ge-tæl
Entry preview:
Add: the precise sum of any collection of individual objects Wæs gemenigfylld þæt getel cristenra manna, Hml. Th. i. 44, 21. Symle bið háligra manna getel geeácnod . . . Nis þæt getel Godes gecorenra lytel, 536, 24-26. JJæt getel ðǽra fixa laef máran
ge-dǽlan
Entry preview:
to divide a whole into parts. of a material whole. where the parts are no longer in contact Stánas uneáþe tósomne cumaþ, gif hí gedǽlede (tódǽlde, v. l. ) weorþaþ, Bt. 34, 11; F. 150, 25. where the parts remain in contact, to mark the limits of the parts
ge-trymman
Entry preview:
Add: of persons or things, to make strong; to fortify against attack (lit. or fig.) Man þá burh worhte and getrymode æt Witanhám, Chr. 913; P. 97, 33. Hé his forðfóre getrymede mid onfangennesse þæs dryhtenlican líchaman obitum suum dominici corporis
ge-lǽstan
Entry preview:
Add: to do, perform. the object denoting action Ic wolde ymbe þone lǽcedóm þára þínra lára hwéne máre gehýran . . . and ðé swíþe georne bidde ꝥ þú hí mé gelǽste, Bt. 22, 1; F. 76, 21. Tó gesetton dæge gelǽste hé ꝥ hé ǽr sceolde, Ll. Th. i. 260, 15. Hí
ge-wyrht
Entry preview:
Add: <b>ge-wyrhtu, gewyrhto;</b> f. a work Dó á þætte duge. Deág þín gewyrhtu ; God þé bið symle góda gehwylces freá and fultum feónd þám óðrum wyrsan gewyrhta do ever what may profit. Your work will avail; God will always be a lord to help
ge-twinn
Entry preview:
twin; geminus, gemellus Getuin gemellus, Wrt. Voc. ii. 98, 11. Getwinre edwiste gemine substantiae, Hy. S. 44, 13. Getwinnum gemina, Hpt. Gl. 407, 5. Getwinre mænifyld gemina, i. dupla-praeditus (gratia ), An. Ox. 1459. Getwinne lǽcedóm gemellam anodiam
ge-cnáwan
To know ⬩ perceive ⬩ understand ⬩ recognise ⬩ noscere ⬩ agnoscere ⬩ sentire ⬩ cognoscere
Entry preview:
To know, perceive, understand, recognise; noscere, agnoscere, sentire, cognoscere Ne meahton [meahtan MS.] ða ðæs fugles flyht gecnáwan they might not know the bird's flight, Exon. 17 a; Th. 41, 12; Cri. 654 : Bt. Met. Fox 12, 46; Met. 12, 23; Beo. Th
Linked entry: ge-cneów
ge-reordan
Entry preview:
Add: absolute, to take food for refreshment, take refreshment, eat, feast Hí sǽton ꝥ híg gemǽnelíce gereordodan, Hml. S. 23, 243. Gehriordig epulare, Lk. 12, 19. Gif þá gebróþru on middæg gereorden, gereorde (ge-reordige, v. l. ) hé on nón si fratres
ge-dwimor
Entry preview:
Add: an illusion produced by diabolic agency, apparition Gedwimore fantasmale, An. Ox. 4059. Feor áweg gewítan swefna and nihta gedwymeru (faniasmata), Hy. S. II, 31. Tunglera gedwimeru Chaldeorum fantasmata, An. Ox. 3269. delusion, deception Sume swefna
ge-heápod
Entry preview:
Substitute: <b>ge-heápian</b>; p. ode To heap together, pile up: — Geheápodan coacervassent. Wrt. Voc. ii. 15, 12. to heap up material (used figuratively) Ðæt se gítsere him on geheápige ðá byrðenne eorðlicra ǽhta avaro . . . terrena lucra
ge-hirwan
Entry preview:
Take here <b>ge-hyrwan</b> in Dict., and add: to speak ill of, blaspheme, dishonour Hé Godes mihte gehyrwde bus cweðende (cf. sermones quibus blasphemaverunt me, 2 Kings, 19, 6), Hml. Th. i. 568, 7. Aldormen sácerda geherdun (gehéndon, L.
Linked entry: ge-hyrwan
ge-lást
Entry preview:
Substitute: performance, act of performing Þæt hé ús þurh his gife gefultumige tó geláste his geboda, R. Ben. 5, 4. a performance, what is performed as an obligation, a vow. Cf. gelǽstan; 2 Þé bið ágolden gelást tibi reddetur uotum, Ps. Rdr. 64, 2:
ge-líþigian
Entry preview:
Take here all passages except Shrn. 130, 5 and Past. 159. 3 under <b>ge-lípian</b> in Dict., and add: to render a person gentle, mollify, appease Hé þone geyrsodon cásere gelíðgode, Hml. S. 3, 194. Hine gelíðegode seó árfæste behreówsung
ge-ortrúwian
Entry preview:
Add: to despair of. with gen. Geseah hé ꝥ án leó genóm ꝥ cild . . . hé ðá wæs geortrúwod þæs cildes, Hml. S. 30, 178. with prep. Be Godes mildheortnesse geortrúwian de Dei misericordia desperare, R. Ben. I. 22, 11. <b>I a.</b> reflex. to
ge-rǽde
Entry preview:
Add: The word seems used only in the pl. ge-rǽdu(-a). An ornament, trapping. for a person Wé lǽrað ꝥ man geswíce higeleásra gewǽda and dislicra gerǽda, Ll. Th. ii. 248, 16. for a horse Ǽfteráp postela, gerǽdu falere, brídel frenum, Wrt. Voc. i. 84,
ge-rýnelic
Entry preview:
Add: secret Ball swá seó gerýnlice sððfæstnys cwyð sicut arcana justitia dicet, Ll. Th. ii. 168, 5. Ǽr þon þe hé þǽre gerýnelican gegaderunge menniscre gebyrde onfénge before he was formed in the secrecy of his mother's womb, Bl. H. 165, 35. mystic,
ge-fég
Entry preview:
Add: of material objects Commisura, s. dicitur tabularum conjunctio gefég, cimbing, Wrt. Voc. ii. 132, 10. Gefége compage, An. Ox. 4440. Gefég compagines, i. conjunctions, juncturae, Wrt. Voc. ii. 132, 69. Of gefégum liniamentis (i. coniunctionibus)
ge-cýþan
Entry preview:
Add: to make known by words, to give information of, tell, give notice of, report Ic þé gecýþe for þon þe manega tintrega hié þé on bringað. Bl. H. 237, 4. Mid þyssum wordum hé gecýþde ꝥ hé wolde beón swyltende, 75, 32. Þú gecýð ... ne mæg ofer þæt Ebréa
Linked entry: cýþan
ge-regnian
Entry preview:
Add: to put in order, garnish, trim Hí gehríndon ( ornauerunt ) léhtfato hiora, Mt. L. 25, 7. Hús mið bésmum geclǽnsad and gehrínæd domum scopis mundatam ef ornatam, 12, 44. to prepare, dress material, v. ge-regnung Gecnúwa þá wyrta, gemeng wið buteran
ge-ǽrendian
To go on an errand ⬩ to ask ⬩ tell ⬩ intercede ⬩ mandātum deferre ⬩ nuntiāre ⬩ interpellāre
Entry preview:
To go on an errand, to ask, tell, intercede; mandātum deferre, nuntiāre, interpellāre Se ðe him mǽge geǽrendian [ge-érendian MS. B : geǽrndian MS. H.] who can do his errands, L. In. 33; Th. i. 122, 13. Ðæt he him sceolde Gaiuses miltse geǽrendian that
Linked entries: ge-érendian ǽrendian