Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

carl-fugol

(n.)
Grammar
carl-fugol, es; m.
Entry preview:

A male bird Nán man ne wát hweþer hit ( the Phenix) is þe carlfugol þe cwénfugol, E. S. viii. 479, 90

cneord-lǽcan

Entry preview:

H. 14 a substitute Seó lár ne mihte þám cneorðlǽcendum cnihte cýðan be his Scyppende, Hml. S. 3, 27

íþrung

(n.)
Grammar
íþrung, (?), e; f.
Entry preview:

Amelioration, a making easier Ne mæg éðrunge (? edringe, MS.) ǽnge gehátan geómrum gáste, geóce oððe frófre, Seel. 107. See preceding word

Linked entry: éþring

medum-micel

(adj.)
Grammar
medum-micel, adj.
Entry preview:

Little, short (of time) Medemmicel hwíl is ꝥ gé me ne geseóð modicum et non uidebitis me, Hml. A. 73, 16

staþolian

(v.)
Entry preview:

Add Ðǽr se án gestæððega cyning ne staþelode ealla gesceafta, ðonne wurdon hí ealle tóslopene, Bt. 39, 13; F. 234, 26

tengan

Entry preview:

'Noldon wé efstan ... gif wé tó beteran lífe ne becómon ...' Betwux þǽre tihtinge hí tengdon forð, Hml. S. 34, 234. Add

Róm-gescot

(n.)
Grammar
Róm-gescot, es; n.

Peter's pence

Entry preview:

Peter's pence Man syððan ðæt Rómgesceot be him sende, swá man manegan geáran ǽror ne dyde, Chr. 1095; Erl. 232, 33

Linked entry: Róme-scot

ge-stala

(n.)
Grammar
ge-stala, an; m.

A thief;fur

Entry preview:

A thief; fur Ðæt he ne gestala nǽre that he was not a thief, L. In. 25; Th. i. 118, 15

Linked entry: stala

hólian

(v.)

to speak evil of, slander, calumniate

Entry preview:

to speak evil of, slander, calumniate Ne sele ðú mé hóliendum mé non tradas me calumniantibus me, Ps. Lamb. 118, 121

tál

(n.)
Grammar
tál, e; f.: es; n. (?)

evil-speaking, calumny, slander, vituperation, detractionevil-speaking in reference to the Deity, blasphemyscorn, mock, derision, reproachblame, censure, reproof

Entry preview:

Ne tále ne dóþ neque calumniam faciatis, Lk. Skt. 3, 14, Ðurh ðis beóþ áwecte saca and tála hinc suscitantur rixe, detractiones, R. Ben. 124, 18, Módignys ácenþ yfelsacunge, ceorunge, and gelómlíce tála, Homl.

Linked entry: tǽl

wórian

(v.)
Grammar
wórian, p. ode

To wander aboutto wander aboutramblebe a vagabond

Entry preview:

Seó rípung ðæs geatweardes gestæþþignesse sý swylc dæt hine ne wórian ne scríðan ne lyste (eitin non sinat uagari), R. Ben. 126, 17. Ðú færsð wórigende (vagus), Gen. 4, 12: Boutr. Scrd. 20, 43: 19, 2.

hrepian

(v.)
Grammar
hrepian, hreopian; p. ode

To touchtreat

Entry preview:

ne hrepodon ðone traht we did not treat the exposition, i. 104, 6. Ne hrepa ðú ðæs treówes wæstm touch not the fruit of the tree, 14, 1: Homl. Swt. 5, 302.

ǽþm

Entry preview:

Æthme vapore, 123, 14. breath of a living creature Ǽlces fisces sciell bið tó óðerre geféged ðæt ðǽr ne mæg nán ǽðm út be-twuxn una squama uni conjungitur, et ne spiraculum quidem incedit per eas, Past. 361, 19. hot breath, blast of fire Hé gefrét

an-lícnes

Entry preview:

Ne wirce gé eów náne andlícnissa ( scalptam similitudinem, aut imaginem ) ne wǽpmannes ne nýtenes ne fugeles, Deut. 4, 16. v. and-, on-lícnes in Dict

sceár

(n.)
Grammar
sceár, e ; f.

A pair of shears or scissors;

Entry preview:

That nevere yit ne felte offensioun of rasour ne of schere, Chauc. Kn. T. 1559. A shepster (sutrix) shere, Piers P. 13, 331

wǽpen-mann

(n.)
Grammar
wǽpen-mann, (wǽp-), es; m.

A malea man

Entry preview:

Ne scríde nán wíf hig mid wǽpmannes reáfe (veste virili) ne wǽpman (vir) mid wífmannes reáfe, Deut. 22, 5. Woepenmon ł hee masculum, Mk. Skt. Lind. 10, 6. Hé worhte wǽpman (woepenmonn masculum, Lind.), Mt. Kmbl. 19, 4.

Linked entries: wæp-mann wǽpned-mann

a-bítan

(v.)
Grammar
a-bítan, ic -bíte, ðú -bítest, -bítst, he -bíteþ, -bit, pl. -bítaþ; p. -bát, pl. -biton; pp. -biten; v. a.

To biteeatconsumedevourmorderearroderemordendo necarecomederedevorare

Entry preview:

Ðú his ne abítst non comedas ex eo. Deut. 28, 31

Linked entry: a-bát

neádian

(v.)
Grammar
neádian, p. ode (v. níd, VI)

To forcecompelconstrain

Entry preview:

Útlagan ús wépan neádiaþ exules nos flere cogunt, 56, 3. Se ðe óðerne neádaþ ofer his mihte tó drincenne, Ælfc. T. Grn. 21, 31. God hine ne neádode on náðre healfe, ac lét hine habban his ágene cyre, Hexam. 15; Norm. 22, 30.

Linked entry: neódian

óþ-sacan

(v.)
Entry preview:

Nán mon ne mæg óþsacan ðæt sum gód ne síe ðæt héhste, 34, l; Fox 134, 9. to deny (an obligation, a charge, etc. ) Gange feówra sum tó and óþsace ( deny a charge of robbing), L. Eth. ii. 4; Th. i. 286, 18.

be-sorg

Anxiouscareful

Entry preview:

nán þing him inmédre ne lǽten, ne besorhre, þonne hira Drihten Christo omnino nihil preponant, 132, 9.