Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽrend-fæst

(adj.)
Grammar
ǽrend-fæst, adj.

Bound on an errand

Entry preview:

Bound on an errand Férde sum ǽrendfæst ridda . . . and lǽdde hit forð mid him ðǽr hé fundode tó, Hml. S. 26, 221

Linked entry: -fæst

horheht

(adj.)
Grammar
horheht, adj.

Full of phlegm, phlegmatic

Entry preview:

Full of phlegm, phlegmatic Mid yfelre wǽtan horhehtre, L. M. 2, 28; Lchdm. ii. 224, 9 : 2, 27; Lchdm. ii. 222, 26

Linked entries: horeht horweht

ofer-sceatt

(n.)
Grammar
ofer-sceatt, es; m.

Money in excess (of a loan), interest

Entry preview:

Money in excess (of a loan), interest Ic onfénge ðæt ðe mín is mid ofersceatta cum usura Mt. Kmbl. Rush. 25, 27

ofer-lǽdan

(v.)

to oppressopprimooppressoroppressio

Entry preview:

to oppress Ðá wæs se munt mid mycelum brógan eall oferlǽded; and unhiérlíc storm of ðæm munte ástág, Blickl. Homl. 203, 7

Linked entry: ofer-lád

ongemet-hát

(adj.)
Grammar
ongemet-hát, adj.

Exceedingly hot

Entry preview:

Exceedingly hot Wyl on wætere, beþe hine mid ongemethátum boil in water, foment him with it exceedingly hot, Lchdm. ii. 338, 22

næs

(adv.)
Grammar
næs, adv.

Not

Entry preview:

Gif ðú gesáwe þeóf, ðú urne mid him, næs ná ongeán hine, Ps. Th. 49. 19. Gesceapene tó ðon écan lífe, næs ná tó ðon écan deáþe, Blickl. Homl. 61, 8. Næs ná mid golde, ac mid gódum dǽdum, 95, 19.

scín-cræft

Grammar
scín-cræft, scinn-cræft, es: m.
Entry preview:

Hié ne angeátan mid hwelcum scinncræfte and mid hwelcum lotwrence hit deófla dydon. Ors. 3, 3; Swt. 102, 17. Hé behét ánum drýmen sceattes, gif hé mid his scýncræfte (scín-, MS. O. ) him ðæt mǽden mihte gemacian tó wífe, Homl. Skt. i. 3, 365.

ymb-fón

(v.)
Grammar
ymb-fón, p. -féng.
Entry preview:

Hit is on ǽlce healfe ymbfangen mid gársecge, Ors. 1. 1; Swt. 24, 17. Ðínre gedréfednesse ðe ðú mid ymbfangen eart, Bt. 5, 3; Fox 12, 18. Sunu Meotodes habbaþ ealle ymbfangen mid sange, Cd. Th. 273, 30; Sat. 144. Ðeáh hé wǽre mid írne ymbfangen, Cd.

bícnan

(v.)
Grammar
bícnan, (-ian).

signifyindicateportend

Entry preview:

Hí bécnodon eágan (mid eágum, v. l. ), Ps. Spl. 34, 22.

Linked entry: bécnan

ge-hirtan

Entry preview:

Godes engel hine gereordode and mid his rǽde gehyrte, 22, 139. Þá gehyrte hé his geféran mid wordum, 25, 335. Ond þá mid þý þe ꝥ mín werod gehyrted and gestilled wæs quae res quum anime quietiorem fecisset exercitum, Nar. 8, 17.

Linked entry: ge-hyrtan

genge

(n.)
Grammar
genge, f.
Entry preview:

Hí him tó cómon mid medemum fultume, 1052; P. 175, 17. Se cining sende Ealdred mid genge, P. 176, 13. Hé gewende tó Brytlande and begeat him þǽr micel genge, 1055; P. 185, 38.

ge-beót

Entry preview:

Hé eft genam fyrde, wolde his gebeót mid weorcum gefrem-man, 25, 621. Mid manna blódum þe ic þurh gebeót and þurh hát-heortnesse ágeát with men's blood that I shed through hot words and hot temper, Angl. xi. 113, 36.

cwealm-bǽre

Grammar
cwealm-bǽre, (cwelm-).
Entry preview:

Judas cóm mid þám cwealmbǽrum . . . and belǽwde þone Hǽlend þám árleásum cwellerum, Hml. A. 74, 43. of things Seó cwealmbǽre éhtnyss, Hml. S. 19, 16. Ácwellan mid cwealmbǽrum swurde, 7, 244. Mid cwealmbérum (-bǽrum) drence, 14, 73.

feter

Entry preview:

Mið feoturum (feotrum, L. compedibus) gibunden . . . ðá feoturo (fattro, L. compedes) forbræc, Mk. R. 5, 4. Mið fatrum, Lk. L. 8, 29. a shackle for an animal Gyf feoh sý underfangen.

ge-dafenlic

Entry preview:

Weorþiaþ God mid gedafenlicum þingum. Bl. H. 41, 9. Add

Linked entry: ge-défelic

for-drencan

(v.)
Grammar
for-drencan, p. -drencte; pp. -drenced, -drenct

To make drunkinebriateintoxicatemadefăcĕreinebriāre

Entry preview:

Ðás men sindon mid muste fordrencte these men are drunken with new wine, i. 314, 22, 23

pic

(n.)
Grammar
pic, es ; n.
Entry preview:

Heó smirode hine mid tyrwan and mid pice, Ex. 2, 3. Ðá hét se cásere meltan on hwere leád and scipteoran and pic, Shrn. 91, 7 : Lchdm. ii. 318. 4

swǽrlíce

(adv.)
Grammar
swǽrlíce, (swár-); adv.
Entry preview:

of doing or bearing what is painful, heavily, grievously Nán man ne sceal his wífe geneálǽcan, siððan heó mid bearne swǽrlíce gebunden gǽþ, Homl. Th. ii. 324, 21. Hé sceolde hit mid fæstene swárlíce gebétan, Homl.

Linked entry: swárlíce

beót-líce

(adv.)

threateninglyboast-inglyvauntinglyarrogantly

Entry preview:

Substitute: threateningly Hé férde beótlíce mid wíge ascendit vallatus auxilio pugnatorum, Jos. 8, 10. boast-ingly, vauntingly, arrogantly 'Ne fare gé, ic bidde". . . Hig swáþeáh áblende beótlíce ástigon. Num. 14, 44.

gegaf-sprǽc

Grammar
gegaf-sprǽc, buffoonery.
Entry preview:

Sume menn drincað æt deádra manna líce ofer ealle þá niht and gremiað God mid heora gegafsprǽce, Hml. S. 21, 315. Hí willað wacian and wódlíce drincan binnan Godes húse and mid gegafsprǽcum Godes hús gefýlan, 13, 78.