Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

norþ-leóde

(n.)
Grammar
norþ-leóde, pl.

The north-folk of England ⬩ Angles

Entry preview:

The north-folk of England, Angles Norþleóda cynges gild (ðæs cyninges wergyld mid Engla cynne), L. Wg. 1; Th. i. 186, 2

ge-sib

Grammar
ge-sib, <b>; I.</b>
Entry preview:

Ne talien gé eówre mágas ( parentes) eów gesibbran (propinquiores ) þonne þá þe mid eów wuniað on Godes húse, Chrd. 89, 20. Add

ge-gerelad

(v.)
Grammar
ge-gerelad, -gerlad; part.

Clothed ⬩ indutus

Entry preview:

Clothed; indutus Gegerlad is Drihten mid stræncþe indutus est Dominus fortitudinem, Ps. Lamb. 92, 1. Gegerelad vestitus, Mk. Skt. Lind. 1, 6

ge-rímtæl

(n.)
Grammar
ge-rímtæl, es; n.

A number, reckoning

Entry preview:

A number, reckoning Bión on ðæm gerímtæle mid mínum bróþor to be of the number with my brother, H. R. 13, 11

un-cræftig

(adj.)
Grammar
un-cræftig, adj.

Powerless

Entry preview:

Powerless Se earma flýhð uncræftiga slǽp sleác mid sluman slincan on hinder somnus iners torporque gravis, desidia pigra cessabunt, Dóm. L. 239

un-dréfed

(adj.)
Grammar
un-dréfed, adj.

Untroubled ⬩ not made turbid

Entry preview:

Untroubled, not made turbid Gé gedréfdon hiora wæter mid iówrum fótum, ðeáh gé hit ǽr undréfed druncen, Past. 2; Swt. 31, 3

be-hýdedness

(n.)
Grammar
be-hýdedness, -hýdness, e; f.
Entry preview:

Concealment, secrecy; a secret place Mid behýdnysse in occulto, Ll. Th. ii. 148, 13. Behýdednesse his latibulum ejus, Ps. L. 17, 12

Linked entry: be-hýdness

bisceop-folgoþ

(n.)
Grammar
bisceop-folgoþ, es; m.

episcopate

Entry preview:

The episcopal office, episcopate Tó þám ꝥ hi þone bisceopfolgoþ and hád mid gebicgean þóhte pro adipiscendo episcopatu, Gr. D. 65, 31

Linked entry: folgoþ

cildsung

(n.)
Grammar
cildsung, e; f.
Entry preview:

Puerility, trifling Ne geríseð ǽnig unnytt ǽfre mid bisceopum, ne doll ne dysig ne cildsung on spǽce, Ll. Th. ii. 314, 31

deóp-þancol

Entry preview:

Witan mid deópðanclum mode, Angl. viii. 329, 11

éce

(adv.)
Grammar
éce, adv.
Entry preview:

Wé beóð mid úrum sáwlum éce symle earme oððe eádige, Wlfst. 145, 13. Add

féster-fæder

Entry preview:

Drihtnes engel hine gelǽdde tó sumum sǽ and his fésterfæder mid hine, Shrn. 91, 1. Add

húdenian

(v.)
Grammar
húdenian, Dele the suggested connexion with hýd, and add '
Entry preview:

Húdenian . . . gehört offenbar mid ndd. húdern vor Kalte zittern' . . . und bildet die s-lose nebenform von me. ndd. schudderen', Beiblatt xv. 350

ládung

Entry preview:

Add ꝥ se man gecyrre fram his synnum, gif hé wile, oððe hé bútan ládunge losie mid ealle, Hml. A. 62, 265

hwaþerung

(n.)
Grammar
hwaþerung, hwoþrung, e; f.
Entry preview:

A (hoarse) sound Ic (a file) gyrre mid hásre hwoðrunge garrio rauco cum murmure (stridens ), An. Ox. 26, 14. See preceding word

Linked entry: hwoþrung

réwett

(n.)
Grammar
réwett, m. n. (?).l. n.
Entry preview:

and add Hí ꝥ líc tó scipe bǽron . . . and efeston mid reówte (reówette, v. l. ) on þǽre eá, Hml. S. 31, 1478

Linked entry: reówtt

síd-wærc

Entry preview:

Add: pleurisy Hé wæs gehrinen mid sídwærce (lateris dolore) and þurh ꝥ tó his ænde gelǽded, Gr. D. 182, 18: 297, 7

smeoru

Entry preview:

Gyf þú buteran habban wylle oððe smeoru, þonne stríc þú mid þrím fingrum on þíne innewearde hand, Tech. ii. 123, 22. Add

tabule

(n.)
Entry preview:

Hæfdon hí mid him gehálgode fatu and gehálgode tablu (tabul, v. l. ), Bd. 5, 10; Sch. 601, 18

þingung

Entry preview:

From alre néweste gelaáfulra sýn heó ásceádene and ásyndrade nymðe heó hit hér mid þingonge bóte gebéte, C.D. i. 114, 27. Add