á-dídan
to destroy, &c. ⬩ to deaden, make torpid; to mortify ⬩ morti tradere, mortificare
Entry preview:
Wearð se mǽsta dǽl mid hungre ádýd, Hml. Th. i. 404, 11: Hml. S. 17, 33: 4, 428. On ðám inran menn ádýdd, Hml. Th. i. 492, 4. Ðæt ðá leahtras ðurh ðá bebodu ádýdde beón, ii. 210, 6: 218, 28. Ðá deádan ðe ðǽr ádýdde wǽron, Hml. A. 68, 77.
Linked entry: a-dýdan
HREÓH
ROUGH ⬩ fierce ⬩ savage ⬩ rough ⬩ stormy ⬩ tempestuous ⬩ disturbed
Entry preview:
Ne mæg wérig mód wyrde wiðstondan ne se hreó hyge helpe gefremman a weary heart cannot withstand fate nor the troubled mind afford help, Exon. 76 b; Th. 287, 18; Wand. 16: 94 b; Th. 354, 9; Reim. 43.
micelian
to become great ⬩ to increase in size or in quantity ⬩ to make great ⬩ to increase the size or quantity of a thing ⬩ to extol ⬩ magnify
Entry preview:
Ðæt folc ongan weaxan and myclian ( grandescere ), Bd. 1, 15; S. 483, 33.
ge-bredan
to draw ⬩ unsheath ⬩ brandish ⬩ stringĕre ⬩ evagĭnāre ⬩ vibrāre ⬩ to draw breath ⬩ take breath ⬩ inspire ⬩ inspīrāre ⬩ to weave ⬩ plait ⬩ nectĕre ⬩ plectĕre ⬩ to feign ⬩ pretend ⬩ simŭlāre
Entry preview:
Cyning wælseaxe gebræd the king brandished his deadly knife, 5400;B. 2703. to draw breath, take breath, inspire; inspīrāre Ðeáh he late meahte oreþe gebredan though he could slowly take breath, Exon. 49 b; Th. 172, 4; Gú. 1138. to weave, plait; nectĕre
Linked entries: ge-bræd ge-bregdan ge-broden ge-broiden ge-brudon
regnian
To set in order, arrange, dispose, regulate
Entry preview:
Sum biþ searocræftig goldes and gimma ðonne him gumena weard háteþ máððum rénian one is a cunning workman in gold and gems, when a prince of men bids him set a jewel, Exon. Th. 296, 33;Crä. 60.
á-blendar
Entry preview:
Him burston út his eágan . . . hé wearð áblend, Hml. S. 19, 129. Wulfeáh and Ufegeat wǽron áblende, Chr. 1006; P. 136, 10.
á-flíman
Entry preview:
Wearð áflémed út (man útlagode, MS. D.) Ósgot Clapa, 1044; P. 165, 15. fig. Áflýman eliminace (verborum tonitrua ), An. Ox. 1963. Út áflýmed explosa (vesania ), 5012. Út áflédum gálfreólsum abdicatis (i. ex-pulsis) lupercalibus, 4860
Linked entry: á-flýman
be-geótan
Entry preview:
Hé wearð begoten mid fantwætere, Hml. Th. ii. 346, 24. Ic wæs mid blóde begoten of ðæs guman sídan I was drenched with blood from the man's side, Kr. 49. Þaacute; stánas wǽron mid his blóde begotene, Hml. S. 15, 55. <b>I a.
freóls
Entry preview:
Of ðǽre stówe wearð árǽred þises dæges freóls, Hml. Th. i. 502, 7. On mǽrum dæge eówres freólses ( sollemnitatis ), Ps. L. 80, 4. Ealle dagas freólses Godes omnes dies festos Dei, 74, 9.
geond
Entry preview:
Gyf Wealh Englis(c)ne man ofsleá, ne þearf hé hine hider ofer ( over here) búton be healfan were gyldan, ne Ænglisc Wyli[s]cne geon[d] ofer (away over there ), Ll.
ge-teórian
Entry preview:
Bt. 40, 5; F. 240, 23. (2 a) to grow weary of doing, cease from weariness to do :-- Ic þ é bidde ꝥ þú ne geteórige for mé gebiddan, Hml.
ge-beórscipe
Entry preview:
Wearð seó þénung in geboren and æfter þám cynelíce gebeórscipe, Ap. Th. 14, 15. Se cyning bebeád þám gebeórum, ꝥ hí blíþe wǽron æt his gebeórscipe, Hml. A. 92, 21. Se þearfa . . . þe mid þé is tó cumenne tó engla gebeórscipe, 142, 107.
hræd-ness
Entry preview:
Rǽdnessum, 15, 26. where litele time is taken Se stán wearð upp áhafen mid swá mycelre hrædnysse (celeritate) swylce hé ǽr náne hefinysse næfde it took as little time to lift the stone as if it had no weight to start with, Gr. D. 123, 13.
sceár
A pair of shears or scissors;
Entry preview:
Hí ne scoldon hira loccas lǽtan weaxan ac hié scoldon hié efsigean mid sceárum non comam nutrient, sed tondentes attondent capita sua. Past. 18, 7 ; Swt. 139, 14. Ne hé his loccas mid sceárum wanode. Shrn. 93, 9.
Linked entries: scér secg-gescére feax-sceára
tó-drǽfan
To drive asunder, ⬩ drive in different directions, ⬩ drive away, ⬩ expel, ⬩ dispel, ⬩ scatter, ⬩ disperse
Entry preview:
Fela wearð tódrǽfed Godes ðeówa, Chr. 975; Erl. 126, 12. Heora heriges wæs mycel ofslægen and eall tódrǽfed cunctus eorum caesus sive dispersus exercitus, Bd. 3, 18; S. 546, 36. Byþ seó heord tódræfed dispargentur oves gregis, Mt. Kmbl. 26, 31.
Linked entry: tó-drífan
sigor
Entry preview:
Sigores ágend, ealdor, freá, fruma, God, weard, Cd. Th. 307, 11 ; Sat. 678 : Hy. 3, 20 : Exon. Th. 25, 21 ; Cri. 404 : 19, 2 ; Cri. 294 : Andr. Kmbl. 1519 ; An. 761 : Exon. Th. 15, 29 ; Cri. 243.
willan
Entry preview:
Swylce hé wolde wið þæs heofenes weard, Wlfst. 100, 4. <b>III b.</b> add :-- Ðeáh úre heorda hwylc án sceáp forgýme, wé willað ꝥ hé hit forgylde, Ll. Th. ii. 326, 24. <b>IV a.
lama
Lame ⬩ maimed ⬩ crippled ⬩ weak ⬩ paralysed ⬩ palsied ⬩ paralytic
Entry preview:
Lame, disabled in the limbs, maimed, crippled, weak, paralysed, palsied, paralytic On sídan lama pleuriticus, Ælfc. Gl. 10; Som. 57, 25; Wrt. Voc. 19, 31. Lame debilis vel enervatus, 77; Som. 72, 22; Wrt. Voc. 45, 55.
seonu
Entry preview:
weak forms also occur; f. A sinew, nerve, tendon Sionu nervus, Wrt. Voc. ii. 114, 67. Sinu, i. 71, 42. Gif sin[o] scrince . . . and gif sino clæppette. Lchdm. ii. 6, 13 - 15.
Linked entry: sinu
hirde
a keeper ⬩ guardian ⬩ protector ⬩ director ⬩ guide ⬩ pastor ⬩ the keeper ⬩ a keeper ⬩ a guard ⬩ watchman
Entry preview:
Enoch siððan ealdor-dóm áhóf, folces wísa . . . hé hyrde wæs heáfodmága, Gen. 1200. applied to the Deity: Wæs him hyrde gód heofonríces weard, Dan. 11. in phrases: Wuldorcyning . . . ríces hyrde. An. 808. Lífes weard, dugoða hyrde.