ge-hǽt
Entry preview:
Wear fulne gehǽttes wínes, ii. 214, 12. On gehǽttum wíne, i. 368, 3. Háte stánas wel gehǽtte, ii. 68, 5. of passion, emotion, &c. Gehǽt wæs heorte mín concaluit cor meum, Ps. L. 38, 4
be-lendan
To deprive of land ⬩ terris privare
Entry preview:
Wearþ Eoda eorl and manege óðre belende earl Eudes and many others were deprived of their lands 1096; Th. 362, 36
Linked entries: be-landian ge-lend
leód-gebyrga
a prince ⬩ chief man
Entry preview:
Leódgebyrgean the chief men of the city [cf. ceastre weardas applied to the same persons in v. 767], Elen. Kmbl. 1108; El. 556
Linked entry: ge-byrga
consul
Entry preview:
Agustus þone consul . . . wearþ ǽlc ofslagen búton þǽm consule ánum, 5, 15; S. 250, 9-11. On þára twégea consula dæge, 3, 6; S. 108, 22: p. 4, 10. Consula béc fastorum libri, Wrt. Voc. ii. 39, 40. Add
of-þyrsted
Possessed with exceeding thirst, very thirsty, athirst ⬩ thirsty
Entry preview:
Possessed with exceeding thirst, very thirsty, athirst Hé wearþ swíðe ofþyrst sitiens valde, Jud. 15, 18. Eádige beóþ ða ðe sind ofbingrode and ofþyrste æfter rihtwísnysse. Homl. Th. i. 550, 34. Níþes ofþyrsted thirsting for strife, Cd.
wód-þrág
A mad fit ⬩ time ⬩ madness ⬩ fury
Entry preview:
Ðonne Saule se wiðer-wearda gǽsð on becorn, ðonne geféng Dauid his hearpan, and gestillde his wódþrága. . . . Dauid mid his sange gemetgode ða wódþráge Saules furor insanorum saepe ad salutem medico blandiente reducitur . . .
dryge
Entry preview:
Take here the examples given under drige, and add Sumor byð wearm and drígge, Angl. viii. 299, 29. Drége bite bucella sicca, Kent. Gl. 587. Dríg (corrected from driu) gewarð arefacta, Mt. p. 18, 18. Gangende swá swá on drígum, Hml.
hleór-beran
Entry preview:
Eofor lic scionon [o]fer hleor beran gehroden golde fat [and] fyr heard feth wearde heold. Beo. Th. 612-6; B. 303-5. Grein and Heyne take hleor beran as a compound, the former explaining 'was auf dem Gesicht getragen wird, Helmvisier?
Linked entry: hliét
an-drysne
terrible ⬩ fearful ⬩ dreadful ⬩ terribilis ⬩ horrendus ⬩ causing fear ⬩ venerable ⬩ venerated ⬩ respectable ⬩ verendus ⬩ reverendus
Entry preview:
terrible, fearful, dreadful; terribilis, horrendus Wearþ ðæt andwyrde swíðe andrysne that answer was very fearful, Ors. 5, 3; Bos. 104, 3. as causing fear, venerable, venerated, respectable; verendus, reverendus Ne biþ he náuðer ne weorþ, ne andrysne
Linked entry: on-drysne
stúpian
Entry preview:
To stoop, bend the back Gyf seó sunne hine ( the moon) onǽlþ ufan þonne stúpaþ hé (it has the light part curving downwards ) . . . for ðan ðe hé went ǽfre ðone hricg tó ðære sunnan weard, Lchdm. iii. 266, 20.
á-cólian
Entry preview:
Wearð se sóða geleáfa ácólad, Wlfst. 270, 2. Bið manna lufu ácólod, Hml. Th. ii. 542, 26. Ic Godes þeówdóm ácóledne behreówsige, C. D. iii. 349, 8
dust
Entry preview:
and add: dried earth reduced to powder Dyslicre ðonne hwá lufige hwelcre wuhte spor on ðǽm dúste, and ne lufige ðæt ðætte ðæt spor worhte, Past. 353, 1, Seó eorðe wearð manegum tó bóte. Mid þám dúste wurdon áflígde deófla, Hml. S. 26, 198.
ge-wirpan
Entry preview:
Wearð him ðá geðúht swilce heó gewurpan (áwyrpan, v. l. ) mihte, ac heó gewát of worulde, Hml. S. 20, 65. reflex.
Linked entry: ge-wyrpan
leger
Entry preview:
Basilius wearð gebróht on legere tó his forðsíðe, Hml. S. 3, 564. Heó wæs gestelled mid líchamlicre mettrumnesse and seomode (seon- MS.) laman legre ea quam medici paralysin vocant molestia corporale percussa est Gr. D. 284, 2.
á-dídan
to destroy, &c. ⬩ to deaden, make torpid; to mortify ⬩ morti tradere, mortificare
Entry preview:
Wearð se mǽsta dǽl mid hungre ádýd, Hml. Th. i. 404, 11: Hml. S. 17, 33: 4, 428. On ðám inran menn ádýdd, Hml. Th. i. 492, 4. Ðæt ðá leahtras ðurh ðá bebodu ádýdde beón, ii. 210, 6: 218, 28. Ðá deádan ðe ðǽr ádýdde wǽron, Hml. A. 68, 77.
Linked entry: a-dýdan
regnian
To set in order, arrange, dispose, regulate
Entry preview:
Sum biþ searocræftig goldes and gimma ðonne him gumena weard háteþ máððum rénian one is a cunning workman in gold and gems, when a prince of men bids him set a jewel, Exon. Th. 296, 33;Crä. 60.
á-blendar
Entry preview:
Him burston út his eágan . . . hé wearð áblend, Hml. S. 19, 129. Wulfeáh and Ufegeat wǽron áblende, Chr. 1006; P. 136, 10.
á-flíman
Entry preview:
Wearð áflémed út (man útlagode, MS. D.) Ósgot Clapa, 1044; P. 165, 15. fig. Áflýman eliminace (verborum tonitrua ), An. Ox. 1963. Út áflýmed explosa (vesania ), 5012. Út áflédum gálfreólsum abdicatis (i. ex-pulsis) lupercalibus, 4860
Linked entry: á-flýman
be-geótan
Entry preview:
Hé wearð begoten mid fantwætere, Hml. Th. ii. 346, 24. Ic wæs mid blóde begoten of ðæs guman sídan I was drenched with blood from the man's side, Kr. 49. Þaacute; stánas wǽron mid his blóde begotene, Hml. S. 15, 55. <b>I a.
freóls
Entry preview:
Of ðǽre stówe wearð árǽred þises dæges freóls, Hml. Th. i. 502, 7. On mǽrum dæge eówres freólses ( sollemnitatis ), Ps. L. 80, 4. Ealle dagas freólses Godes omnes dies festos Dei, 74, 9.