Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

under-gitan

Entry preview:

Þeán ðe se Hálga Gást ne beó swutollíce genemned tó ðám Fæder and tó ðám Suna, swá ðeáh hé byð symle ðǽrtó undergyten, Homl. Th. ii. 56, 30. Add

wiþ-gínan

Entry preview:

Add:

á-gifan

(v.)
Entry preview:

Add: <b>I a.</b> to restore to a previous condition His mægn þone tóbrocenan calic þǽre ǽrran gesynto eft ágeaf, Gr. D. 50, 2. <b>III a.</b> </b>

of-gifan

(v.)

to give up, leave, abandondestituere

Entry preview:

to give up, leave, abandon Obgibeht (=ofgifeþ) destituit Wrt. Voc. ii. 105, 77. Hé Dena land ofgeaf he left the Danes&#39; land, Beo. Th. 3813; B. 1904. Hé ðás woruld ofgeaf he died, Cd. Th. 72, 30; Gen. 1194. Hé ðone beám ofgeaf he (Christ) left

on-gitan

(v.)
Grammar
on-gitan, -gietan, -giotan, -geotan ; p. -geat, -get; pl. -geáton, -géton ; pp. -giten, -gieten

To perceiveto perceive, seeto perceive by hearingto perceive, feel (pain, etc. )to feel, be of opinion, judgeto know, hear of, find outto perceive, understandto recognise, know,to take a person or thing to be what it really isto recognise a fact or circumstance,to know (of sexual intercourse)

Entry preview:

To perceive Ic ongite comperio, Ælfc. Gr. 30; Som. 34, 46. Ongiotaþ animadvertite. Kent. Gl. 230. Ða hé ongítende wæs animadverterit, Wrt. Voc. ii. 3, 9. Ongeten, onfunden expertus, cognitus, i. probatus, inventus, 145, 47. to perceive, see Gif ðú gesihst

on-gifan

(v.)

to give backto forgive, pardon

Entry preview:

to give back Nime man ðínne assan and hine ná ne ongife asinus tuus rapiatur, et non reddatur tibi, Deut. 28, 31. to forgive, pardon Ðú ðe ongæfest qui ignoscis, Rtl. 40, 33

æt-gifan

(v.)
Grammar
æt-gifan, p. -geaf, -gaf, pl. -geáfon, géfon; pp. -gifen [æt to, gifan]

To give torenderaffordtribuereaflferre

Entry preview:

To give to, render, afford; tribuere, aflferre Ic him Mf-wtaðe lytle meahte ætgifan æt gúðe / could render to him little life-protection in the conflict, Beo. Th. 5748; B. 2878

a-gifan

(v.)
Grammar
a-gifan, -gyfan, -giefan, -geofan; p. -gæf, -geaf, -gef, pl. -géfon, -geáfon; pp. -gifen, -giefen, -gyfen

To restoregive backgive upleavereturnrepayrenderpaygivereddererestitueretradererelinquereexsolveredare

Entry preview:

To restore, give back, give up, leave, return, repay, render, pay, give; reddere, restituere, tradere, relinquere, exsolvere, dare He wolde hine his fæder agifan volebat eum reddere patri suo, Gen. 37, 22. Úton agifan ðæm ésne his wíf let us restore

a-gitan

(v.)

To discoverfinddeprehendere

Entry preview:

To discover, find; deprehendere, L. N. P. 48; Th. ii. 296, 27

ed-gifan

(v.)
Grammar
ed-gifan, p. -geaf, pl. -geáfon; pp. -gifen

To give again, restorereddĕre

Entry preview:

To give again, restore; reddĕre, Leo, A. Sax. Gl. 108

bi-gitan

(v.)
Grammar
bi-gitan, -gytan

to get, obtain, seizeassequi, acquirere, arripere, corripere

Entry preview:

to get, obtain, seize; assequi, acquirere, arripere, corripere,Exon. 32 b; Th. 103, 19; Cri. 1690

Linked entry: bi-geat

tó-gínan

(v.)
Grammar
tó-gínan, p. -gán ; pp. -ginen
Entry preview:

To yawn, gape, open as the monen does Eorðe tógaan and eall forswealh Dathanes weorod aperta est terra, et deglutivit Dathan, Ps. Th. 105, 15. Se stán tógán, stream út áweóll. Andr. Kmbl. 3044; An. 1525. Biþ ðæt heáfod tóhliden, handa tóliðode, geaglas

under-gitan

(v.)
Grammar
under-gitan, p. -geat, pl. -geáton; pp. -giten

To understandperceiveknow

Entry preview:

To understand, perceive, know Ic gefréde oððe undergyte sentio, Ælfc. Gr. 30, 2; Zup, 190, 11. Ic undergyte perpendo, 28, 7; Zup. 181, 6. Gif folces man syngaþ þurh nytenyss[e] and his gylt undergit ( et cognoverit peccatum suum ), Lev. 4, 28. Fram hyra

á-gifan

(v.)
Entry preview:

Add: to give back what has been taken, to restore Gif þú wed nime æt bínum nǽhstan, ágif ( reddes ) him his reáf ǽr sunnan setlgange, Ex. 22, 26. Hé háteþ þá eorþan eft ágifan ꝥ heó ǽr onféng, Bl. H. 21, 30. Gode his dǽl ágeofan þe hit þé ǽrsealde,

Linked entries: ǽ-gift on-gifan

á-gitan

Entry preview:

Add: to find, get to know a person Wille wé be him áwrítan swá swá wé hine ágeáton we will write of him as we found him , Chr. 1086; P. 219, 19. a fact Gif se abbod his geearnunga swá ágitt quem si talem esse perspexerit abba , R. Ben. 110, 3. Swá

Linked entry: á-gytan

a-gitan

(v.)
Grammar
a-gitan, to destroy.
Entry preview:

Substitute: <b>á-gítan,</b> -giéta. i. -gétan; p. te To waste, destroy Hwá mín fromcynn ágétte eall of earde, Rä. 80, 8. Sumne sceal gár ágétan, Vy. 16. Hí woldon heafolan gescénan, gárum ágétan, An. 1145. Þǽr læg secg mænig gárum ágéted

be-gíman

Entry preview:

Add: with gen. acc. to care for, see to the welfare or wellbeing of a person or thing, keep God þú þe begýmst mannan Deus qui gubernas hominem, Ps. L. fol. 142, 6. Hí míne heorde wǽce begímdon, Wlfst. 190, 21. Begým þínes sylfes, Hml. A. 198, 109. Þæt

be-gitan

Entry preview:

Add: to get for one's self, of acquisition, posses-sion Ic begeat æt Denulfe þá windcirican, Cht. Th. 156, 21. Bigaet obtenuit, Txts. 81, 1409. Se bisceop wæs Scyttisc and Sce~ Oswald hine begeat on ðás ðeóde the bishop was Scottish and St. Oswald got

for-gifan

to givebestowgrantdispenseto giveto giveto giveto give uphand overdeliver upcommitpracticeto give backrestoreto marryto grantpermitallowto grantto givecauseto forgive

Entry preview:

Add: to give, bestow, grant, dispense Gewelegade, forgæf donat, Wrt. Voc. ii. 141, 72. Forgeaf contulit, hié forgeáfan contulerunt, 24, 26, 7. Hwá mæg þám gýtsere genóh forgifan? Swá him mon máre selþ, swá hine má lyst, Bt. 7, 4; F. 22, 34. Forgyfende

for-gíman

to neglectto neglectto disregard

Entry preview:

Add: to neglect a concrete thing Gyf hé for slǽwðe his hláfordes [land] forgýmð, ne bið his ágnum wel geborgen, Ll. Th. i. 440, 16. Gif preóst húsl forgíme, ii. 292, 23. Ðeáh úre heorda hwylc án sceáp forgýme, 326, 24. Ne sceolde hé nán ðing forgýman