Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þearfan

(v.)
Grammar
þearfan, p. de; pp. ed
Entry preview:

To need, suffer need Nú ðú ðæt swá openlíce ongiten hæfst, ne þearfe ic nú náuht swíþe ymbe ðæt swincan, Bt. 35, 3; Fox 158, 8. Úre ceaster is þearfende ... wé þoliaþ ðone heardestan hungor, Ap. Th. 9, 7. Ðú, þíne þearfende thou, needing food (? v. þigen

þrysman

(v.)
Grammar
þrysman, þrysmian; p. de, ode

To chokestiflesuffocateto keep in subjection

Entry preview:

To choke, stifle, suffocate; fig. to keep in subjection Alexander .xii. geár ðisne middangeard under him þrysmde and egsade Alexander per duodecim annos trementem sub se orbem ferro pressit, Ors. 3, 11; Swt. 142, 22

Linked entry: a-þrysman

Þú

(pronoun.)
Grammar
Þú, pers. pron.

Thou

Entry preview:

Thou. Grammar Þú, alone Ðis land ðe þú gesihst, Gen. 13, 15. Hwæt eart þú þe þýn ansýn is swylce ánes sceaþan, and hwæt ys ðæt tácen þe þú on uppan þínum exlum byrst? Nicod. 32; Thw. 18, 19. Gewít þú, Abraham, féran ... þú scealt Isaac mé onsecgan, Cd

Linked entries: þec þeh þistel

þrifildan

(v.)
Grammar
þrifildan, p. de

To triple

Entry preview:

To triple Ic þryfylde triplico, Ælfc. Gr. 49; Zup. 287, 4

þwǽnan

(v.)
Grammar
þwǽnan, p. de

To soften by moisture, ointmentto soften

Entry preview:

To soften by moisture, ointment, etc., to soften Rysele oþþe gelyndo wiþ gárleác gemenged and on áléd ðone swile þwǽnþ, Lchdm. ii. 72, 5. Ðæt ( the ointment ) ða áheardodan swilas bét and þwǽnþ, 246, 17. Ðá hé ðam feaxe onféng ðæs hálgan heáfdes ðá wæs

Linked entry: þwénan

þyddan

(v.)
Grammar
þyddan, p. de

To strikethrustpush

Entry preview:

To strike, thrust, push Impingere on besettan ( in margin on þidden, ic on þydde), Hpt. Gl. 505, 46. Ðá ðydde Æfner hine mid hindewerde sceafte on ðæt smælðearme ðæt hé wæs deád percussit eum Abner aversa hasta in inguine, et transfodit eum, et mortuus

un-týnan

(v.)
Grammar
un-týnan, p. de.

to uncloseopento discloselay opensolvereinhiare

Entry preview:

to unclose, open Euplis bær Cristes godspel in fódre ... Ðá untýnde Eplius ðæt Cristes godspel, Shrn. 116, 33. Án ðara cempa mið spere sidu his untýnde ( aperuit ), Jn. Skt. Lind. Rush. 19, 34. Hé untýnde ealle ða bernu, Gen. 41, 56. Hí untýndon heora

Linked entries: an-týnan on-týnan

unriht-hǽman

(v.)
Grammar
unriht-hǽman, p. de

To cohabit unlawfullyto commit adultery or fornication

Entry preview:

To cohabit unlawfully, to commit adultery or fornication Hé déð ðæt heó unrihthǽmð; and se unrihthǽmð ðe forlǽtene genimð facit eam moechari; et qui dimissam duxerit, adulterat, Mt. Kmbl. 5, 32. Se unrihthǽmð moechatur, Lk. Skt. 16, 18. Heó unrihthǽmð

un-sǽlan

(v.)
Grammar
un-sǽlan, p. de

To untieunbindloose

Entry preview:

To untie, unbind, loose Git moeteþ æsul gesǽlde and folan mid hire, unsǽleþ ( solvite ), Mt. Kmbl. Rush. 21, 2. Onlésed, unsǽled desolutus, i. liberatus, Wrt. Voc. ii. 139, 29. Unmidled vel unsǽled effrenus, 142, 60

un-tígan

(v.)
Grammar
un-tígan, p. de

To untieunbindloose

Entry preview:

To untie, unbind, loose Ic unbinde oððe untíge soluo, Ælfc. Gr. 28; Zup. 177, 7. Ne untígð ( soluit ) eówer ǽlc on restedæge his oxan oððe assan fram ðære binne? Lk. Skt. 13, 15. Gyt gemétaþ assan folan getíged ... untígaþ hyne. Gif inc hwá áhsaþ hwí

un-lísan

(v.)
Grammar
un-lísan, p. de.

to unlooseundoto release

Entry preview:

to unloose, undo Ic bidde ðé ðæt ðú mé unlýse ða insæglunge, Homl. Skt. i. 3, 537. to release Hé beád ðæt man sceolde unlésan ealle ða menn ðe on hæftnunge wǽron, Chr. 1086; Erl. 223, 38

Linked entry: lísan

wésan

(v.)
Grammar
wésan, p. de.
Entry preview:

to steep, soak; inficere, conficere Genim gréne rudan, cnuca smale and wés mid doran hunige, Lchdm. iii. 4, 24. Heoretes sceafeþan of felle áscafen mid pumice and wése mid ecede, 44, 11: ii. 100, 15: 246, 13. v. ge-wésan; wése, wésing. to ooze, suppurate

Linked entries: wésa wésing

wirpan

(v.)
Grammar
wirpan, p. de

To recover

Entry preview:

To recover Wyrpton hié wérige, wiste genǽgdon módige meteþegnas, hyra mægen béton, Cd. Th. 185, 29;Exod. 130. Sóna ic wæs wyrpende and mé sél wæs statim melius habere incipio, Bd. 5, 3; S. 616, 34. Ðá sóna gefélde ic mé b[e]ótiende and wyrpende (batiende

Linked entry: wurpte

wís-wyrdan

(v.)
Grammar
wís-wyrdan, p. de
Entry preview:

To be wise in speech Wýswyrdan philosophari, Anglia xiii. 38, 301. v. next word

wiþerwirdan

(v.)
Grammar
wiþerwirdan, p. de

To opposebe adverse to

Entry preview:

To oppose, be adverse to Ealle ða ðé wiþerwyrdaþ omnes qui tibi aduersantur, Scint. 165, 4

wiþ-gínan

(v.)
Grammar
wiþ-gínan, p. de

To replyto repelreject

Entry preview:

To reply (? cf. Icel. gegna to reply); to repel, reject (? v. gynde, Homl. Skt. ii. 25, 636) Ðá cwæð hé eft tó him sylfum: 'Tó sóðan ne þincð mé nǽfre ðæt hit sóð sý ðæt ðys sý Efesa byrig . . .' Ðá wiðgýnde hé eft his geðance, ond him þus andwyrde (

Linked entry: gínan

wiþ-þyddan

(v.)
Grammar
wiþ-þyddan, p. de

To thrust back

Entry preview:

To thrust back Wiðþyddende retundens, Hpt. Gl. 505, 52

wrǽþan

(v.)
Grammar
wrǽþan, p. de

To be angryget angry

Entry preview:

To be angry, get angry Se ðe uraeðes brótfere his qui irascetur fratri suo, Mt. Kmbl. Lind. 5, 22. Wraeðde hláford iratus dominus, 18, 34. Se cynig wrǽðde rex iratus est, Rtl. 107, 29. Urǽðde fremuit, 197, 31

wrídan

(v.)
Grammar
wrídan, wríþan; p. de

To put forth shootsbe productive

Entry preview:

To put forth shoots, be productive Weaxaþ and wrídaþ, . . . fyllaþ eówre fromcynne foldan sceátas, teámum and túdre. Cd. Th. 92, 21; Gen. 1532. Wríðende sceal mǽgðe ðínre monrím wesan, 105, 33; Gen. 1762. Geunne ðé éce Drihten æcera wexendra and wrídendra

ymb-týnan

(v.)
Grammar
ymb-týnan, p. de
Entry preview:

To enclose, surround Ðeáh man ðone gársecg mid ísene útan ymbtýnde, Wulfst. 146, 27

Linked entry: týnan