be-tweonum
BETWEEN, betwixt, among, amid, in the midst ⬩ inter, in medio
Entry preview:
BETWEEN, betwixt, among, amid, in the midst; inter, in medio. dat. Betweonan ðám between them, Ps. Th. 102, 12. Betweonum ðissum þingum amid these things, Bd. 1, 27; S. 488, note 26. Ðá Iudeas cwǽdon betweonan him sylfum then the Jews said among themselves
Linked entries: be-tweonan be-twinan be-twinum be-twynan bi-tweon
ge-winful
Entry preview:
Add: laborious, troublesome. v. ge-win; 2 Þám bróþrum wæs swýðe gewinnful and uneáðe niþer tó ástígenne tó þám wæterseáðe valde erat fratribus laboriosum ad lacum descendere, Gr. D. 112, 17.
weder
weather, condition of the atmosphere ⬩ good weather ⬩ wind, storm, breeze, air ⬩ weather (as in weather-bow, -bound), wind.
Entry preview:
Gód scipstýra ongit micelne wind on hreóre sǽ ǽr ǽr hit geweorþe . . . warenaþ hé hine wiþ ðæt weder, Bt. 41, 3; Fox 250, 17
ge-fiðerian
To give wings to ⬩ provide with wings ⬩ ālas addĕre ⬩ pennis instruĕre
Entry preview:
To give wings to, provide with wings; ālas addĕre, pennis instruĕre Ic sceal ǽrest ðín mód gefiðerian I must first give wings to thy mind, Bt. 36, 1; Fox 172, 31. Gefiðerigan, 36, 2; Fox 174, 6.
Linked entries: ge-feðeran ge-fiðerhamod ge-fyðerian
ýst
Entry preview:
a storm, tempest, whirlwind Mycel ýst windes procella magna uenti, Mk. Skt. 4, 37. Windi ýst, Lk. Skt. 8, 23. Métte hié micel ýst on sǽ, Chr. 877; Erl. 78, 18. Án mycel ýst atrocissimus turbo, Ors. 3, 5; Swt. 104, 22.
smylte
Quiet, tranquil, calm, serene ⬩ of physical calmness ⬩ gentle, mild, of the wind ⬩ favourable, prosperous ⬩ of mental calm, placid, serene, tranquil, unruffled
Entry preview:
.; Gdwin. 4, 20. gentle, mild, of the wind Þurh ðone smyltan súþan-westernan wind Bt. 4; Fox 8, 8. Hé ýste mæg oncyrran ðæt him windes hweoðu weorðeþ smylte statuit procellam in auram Ps.
atol
Terribleness ⬩ terror ⬩ horror ⬩ wretchedness ⬩ diritas ⬩ terror ⬩ horror ⬩ miseria
Entry preview:
Is ðes windiga sele atole gefylled this windy hall is filled with horror, 216 ; Th. 273, 16 ; Sat. 137 : Exon. 26 a ; Th. 77, 33; Cri. 1266
Linked entry: atelíc
geolwian
Entry preview:
To become yellow or ruddy Ná beheald þú wín þænne hit geoluwað ( flauescit ), Scint. 105, 7. Geolwaþ, Wrt. Voc. ii. 149, 18. Þá geolewedan (gegeolewedan, An. Ox. 108) crocata, Hpt. Gl. 408, 57
Linked entry: giolu
þrí
Three
Entry preview:
Three Tres þrý gebyriaþ tó masculinum and femininum, tria þreó tó neutrum, Ælfc. Gr. 49; Zup. 281, 3, Grammar þrí, used adjectivally Þrié Scottas cuómon, Chr. 891; Erl. 88, 5. Ða þreó clystru ðæt sind þrí dagas, Gen. 40, 12. Ða þrí windlas ðæt sind
on-égan
To fear
Entry preview:
To fear Sǽton him at wíne, wealle belocene, ne onégdon ná orlegra níð, Cd. Th. 259, 25; Dan. 697. Ic mé onégan (onagen, MS.) mæg, ðæt mé wráðra sum wǽpnes ecge feore beneóte, 109, 28; Gen. 1829. Ni anoegun (anoegu ná?)
húsel-genga
a communicant
Entry preview:
Win. 23; Th. i. 42, 7: L. In. 19; Th. i. 114, 11. Be húslgengum, 15; Th. i. 112, 4
Linked entry: húsel-gang
blód-gýte
a flowing or running of blood ⬩ sanguinis profluvium ⬩ a blood-shedding, bloodshed ⬩ sanguinis effusio
Entry preview:
a flowing or running of blood; sanguinis profluvium Gif men blód út of nósum yrne tó swíðe, syle him drincan fífleáfan on wíne, and smyre ðæt heáfod mid ðam; ðonne óþstandeþ se blódgýte sóna if blood run from a man out of his nostrils too much, give
Linked entry: blód-geóte
réðness
Fierceness ⬩ rage ⬩ cruelty ⬩ severity. ⬩ ferocitas ⬩ austeritas ⬩ feritas, i. crudelitas, inclementia, duritia ⬩ furor ⬩ feria, insania ⬩ savageness ⬩ fierceness ⬩ ferocity ⬩ harshness ⬩ severity
Entry preview:
Se ðe wunde lácnigean wille gióte wín on ðæt sió réðnes ðæs wínes ða wunde clǽnsige ... Swá eác ðam láreówe is tó monianne ða liéðnesse wið ða réðnesse quisquis sanandis vulneribus praeest, in vino morsum doloris adhibeat ...
ge-blinnan
Entry preview:
Geblanu <b>ꝥ</b> wind cessavit ventus, Mt. L. 14, 32: Lk. L. 8, 24. Geblann gespreaca cessavit loqui, 5, 4.
norþan
Entry preview:
Wind norþan and eástan Boreas, Bt. 4; F. 8, 6 : Met. 4, 23: Auster, 6, 12. Gefaren tósomne súðan and norðan, Gen. 1988 : Dan. 52 : Sal. 259. Súðan and norðan, eástan and westan, Cri. 885 : Ph. 324. Add
-gilde
land-bygen
Entry preview:
Be landbygene (= landleóda[n] bebygene?), Ll. Th. i. 110, note I
midde-winter
Mid-winter ⬩ Christmas
Entry preview:
Ne miht ðú wín wringan on midne winter (meddewinter, MS. Bod.), Bt. 5, 2; Fox 10, 32
Linked entry: midde-sumor
freóls-gefa
A freedom-giver ⬩ manumissor
Entry preview:
Win. 8; Th. i. 38, 16