Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-campian

(v.)
Entry preview:

Add: to fight a fight Gé habbað gecampod gódne campdóm, Hml. S. 34, 262. to get by fighting Ne byð nǽfre leán þæs sigores, búton hit sý mid gewinne gecampod sine labore certaminis non est palma victoriae, Gr. D. 221, 8. to fight for a person (dat.),

ge-híran

(v.)
Entry preview:

Take here <b>ge-heoran, ge-hioran</b> in Dict. and add: intrans. To hear, perceive sound Eáran gé habbað, and ne gehýrað (-hérað, L.), Mk. 8, 18. Gif se hlyst oðstande, ꝥ hé ne mæge gehiéran, Ll. Th. i. 92, 24. Sume magon gesión, sume magon

ge-lǽdan

(v.)
Grammar
ge-lǽdan, -lédan; part. -lǽdende; he -lǽdeþ, -lǽdt, -lǽt, pl. -lǽdaþ; p. ic, he -lǽdde, ðú -lǽddest, pl. -lǽddon; impert. -lǽd, pl. -lǽdaþ; subj. pres. -lǽðe, pl. -lǽden; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To leadconductbearbringderivebring outbring forthproducebring updūcĕrededūcĕreăgĕreindūcĕredeferreperferrederīvāreedūcĕreprodūcĕreedŭcāre

Entry preview:

To lead, conduct, bear, bring, derive, bring out, bring forth, produce, bring up; dūcĕre, dedūcĕre, ăgĕre, indūcĕre, deferre, perferre, derīvāre, edūcĕre, prodūcĕre, edŭcāre He wile folc gelǽdan in dreáma dreám he will lead the people into joy of joys

Linked entries: ge-lǽt ge-lédan

ge-tenge

Entry preview:

Take here ge-tænge in Dict., and add: of local relations, close against. lying on or by, in contact with Eall líchoma eorþan getenge (cf. sume licgaþ mid eallon lichoman on eorþan, Bt. 41, 6; F. 254, 25) alia exiento sunt corpore, pulveremque verrunt

ge-metlíce

(adv.)
Entry preview:

Substitute: in due measure or amount Ðæt hé him tó tíde gemetlíce gedæle ðone hwǽte ut det illis in tempore tritici mensuram, Past. 459, 12. (l a) in time, early :-- Sí gedón [nón] gemet-lícor agatur nona temperius, R. Ben. 1. 81, 18. in a fitting manner

ge-warenian

(v.)
Entry preview:

Take here <b>ge-warnian, ge-wearnian</b> in Dict., and add: to warn a person, put on guard Críst gewarnode his apostolas þysum wordum: ' Vigilate ..., ' Hml. A. 49, 4. Hét hé áwritan hú hine gewarnode Mardocheus, 95, 125. ꝥ hé sí gewarnod

ge-habban

(v.)
Entry preview:

Add Gehæbbende cohercens, Wrt. Voc. ii. 21, 74. to have, possess (of relative position) Gif hié (þíne menn) yfele sint, ðonne sint hié þé pleólicran gehæfd þonne genæfd, Bt. 14, 1; F. 42, 22. to retain, detain, keep a person in a place Hé hí hwylcehwugu

ge-fégan

(v.)
Grammar
ge-fégan, -fégean; p. de; pp. ed; v. trans.

To joinunitecompactcomposejungĕreconjungĕrecompingĕrecompōnĕre

Entry preview:

To join, unite, compact, compose; jungĕre, conjungĕre, compingĕre, compōnĕre Con he sídne ræced fæste gefégan he can firmly compact the spacious dwelling, Exon. 79 a; Th. 296, 8; Crä. 48 : 79 a; Th. 297, 10; Crä. 66. Ic ða ged ne mæg gefégean I cannot

ge-feccan

Entry preview:

Substitute: <b>ge-feccan, ge-fecgan</b> to fetch, to go in quest of and bring back, the object a person Hé him hét tó wífe gefeccan Cleopatron Cleopatram sibi occurrere imperavit, Ors. 5, 13; S. 246, 1: Hml. S. 8, 9. Héht Neron Petrus and

ge-þungennes

Entry preview:

Add: maturity, v. ge-þungen; Þæs geþungennes hine ne geþafige worian cuius maturitas eum non sinat vagari, R. Ben. I. 112, 6. growth, progress, advancement Of geþungenysse processu ... conuersationis (v. R. Ben. I. 6, 8), An. Ox. 57, 1. eminence, distinction

ge-treówlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: truly, honestly, v. ge-treów; Hé getreówlíce (-trýw-, v. l.) gelýfde ꝥ hé mihte gefultumed beón se ipsum fideliter credidit iuuari, Bd. 3, 23; Sch. 299, 17. Þá ðe hira bebodu getreówlíce gefyllað, Hml. A. 147, 79. Hé gegæderaþ geféran ꝥ hié getreówlíce

ge-wenian

(v.)
Entry preview:

Take here <b>ge-wænian</b> in Dict., and add: to accustom, train, make habitual to Tunglu him healdað betwuh ribbe singale, dydon swá lange, swá hí gewenede wuldres ealdor æt frum-sceafte (cf. healdaþ þá tnnglu þá ealdan sibbe ðe hí on gesceapne

ge-líc

(adj.)
Entry preview:

Add: like some other object. with dat. of object Þú eart mihtig Drihten, nis þé ealra gelíc áhwǽr on spédum quis similis tibi? potens es, Domine, Ps. Th. 88, 7. Ic ne geseah ǽnigne mann þé gelícne steóran, An. 494. Ic mæg on úrum tídum gelíc anginn þǽm

ge-reccan

Entry preview:

Add: to extend Gereceþ extendit, Wrt. Voc. ii. 140, 49. to offer, give. v. reccan ; Wé gereccað lofu úrum Sceppende referamus laudes creatori nostro, R. Ben. I. 46, 11. Heáhsittendum þancas gereccean hý ná yldon celsithrono grates referre non distulerunt

ge-helpan

(v.)
Entry preview:

Add: — Gehelpan subuenire, An. Ox. 57, 4. Geholpene fotam, Wrt. Voc. ii. 34, 46. to add one's own action or effort to that of another, further the action or purpose of Gif God þé nú gehelpð, and þú hæfst sige. Hml. S. 7, 354. Gehelp ðínum mágum ðe ðá

ge-wyrde

(adj.)
Grammar
ge-wyrde, adj.
Entry preview:

In agreement with (gen. cf. (?) ge-weorþan (with gen.) ; I a γ, b γ, c γ, 2 c γ), making acknowledgement of Him man wearp uppan ꝥ hé scolde beón ðes cinges swica and hé was ðas gewyrde ( he was in agreement with this i. e. he admitted the charge. The

ge-cígan

(v.)
Entry preview:

Dele passage Ph. 454, and add: intrans. To call, cry out, exclaim Gicégde (geceigede, L.) stefne micler exclamauit uoce magna, Lk. R. 1, 42. Geceigdon, ðus cueðende clamauerunt, dicentes, Mt. L. 8, 29. Fore fyrhtnise geceigdon, 14, 26. <b>I a.&

ge-weorþian

(v.)
Entry preview:

Add: to make worthy, give worth to Gé beóþ on gedwolan þonne gé wénaþ ꝥ ǽnig mæg mid fræmdum welum beón geweorþod. Gif hwá biþ mid hwelcum welum geweorþod . . . hú ne belimpþ se weorþscipe tó þám þe hine geweorðað, Bt. 14, 3. to make worthy of something

ge-healdan

(v.)
Grammar
ge-healdan, -haldan, to -healdenne; ic -healde, ðú -healdest, -hiltst, he -healdeþ, -healt, -helt, -hylt, pl. -healdaþ; p. -heóld, -hióld, ðú -heólde, pl. -heóldon, -hióldon; impert. -heald, pl. -healdaþ; subj. pres. -healde, pl. -healden; p. -heólde, pl. -heólden; pp. -healden.

to keepholdobservekeep inretainreservepreservesavedefendprotectcustodīreservāreobservārecontĭnērereservāresalvāredefendĕreto holdoccupypossesstĕnērepossĭdēre

Entry preview:

to keep, hold, observe, keep in, retain, reserve, preserve, save, defend, protect; custodīre, servāre, observāre, contĭnēre, reservāre, salvāre, defendĕre Ðæt ic ðíne word mihte wel gehealdan ut custōdiam verbum tuum, Ps. Th. 118, 101 : Andr. Kmbl. 426

ge-lýfan

(v.)
Grammar
ge-lýfan, -lífan, -léfan; to -lýfanne, -lýfenne ; part. -lýfende; ic -lýfe, ðú -lýfest, -lýfst, he -lýfeþ, -lýfþ, pl. -lýfaþ; p- ic, he -lýfde, ðú -lýfdest, pl. -lýfdon; impert. -lýf, pl. -lýfe, -lýfaþ; subj. pres. -lýfe, pl. -lýfon ; pp. -lýfed

To believe, confide, trust, hopecrēdĕre, confīdĕre, spērāre

Entry preview:

To believe, confide, trust, hope; crēdĕre, confīdĕre, spērāre We sceolon on hine gelýfan we should believe in him, Homl. Th. i. 274, 27 : 280, 22 : 290, 31. To gelýfanne [-lýfenne, col. 1] to ðan leófan Gode to trust in the beloved God, Chr. 1036; Th