treówþ
Entry preview:
Grn. 1, 12. a covenant, an assurance of good faith Ðis ys ðære treówðe blód ðe Drihten eów behét hic est sanguisfoederis, quod pepigit Dominus vobiscum, Ex. 24, 8. In treówþe geþeóded gástlícesfreóndscipes spiritalis amicitiae foedere copulatus.
Linked entry: trýwþ
ymbren
Entry preview:
Fæstaþ ða feówer ymbrenu on twelf mónðum, ðe eów rihtlíce ásette synd, Wulfst. 136, 17. ¶ the form occurs also with riht prefixed :-- Áðas and wífunga ǽfre sindan tócwedene heáhfreólsdagum and rihtymbrenum, L.
Linked entry: riht-ymbren
feorh
Entry preview:
Ic cweþe tó eów ꝥ gé ne sorgige eówrum fere (animae) hwæt gé etan . . . ah nis máre ꝥ ferh (anima) þonne se mete?, Mt. R. 6, 25. On earfoþum þǽr wé úres feores ne wénaþ, Bl. H. 51, 28.
gearcian
Entry preview:
Gearciað þá þing þe eów gewunelice synd tó bebyrigunge, Hml. S. 3, 579. Hé hét gearcian tó heora gyftum mænigfealde mǽrða, Hml. A. 95, 103. Þysum is tó gearcigenne þá réþestan wíta, Hml. S. 24, 21.
hál-wende
Conducive to health, salutary, healing, wholesome
Entry preview:
Wé mágon eów sellan hálwende geþeahte hwæt gé dón mágon possumus salubre vobis dare consilium quid agere valeatis, Bd. 1, 1; S. 474, 14. Seó tunge ðe swá monig hálwende word gesette illa lingua quæ tot salutaria verba composuerat, 4, 24; S. 599, 11.
Linked entry: -wende
ge-æmtian
to empty, remove the material contained in something ⬩ to free ⬩ give leisure to ⬩ to free oneself ⬩ to be disengaged ⬩ to make ⬩ get time ⬩ devote oneself
Entry preview:
Ðonne hí geǽmetgade biód ðæt hié magon bet dón ðonne óðre menn meliora agere vacantes Past. 401, 7. generally reflexive, to free oneself. from occupation, absolute, to be disengaged Geǽmetgiað eów and gesióð vacate et videte Ps.
on-stellan
to institute, give rise to, set on foot, bring in, be the author of, set (an example)
Entry preview:
Wolde ic eów on ðon bysne onstellan, Andr. Kmbl. 1942; An. 973. Ða godcundan leán mínre sáule mid geréce, swǽ hit míne ærfenuman onstellen ( appoint ), Chart. Th. 477, 12. Onstaelde (ox-, Wrt.) idoneus, Wrt. Voc. ii. 110, 51
Linked entry: an-stellan
ge-swencan
To disturb ⬩ agitate ⬩ trouble ⬩ vex ⬩ fatigue ⬩ outweary ⬩ afflict ⬩ harass ⬩ oppress ⬩ pulsāre ⬩ agĭtāre ⬩ trībŭlāre ⬩ vexāre ⬩ fătīgāre ⬩ afflīgĕre ⬩ affĭcĕre ⬩ opprĭmĕre
Entry preview:
Híg eów to deáþe geswencaþ morte affĭcient ex vobis, Lk. Bos. 21, 16: 8, 45. Sarai híg ðá geswencte and heó sóna fleáh út to ðam wéstene afflīgiente igĭtur eam Sarai fŭgam iniit, Gen. 16, 6.
Linked entries: swencan ge-swæncan
heorte
breast ⬩ bosom ⬩ will ⬩ intellect ⬩ mind ⬩ soul ⬩ intent ⬩ will ⬩ desire ⬩ inclination ⬩ disposition ⬩ temperament ⬩ character
Entry preview:
For eówer heortan heardnesse hé eów wrát þis bebod, Mk 10, 5. Ic eom bilwite and eádmód on heortan, Mt. ii. 29.
ǽfre
Ever ⬩ always ⬩ unquam ⬩ semper
Entry preview:
Nú ic eóm orwéna ðæt unc seó éðyl-stæf ǽfre weorþe gifede ætgædere now I am hopeless that the staff of our family will ever be given to us two together, 101; Th. 134, 12; Gen. 2223. Ðú ǽfre wǽre tu semper fuisti, Exon. 9 b; Th. 8, 2; Cri. 111.
be-dǽlan
To deprive ⬩ bereave of anything ⬩ to deliver ⬩ release ⬩ free from anything ⬩ privare ⬩ orbare ⬩ sejungere ⬩ liberare ⬩ expertem reddere
Entry preview:
Nele hí God ǽfre góde bedǽlan Dominus non privabit eos bonis, Ps. Th. 83, 13. Be ðære lyfte bedǽled aere privatus, Bd. de nat. rerum ; Wrt. popl. scienc. 17, 11.
fóre-beácen
A fore-token ⬩ prodigy ⬩ wonder ⬩ prodĭgium ⬩ portentum ⬩ ostentum
Entry preview:
A fore-token, prodigy, wonder; prodĭgium, portentum, ostentum Ic eom swá fórebeácen folce manegum tamquam prodĭgium factus sum multis, Ps. Th. 70, 6. fórebeácna prodĭgiōrum 104, 23.
Fornétes folm
Fornet's palm ⬩ Fornēti palma
Entry preview:
Fornet's palm; Fornēti palma Wyl on eówe meolce Fornétes folm boil Fornet's palm in ewe's milk, L. M. 1. 70; Lchdm. ii. 144, 22. Nim Fornétes folm take Fornet's palm, 1, 71; Lchdm. ii. 146, 4. The Icel. has Fornjótr; gen.
magu-þegn
A thane ⬩ vassal ⬩ follower ⬩ retainer ⬩ warrior ⬩ servant
Entry preview:
A thane, vassal, follower, retainer, warrior, servant Ic eom Higeláces mǽg and magoþegn, Beo. Th. 820; B. 408 : (Beowulf's follower, Wiglaf ), 5507; B. 2757. Mǽrum maguþegne ( a retainer of Hrothgar), 4164; B. 2079 : (God's servant, Matthew), Andr.
récels
Entry preview:
Ic eom on stence strengre ðonne rícels, Exon. Th. 423, 19; Rä. 41, 24. Rícels incensum, Ps. Th. 140, 2. Récilc balsamum, myrra, Rtl. 65, 39, 41 : 68, 30. Rǽcelc (?) thuribulum, 70, 27. Récelces myrrae, 4, 13. Réceles, Jn. Skt. Lind. 19, 39.
seld-guma
Entry preview:
A hall-man, one who has a place in a lord's hall, a retainer Nǽfre ic máran geseah eorl ofer eorþan ðonne is eówer sum . . . nis ðæt seldguma (he is no mere retainer. Grein translates 'vir qui semper in domo manet.'
Linked entry: guma
sundor-gifu
Entry preview:
Ǽlc cræft hæfþ his sundorgife and ða gife and ðone weorþscipe ðe hé hæfþ hé forgifþ ǽlcum ðara ðe hine lufaþ inest dignitas propria virtuti, quam in eos, quibus fuerit adjuncta, transfundit, Bt. 27, 2; Fox 96, 30. Sundorgife prerogativa, Wrt.
Linked entry: synder-gifu
be-reccan
Entry preview:
Of ðære scylde ðe hé hine berecc(e)an ne mæge ex eo quod defendere nequeunt, Past. 209, 23
tó-brítan
to break in pieces, ⬩ crush, ⬩ bruise (lit. and fig.) ⬩ to crush with feelings of sorrow, ⬩ to make contrite
Entry preview:
Ic tóbrýte hí confringam eos, Ps. Lamb. 17, 39. Ðú tóbrýtst hig confringes eos, 2, 9. Tóbrýt (confringet) Drihten cederbeám, Ps. Lamb. 28. 5: 57, 7. Heó tóbrýt (conteret) ðín heáfod, Gen. 3, 15. Boga[n] tóbrýteþ, Ps. Spl. 45, 9.
Linked entry: tó-brýtan
ofer-stǽlan
to confute, convince, convict
Entry preview:
Ic eom geþafa ðæt ic eom swíðe rihte oferstéled, and ic beó ealne weig micle gefegenra ðonne ðú mé myd þillícum ofærstǽlest, ðonne ic ǽfre wéræ ðonne ic óðerne man oferstǽlde I allow that I am very properly confuted, and I am always much more pleased