waters widely, 208, 7; Exod. 479. Ðæt se gítsere his land mid
Linked entry: rúmaþ
sǽlan
to fasten with a cord ⬩ to restrain, repress, confine
Entry preview:
to fasten with a cord Hé sǽlde tó sande sídfæðmed scip oncerbendum fæst, Beo. Th. 3838; B. 1917. Wedera leóde sǽwudu sǽldon, 457; B. 226. Hwǽr wé sǽlan sceolon sǽhengestas ancrum fæste, Exon. Th. 54, 3; Cri. 863. Ymb geofenes stæþ gearwe stódon sǽlde
scǽnan
To break
Entry preview:
To break Ðá cómon ða cempan, and sóna ðæra sceaðena sceancan tóbrǽcon. Hí gemétton Crist deádne, and his hálgan sceancan scǽnan ne dorston, Homl. Th. ii. 260, 10. Ða gemettan ne móston ðæs lambes bán scǽnan, ne ða cempan ne móston tóbrecan his (Christ's
sceón
To go quickly, fly
Entry preview:
To go quickly, fly : — Ðonne ic forþ sció when I depart (die), Cd. Th. 67, 20 ; Gen. 1103. Ðæt fýr scýde (scynde ?) tó ðám ðe ða scylde worhton, 232, 26 ; Dan. 266
sceón
To fall to a person's lot
Entry preview:
To fall to a person's lot Gif unc bán fordsíð scéet on Rómeweȝe if death be the lot of both of us on the journey to Rome, Chart. Th. 583, 29. Heom (heo, MS.) on riht sceóde (sceo, MS.) gold and godweb Iosepes gestreón gold and purple, Joseph's treasure
wǽfan
To wrap up ⬩ clothe
Entry preview:
To wrap up, clothe Utan wǽfan nacode, Wulfst. 119, 6
wǽgan
To vex ⬩ harass ⬩ afflict
Entry preview:
To vex, harass, afflict Hé het hí swingan, wítum wǽgan, Exon. Th. 251, 10; Jul. 143. Ðæt gé mec tó wundre wǽgan mótun (cf. erlós skulun wégian mi te wundrun, dót mi wíties filu, Hél. 3088), 124, 22; Gú. 341
wǽlan
To vex ⬩ torment ⬩ afflict
Entry preview:
To vex, torment, afflict Ðæt hý his líchoman leng ne móstan wítum wǽlan. Exon. Th. 127, 34; Gú. 396. Dogter mín is yfle from deófle wǽled filia mea male a daemonio vexatur, Mt. Kmbl. Rush. 15, 22. Hé is yfle wǽlid male torquetur, 8, 6
Linked entry: ge-wǽlan
wéman
To allure ⬩ attract ⬩ persuade ⬩ entice
Entry preview:
To allure, attract,persuade, entice in a good sense Ða gesetednessa ðe tó hálgum mægenum wǽmaþ Lchdm. iii. 440, 24. Hine mon georne wéme ðæt hé wununge healde suadeatur ut stet R. Ben. 109, 22. Ðæt wé tó ǽlcan rihte ús sylfe wenian and wéman Wulfst.
Linked entry: wǽman
ǽfen-gereordian
To provide with supper
Entry preview:
To provide with supper Dagum on ðám ǽfengereorde synt gebróþru diebus quibus cenaturi sunt fratres, Angl. xiii. 437, 1030
brégan
fear, terror ⬩ To give fear, frighten, make afraid, terrify, astonish ⬩ terrere, pavefacere, stupefacere
Entry preview:
To give fear, frighten, make afraid, terrify, astonish; terrere, pavefacere, stupefacere Hí sǽ-ýða swýðe brégaþ the sea-waves greatly frighten them, Runic pm. 21; Kmbl. 343, 24; Hick. Thes. i. 135. Ðeáh hí me swá brégdon, ne dorston hí me gehrínan though
bréman
celebrated ⬩ To celebrate, solemnise, make famous, have in honour ⬩ celebrare, honorare
Entry preview:
To celebrate, solemnise, make famous, have in honour; celebrare, honorare Ðæt hie ðæt hálige gerýne bréman mǽgen that they may celebrate the holy mystery [i. e. the sacrament ], L. E. I. 4; Th. ii. 404, 27. Á brémende ever celebrating, Exon. 13 a; Th
Linked entries: á-brémende brémen
bremman
To rage, roar; ⬩ rudere, fremere
Entry preview:
To rage, roar; rudere, fremere Bremman rudere, Cot. 192. Bremmende rudens, 192. Bremmde fremuit, Jn. Lind. War. 11, 33, 38