Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

flocc

a companya troopbandlegiona banda flockherd

Entry preview:

Add: of people. a company Hé sóhte his gelícan, ac hé ne mihte hine findan on ðám flocce he looked for his match, but could not find him in that company, Ap. Th. 12, 25.

swín

Entry preview:

Þá semninga geféldon án swýn ( porcum ) yrnende hider and þider betwyh heora fótum, ꝥ sum ꝥ swýn heora hwylc gefélde ... sóhte ꝥ swín þá duru þǽre cyrcan ... and ne mihte hit nán man geseón, and swá þeáh hit mihton gefélan, Gr. D. 236, 1-6.

ge-fón

(v.)
Entry preview:

Þá smeádon geféngon hine quaerebant eum tenere. Mk. 12, 12.

þider

(adv.)
Grammar
þider, þieder; adv.
Entry preview:

tó ðon ðider ( illo) sende wǽron, ðæt sceoldon ðæt gyldene mynet mid him geniman ðætte ðider (eo ) of Kent com, Bd. 3, 8; S. 530, 40. Ðá férde hé ðyder, Blickl. Homl. 225, 7. Nú þyder ingongaþ and mé ætstondaþ, 207, 2.

Linked entry: þyder

ge-sibsum

Entry preview:

Hié wǽron swá geþwǽre and swá gesibsume þæt hié ealle forgeáfon þǽm cásere þá fǽhðe, Ors. 6, 4; S. 258, 27. Gesibsume pacatos. Wrt.

furþor

Entry preview:

Ben. 55, 10. denoting increase Ic heóld wið ealle hýnða þínes fæder gestreón, and furðor geeácnode, Hml. S. 9, 43: Angl. viii. 299, 10. denoting continued action hira firene furþur éhtan apposuerunt adhuc peccare ei, Ps.

wiþ-hindan

(prep.; adv.)
Grammar
wiþ-hindan, prep. (adv.)

Behind

Entry preview:

Behind Hé feaht him wiðforan and his geféran wiðhindan, Jos. 8, 22

smiþ

(n.)
Grammar
smiþ, es; m.

A smith, a worker in metals or in wood faber faber, cudo

Entry preview:

Ðes ys smiþes sunu hic est fabri filius Mt. Kmbl. 13, 55. Byrne, searonet seowed smiþes orþancum Beo. Th. 817; B. 406. Gif gesíþcund man fare, ðonne mót hé habban his smiþ mid him L. In. 63; Th. i. 144, 3. Weorc, handweorc smiþa Exon.

Linked entry: helle-smiþ

á-meldian

(v.)
Entry preview:

Se apostol his gesihðe mannum ámeldian ne móste, 333, 26. Heó ne móste ná hire cynn ámeldian, Hml. A. 95, 93. ( the seven sleepers) wurdon ðá (after their waking ) ámeldode þám burhwarum, Hml.

ge-gerwan

(v.)
Grammar
ge-gerwan, -gærwan, -girwan, -gierwan, -gyrwan; p. -gerede; pp. -gered, -gerwed

To preparemake readyclothearrayadornfurnish

Entry preview:

Heardum tóþum and miclum hit wæs gegyred duris munitum dentibus, Nar. 21, 1

Linked entries: ge-gærwan ge-gyrwan

unnan

Entry preview:

Add Hit becwæð sé þe hit áhte . . . swá swá hit his yldran . . . létan and lǽfdan þám tó gewealde þe hý wel úðon, Ll. Th. i. 184, 3

þyddan

Entry preview:

Þæt feallende treów wende þá ongeán swilce hit sum fǽrlic þoden þydde underbæc, Hml. S. 31, 416. Þá scóc án oxa his heáfod and mid þám horne hine þydde (þudde, v.l. later date), 31, 786. Add

un-forboden

(adj.)
Grammar
un-forboden, adj.

Unforbiddennot prohibitedfree from any moral or legal hindrance

Entry preview:

Unforbidden, not prohibited, free from any moral or legal hindrance Ðæt móston him beran unforboden flǽsc, Homl. Skt. ii. 25, 91.

Linked entries: un-besacen for-beódan

husc-lic

Entry preview:

Take here hux-lic in Dict. and add: of material things, unseemly Gif hwá wyle wyrcan weófodsceátas Gode . . . of his ealdum cláðum, gesylle þá ealdan and geceápige níwe, ꝥ tó huxlice tó his lácum ne beón, Hml.

Linked entry: hux-lic

brid

Entry preview:

Fugla briddas, gif hié ǽr wilniað tó fleóganne ǽr hira feðra fulweaxene sín, Past. 383, 29. Sellan wel meltende mettas, culfrena briddas, hænne flǽsc, Lch. ii. 196, 22. Swá earn his briddas (pullos) spænð tó flihte, Deut. 32, II: Ps.

ge-þwǽrnes

Entry preview:

Hié him eáþmédo budon and geþuǽrnesse, Chr. 827; P. 60, 34. gentleness Underfó hé þá geboda his tǽcendes mid ealre geþwǽrnesse and mid micelre eáðmódnesse ( cum omni mansuetudine et obedientia ), R. Ben. 128, 12.

hleów

covershelterProtectiona protector

Entry preview:

Hé (Alfred) becóm tó Æðelingége, and on sumes swánes húse hid hleów gernde (desired the protection of the swineherd) and eác swylce him and his yfele wífe hérde, Shrn. 16, 13. in a personal sense, a protector: Wígendra hleó cwóm heaðoláces hál tó hofe

ge-nídan

(v.)
Entry preview:

Hé wæs genýded ( coactus ) fram wérignysse his geféran ꝥ hé wunode þá niht on his mynstre, Gr. D. 38, 24. Hié weorðað geniédde mid hiera úpáhæfenesse ðæt hié ðá tǽlað, Past. 302, 11. with infin.

ge-dál

Entry preview:

Ðý lǽs hié for ðǽm gedále ðæs feós wilnigen ðisses lǽnan lífes . . . Ðonne hé his ælmessan dǽlð, Past. 323, 12. Gif hé ǽr ðǽm gedále cann gemetgian hwæt hine anhagige tó sellanne, 341, 12. Hé ðá láre him forgeaf þæt dǽldon eallum ðeódum.

nunne

(n.)
Grammar
nunne, an ; f.

A nuna vestal

Entry preview:

Gif heó leng libbe ðonne se ðe hié út álǽdde, náge hió his ierfes ówiht. Gif hió bearn gestriéne, næbbe ðæt ðæs ierfes, L. Alf. pol. 8; Th. i. 66, 14-20. Be nunnena onfenge.

Linked entry: non