Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

oftrǽdlíce

(adv.)
Entry preview:

Deófol hine oftrǽdlíce mid mænigfealdum costnungum costnode, Hml. A. 195, 18. Add

þeódan

Entry preview:

Sege úrum bróþrum ꝥ heora nǽnig hine ne þýde tó þám seócan bréþer nullus ex fratribus se ad eum morientem jungat, Gr. D. 344, 27. Utan þýdan ús tó þám úplican ríce, Verc. Först. 112, 10

wærcan

(v.)
Grammar
wærcan, p. wærhte.

to painto suffer painbe troubled

Entry preview:

(used impersonally) to pain Gif hine innan wærce, Lchdm. ii. 272, 11. Gif ða þeóh wærce, 312, 7. Ðonne monnes wambe wærce oððe rysle, 318, 20. to suffer pain (?)

Linked entry: werhte

on-médan

(v.)

(?) to take upon ones self, to presume ( the following passage should be given under médan)

Entry preview:

to take upon ones self, to presume ( the following passage should be given under médan) Ondsware ýwe se hine on méde wordum secgan hú se wudu hátte let him give answer, who will take upon himself to say in words, what the name of that wood is, Exon.

Linked entry: médan

smæl-þearme

(n.)
Grammar
smæl-þearme, es; n.

The small gut, lower abdomen

Entry preview:

Ðá þýdde Æfner hine mid hindewerde sceafte on ðæt smælþearme percussit eum Abner aversa hasta in inguine Past. 40, 5; Swt. 295, 18

GEST

(n.)
Grammar
GEST, es; m.

GUESTstrangerhospes

Entry preview:

Gest hine clǽnsie sylfes áþe on wiofode let a stranger clear himself with his own oath at the altar, L. Wih. 20; Th. i. 40, 19

tó-samnian

(v.)
Grammar
tó-samnian, p. ode

To assemble,collect

Entry preview:

To assemble, collect Ðá bæd hé hine ðæt hé sumne dǽl landes æt him onfénge, ðæt hé mihte mynster on getimbrian and Godes ðeówas tósomnian he prayed him to receive from him a parcel of land, that he might thereon build a monastery and collect together

Linked entries: samnian tó-somnian

lǽdan

(v.)
Entry preview:

. :-- Ꝥ hine man tó rihte lǽde, Ll. Th. i. 396, 15.

frinan

(v.)
Grammar
frinan, part. frinnende; ic frine, ðú frinest, he frineþ, pl. frinaþ; p. ic, he fran, ðú frune, pl. frunon, frunnon; impert. frin, pl. frinaþ; subj. pres. frine, pl. frinen; p. frune, pl. frunen; pp. frunen

To askinquireconsultinterrŏgāresciscĭtāriconsŭlĕre

Entry preview:

To ask, inquire, consult; interrŏgāre, sciscĭtāri, consŭlĕre Se gesíþ ongan hine frinan, for hwon hine mon gebindan ne mihte cŏmes eum inierrŏgāre cæpit quāre lĭlgāri non posset, Bd. 4, 22; S. 591, 24: Cd. 25; Th. 31, 34; Gen. 495: Beo.

Linked entry: FRIGNAN

be-weorpan

(v.)
Grammar
be-weorpan, -wyrpan; ic -weorpe, ðú -wyrpst, he -weorpeþ, -wyrpþ, pl. -weorpaþ; p. -wearp, pl. -wurpon; pp. -worpen.

to cast, cast down, throwprojicere, dejicereto cast about or over, cover over, surroundconjicere, supertegere, cingere

Entry preview:

Ic wæs hér unscildig on pytt beworpen I was thrown here innocent into a dungeon, Gen. 40, 15. to cast about or over, cover over, surround; conjicere, supertegere, cingere Hláford, lǽt hine [fíctreów] gyt ðis geár, óþ ic hine bedelfe, and ic hine beweorpe

FRIGNAN

(v.)
Grammar
FRIGNAN, part. frigneride, ic frigne, ðú frignest, he frigneþ, pl. frignaþ; p. ic, he frægn, frægen, frægin, fræng, fregen, fregn, ðú frugne, pl. frugnon; impert. frign, pl. frignaþ; subj. pres. frigne, pl. frignen; pp. frugnen

To askinquireinterrŏgāresciscĭtāri

Entry preview:

Ðeáh hine rinca hwilc æfter frigne though any man inquire about it, Bt. Met. Fox 22, 91; Met. 22, 46. Gif he frugnen biþ if he is asked, 12, 104; Met. 22, 52: Invent. Crs. Recd. 1083; El. 542

Linked entries: fregnan fricgan frinan

trúwa

(n.)
Grammar
trúwa, trúa, an; m.
Entry preview:

IV. faithful care, protection :-- Ic hine nam on mínne trúwan ego in meam hunc recepi fidem, Gen. 44, 32

Linked entry: trúa

for-habban

(v.)

To abstainrefrainabstinentcontinentto abstain fromto restrainkeep awayto keep backnot to mentionto restraincheckstop

Entry preview:

Ǽlc ðǽra manna ðe hine forhæfð fram unálýfedlicere gesihðe, Hml. Th. Ii. 564, 3. Forhæfde hé hine fram his gebeórscipe, Hml. S. 31, 613. Heó ne mihte hí sylfe forhabban fram hire were a viro suo sese abstinere non potuit, Gr.

a-werian

(v.)
Grammar
a-werian, -wergan, -wergean ; p. ede ; pp. ed ; v. trans.

to ward offdefendrestrainprotectcoverdefendereprohibereprotegereto ward off from oneselfspurn from oneselfaspernarito wearwear outtereredeterere

Entry preview:

to ward off, defend, restrain, protect, cover; defendere, prohibere, protegere Ðæt he hine eáþ awerian mǽge that he may easily defend him, L. C. S. 20; Th. i. 388, 2.

Linked entry: a-wered

hete-líce

(adv.)
Grammar
hete-líce, adv.

Fiercelyviolentlyvehemently

Entry preview:

Hine hetelíce swung [cf. Bd. 2, 6; S. 508, 13 mid grimmum swingum swong] scourged him vehemently, Chr. 616; Erl. 23, 3. Ús Godes yrre hetelíce on sitt, God's anger presses on us fiercely. Swt. A. S. Rdr. 108, 109.

þyddan

(v.)
Grammar
þyddan, p. de

To strikethrustpush

Entry preview:

Ðá ðydde Æfner hine mid hindewerde sceafte on ðæt smælðearme ðæt hé wæs deád percussit eum Abner aversa hasta in inguine, et transfodit eum, et mortuus est, Past. 40; Swt. 295, 17.

ymb-gyrdan

(v.)
Grammar
ymb-gyrdan, p. de.
Entry preview:

Hé ymbgyrde hine praecinxit se, Jn. Skt. Lind. Rush. 13, 4. Ymbgyrdaþ eówre lendena, Anglia viii. 322, 19. Ymbgyrde wé úre lendena, 323, 27. Ymbgyrded amictus. Mk. Skt. Lind. Rush. 14, 51. Ymbgyrd circumamicta, Ps. Spl. T. 44, 15.

Linked entry: embe-gyrdan

ge-wǽdian

(v.)
Entry preview:

Voc. i. 41, 25), Angl. xi. 171, 9. to clothe, a person Gwédon hine tunuc induerunt eum tunicam, Mt. L. 27, 28. Gewóedað hine induite illum, Lk. L. 15, 22. Gewéded uestitus, 8, 35. Hý gewǽdode ( vestiti ) resten, R.

hlíp

(n.)
Grammar
hlíp, e; f.
Entry preview:

D. deer-leap a lower place in a hedge or fence where deer may leap) On hinde-hlýp; of hinde-hlýpe, C. D. iv. 19, 24. Hindehlíp occurs as a local name: Landes snmne dǽl, ðæt synd .iii. hída ðe fram cúðum mannum Hindehlép is geháten, C.

Linked entry: hlípe-burna

tál

Grammar
tál, <b>. I.</b>
Entry preview:

Þá sǽde se deófol him hospword, and mid manegum tálum hine týnde, ac hé næs gestirod for his leásum tálum, Hml. S. 31, 725. Sé ðe forlǽt bysmorlíce spellunga and tálu, Hml. Th. i. 306, 2. add: <b>II a.