wang-stede
Entry preview:
a place in open country, a place For*-*lǽt of ðam wangstede (cf. stópon tó ðære stówe, on ða dúne up, 1428; El. 716) réc ástígan, Elen. Kmbl. 1584; El. 794: 2205; El. 1104. Stenc út cymeþ of ðam wongstede (cf. hé séceþ dýgle stówe under dún*-*scrafum
á-brecan
Entry preview:
Add: I. trans, to break up, break to pieces, destroy the connexion between the parts of an object Hié bánhringas ábrecan þóhton, An. 150. Ðæt his byrne ábrocen wǽre, Fin. 44. Báncofa ábrocen weorðeþ, Vy. 35 : Gú. 1341. Ábrocen land broken ground; anfractus
ge-scildan
Entry preview:
Add: (i) to defend, save Ne geortriéwe ic ná Gode þæt hé ús ne mæge gescildan tó beteran tídun ut se ad meliora tempora reservarent, Ors. 2, 5 ; S. 86, 4. God mec mæg eáðe gescyldan, Gú. 213. Hió mægen ne hæfde hié tó gescildanne, Ors. 4, 6; S. 174,
ge-þinge
Entry preview:
Take here the passages given under <b>ge-þing,</b> and add: an agreement between persons, compact Ðis is geðinge Eádwaldes and Cyneðrýðe ymbe ðet lond, C. D. i. 295, 32. Ðis sindan geðinga Ealhburge and Eádwealdes et ðém londe, 296, 31. [
mann-cynn
mankind ⬩ men ⬩ the human race ⬩ a race of men ⬩ a people ⬩ men
Entry preview:
mankind, men, the human race Engla hláf ǽton mancynn panem angelorum manducavit homo, Ps. Th. 77, 25. Sende se Fæder his áncennedan sunu tó cwale for mancynnes álýsednysse, Homl. Th. ii. 6, 17. For ealles mancynnes hǽle, Blickl. Homl. 129, 14. Ord moncynnes
staca
A stake
Entry preview:
A stake Nygon fét of ðam stacan tó ðære mearce, L. Ath. iv. 7; Th. i. 226, 12. Ðǽr his bróðor heáfod stód on stacangefæstnod, Homl. Skt. ii. 26, 166. Wrí ðysne circul on ánum mealan stán on uppan ðam stacan, Lchdm. i. 395, 3-5. Mon hæfde ða burg mid
Linked entry: stacung
ícan
Entry preview:
Add: to add. wilh the idea of supplementing or com-pleting Huelchwoego in aldum bócum tó éccanne aliquid in veteribus libris addere, Mt. p. i. 9. (l a) to add to. (α) with dat. :-- Ðá eádigan fundon þás dómas and Cantwara rihtum þeáwum ǽcton, Ll. Th.
ge-búan
Entry preview:
Take here ge-bógian, -búgian, -býa in Dict., and add p. -býede; pp. -búd, -bogen. intrans. To dwell Gebýde in ceastra habitavit in civitate, Mt. L. 2, 23. Gebýde (gibýede, R.), Jn. L. 1, 14. Gewunedon ꝥ gebýedon ðér habitant ibi, Mt. L. 12, 45. Gebýdon
ildra
Entry preview:
Add: of relationship. a parent Sume habbað bearn genóge, ac ðá beóþ hwílum unhále oþþe yfele . . . ꝥ; ðá eldran for þám gnorniaþ, Bt. ii. i ; F. 32, 9. Mið ðý in lǽddun ældru his ( parentes eius ) ðone cnæht, Lk. R. 2, 27. Ældro, 43. Manige bearn beóþ
Æðelflǽd
Æthelfled ⬩ Æthelfleda
Entry preview:
Æthelfled; Æthelfleda, The eldest and most intellectual daughter of king Alfred the Great, and sister of king Edward, the Elder. She married Æthelred, a Mercian nobleman, who was made viceroy of Mercia by king Alfred. He died in A. D. 912, Chr. Erl. 100
Linked entry: Æðelrǽd
búan
Entry preview:
Add: intrans. To dwell Huér búes (býes, R.) ðú ubi habitas? , Jn. L. 1. 38. Þá búað oð Méda burh habitantes usque ad Medorum civitatem, Nar. 33, 16. Þá þe in Norþhymbrum búgeað, Chr. 894; P. 86, 7: 924; P. 104, 20. Gé bógiað (búgiað, v.l. ) on þám fíftan
stregdan
Entry preview:
To strew, spread, scatter, sprinkle. to strew something Se ðe ne somnigas streigdæs que non congregat, spargit. Mt. Kmbl. 12, 30. Geswerc swé swé eascan strigdeþ (spargit), Ps. Surt. 147, 16. Monige ðæt wæter on ádlige men strédaþ. Bd. 3, 2; S. 524,
ymb-sittan
Entry preview:
to sit or be round, to sit at table, meat, etc. Ðæt hié mé þégon, symbel ymbsǽton, Beo. Th. 1132 ; B. 564. Hý twégen sceolon tæfle ymbsittan, Exon. Th. 345, 2; Gn. Ex. 182. Ða ymbsittendan circumsedentes, Bd. 4, 9; S. 577, 31: convivae, 5, 5 ; S. 618
Linked entry: emb-sittan
wícian
Entry preview:
to lodge, take up one's quarters, v. wíc, Eallum ús leófre ys wíkian ( hospitari ) mid ðam yrþlinge þonne mid ðé; for ðam se yrþling sylþ ús hláf and drenc, Coll. Monast. Th. 31, 1. Án his manna wolde wícian æt ánes búndan húse, Chr. 1048; Erl. 177,
Linked entry: ge-wícian
binnan
Entry preview:
Add: Grammar binnan, prep. of position, within a place, with dat. Binnan ðǽm locum úres módes, Past. 385, 6. Hié wǽron binnan þǽre byrig, Ors. 2, 8; S. 94, 2. Hé sæt binnan þǽm hám, Chr. 901; P. 92, 6. Hí ofslógon hine binnan his ágenan heorðæ, 1048;
wundor-líc
Wonderful ⬩ exciting admiration ⬩ surprise
Entry preview:
Wonderful, exciting admiration or surprise Is wundorlíc (mirabilis) Drihten, Ps. Th. 92, 5: Met. 20, 3. Wunderlíc, Bt. 33, 4; Fox 128, 4. Mín (an angel's) nama is mycel and wundorlíc, Blickl. Homl. 137, 29. Wundorlíc (mirabilis) is geworden ðín wísdóm
eáca
Entry preview:
Add: addition, increase Ðonne ys ðis se eáca on landum ðæt hé hæfð of his ágenum ðæt mynster mid gegódod, C. D. iv. 274, 32. Hwæt se eáca is ðe ic geunnen hæbbe, 51, 23. Nán nis swá welig ꝥ hé sumes eácan ne þurfe, Bt. 33, 1; F. 120, 16. Seó gnornung
for-cweþan
to reproach ⬩ upbraid ⬩ blame ⬩ reprove ⬩ rebuke ⬩ to reprove ⬩ to refuse ⬩ decline ⬩ to excuse ⬩ to refuse ⬩ to receive ⬩ to reject ⬩ disapprove of
Entry preview:
Substitute: to reproach a person, upbraid, blame, reprove, rebuke Ðá fortrúwodan, ðonne hié him selfum tó swíðe trúwiað, hié forsióð óðre menn and eác forcueðað protervi, dum valde de se praesumunt, exprobrando ceteros dedignantur. Past. 209, 6. Forcueð
BRECAN
to BREAK, burst, violate break or burst through; ⬩ frangere, confringere, rumpere, perfringere, perrurnpere ⬩ to press, force, urge; ⬩ urgere ⬩ to rush into ⬩ take ⬩ by storm ⬩ in locum irrumpere, expugnare, ⬩ erumpere, prorumpere, crepare, fremere ⬩ to break ⬩ burst forth ⬩ make a noise ⬩ crash ⬩ to sail; ⬩ navigare ⬩ To retch; ⬩ screare
Entry preview:
v. trans. to BREAK, burst, violate break or burst through; frangere, confringere, rumpere, perfringere, perrurnpere Lét se hearda Higeláces þegn brádne méce brecan ofer bordweal the fierce thane of Higelac caused his broad sword to break over the shield
ge-wildan
Entry preview:
Domo ic gewylde oððe temige, Ælfc. Gr. Z. 213, 14. Gewylt, temaþ domat, superat, Wrt. Voc. ii. 141, 73. where active resistance has to be overcome, to overcome, subdue, subject. by physical force Griffus . . . is swá mycel þæt hé gewylt hors and men,