mynet
a coin ⬩ coinage ⬩ money
Entry preview:
a coin Mynet nummisma, Wrt. Voc. i. 73, 48. Mynit nomisma, ii. 114, 75. Mynete nummismate, 61, 14: 96, 80. Genim pipores swilce án mynet gewege, diles sǽdes swilce iiii mynet gewegen, Lchdm. ii. 192, 14. Ætgýwaþ mé ðæs gafoles mynyt. Mt. Kmbl. 22, 19
ge-wénan
To hope ⬩ expect ⬩ suppose ⬩ think ⬩ esteem
Entry preview:
To hope, expect, suppose, think, esteem Ne þurfon hí to meotude miltse gewénan they need expect no mercy from the Lord, Exon. 27 b; Th. 83, 35; Cri. 1366. Nellaþ gé gewénan welan unrihte nolite sperare in iniquitatem, Ps. Th. 61, 10. On ǽrmergen ic on
tǽlness
Reproach, slander, calumny, detraction
Entry preview:
Reproach, slander, calumny, detraction Télnesse sugillationis, Wrt. Voc. ii. 87, 76. Sceomaes ł télnisses confusionis, Mt. Kmbl. p. 3, 10. Ða ðe mé tǽlnysse teónan ætfæstan qui detrahunt mihi, Ps. Th. 108, 28. Télnysse, 108, 3. Uton beorgan ús wið tǽlnysse
Linked entry: télnis
wundian
To wound
Entry preview:
To wound Se ðe mann wundaþ and wyle hine ofsleán qui percusserit hominem volens occidere, Ex. 21, 12. Hé (the itch) wundaþ and sió wund sáraþ, Past. 11; Swt. 71, 20. Beón hwílum wundiaþ, Fragm. Kmbl, 41; Leás. 22. Wǽpenstrǽlas mé wundedon, Ps. Th. 56
Linked entry: ge-wundian
gegninga
Entry preview:
Substitute: Directly, straightway, of motion, without deviating Hý gongað gegnunga tó Hierusalem, Gú. 785. of time, at once Embe hand, hrædlíce sóna þǽrrigte, génunga jam jam, cito, Germ. 388, 73. Sé þe gelíð, raðe hé styrfð oððe génunge hé áríseð,
ge-lufian
Entry preview:
Add: to love. to feel affection for a person Gif gié gelufas mec si diligitis me, Jn. L. 14, 15 : 28. Ðú lufades hiá suǽ mec gelufadcs, Jn. L. R. 17, 23 : 24. Suǽ gelufade mec se faeder ic lufade iúih, 15, 9. Ðone ðe Haelend gelufade (amavit), Mt. p.
gesca
Entry preview:
hiccough or sobbing Gesca, iesca singultus, Txts. 97, 1865. Gescea singultum, Wrt. Voc. i. 289, 35. yox (v. D. D. s. v.), hiccough Gesca tentigo (cf. extentio, i. tenacitas ventris, tentigo, Wrt. Voc. ii. 145, 59), Txts. 101, 1996. Hwonan se micla geoxa
sceáwung
Entry preview:
Add Ne cúþe hé þá deógolnysse þǽre godcundan sceáwunge, Gr. D. 136, 12. On þysre sceáwunge ( in hac speculatione) wundorlic þing æfterfyligde, 171, 7. Þurh þá gástlican sceáwunge, 154, 3. Ðá eágan mé gebróhton on þám angytte; ac siðþan ic hyt ongyten
spell
Entry preview:
Add Ðis spell (hanc historiam) mé sume þára sægdon, þá þe hit from þǽm sylfan were gehýrdon, Bd. 4, 21; Sch. 462, 15. <b>I a.</b> add :-- Nis tó geortrýwanne ꝥ on úre yldo ꝥ beón mihte ꝥ oft geworden getreówe spell cýþað nec diffidendum est
galan
Entry preview:
Add: of human speech, in poetical or passionate expression Se geonga ongann geómran stefne gehæfted for herige hearmleóð galan, An. 1129 : 1344. Sorhleóð galan to lament Kr. 67 : Cri. 623. Gehyrde heó hearm galan (tell his woes) helle deófol . . . '
on-sígan
of gentle, gradual movement, to sink, decline, descend ⬩ of violent movement
Entry preview:
of gentle, gradual movement, to sink, decline, descend Ðonne se dæg gewít, and seó niht onsíhþ tó wérium mankynne, Anglia viii. 320, 2. Simbel onsáh dæg sollempnis urgebat (vergebat?) dies, Hymn. Surt. 96, 1. Ðeáh seó sunne ofer midne dæg onsíge and
on-tendan
to kindle, set fire to, to fire ⬩ to kindle emotion or passion, to excite, inflame
Entry preview:
to kindle, set fire to, to fire Gif fýr síe ontended . . . gebéte ðone æfwerdelsan se ðæt fýr ontent, L. Alf. pol. 27; Th. i. 50, 27-28. Ontend þreó candela, Lchdm. iii. 286, 6. Ðe ðæt fýr ontende qui ignem succenderit, Ex. 22, 6. Ða hálgan tihton ðæt
bǽtan
to bait ⬩ worry with dogs, ⬩ to beat ⬩ make way against the wind or current
Entry preview:
Substitute: to bait, worry with dogs, Gif ðú mid wilddeórum mé bǽtan wylt, Hml. S. 8, 85. [Icel. beita to bait, hunt with dogs] to beat, make way against the wind or current Good scipstióra ongit micelne wind on hreóre sǽ ǽr ǽr hit geweorðe, and hǽt
baþian
to immerse in a liquid by way of torment,
Entry preview:
Dele beði(ge)an, and add to v. trans. Ꝥ bæð ꝥ sc̃a Maria ꝥ cild on baþode Shrn. 30, 17. Heó wolde seldhwænne hire líc baðian . . . heó wolde ǽrest ealle ðá baðian þe on ðám mynstre wǽron, Hml. S. 20, 44-7: 11, 151. with reflex, pron.:--- Ic mé nǽfre
Linked entry: bæþ
LEÓF
LIEF ⬩ desirable ⬩ pleasant ⬩ acceptable ⬩ loved ⬩ beloved ⬩ dear ⬩ a friend ⬩ loved one
Entry preview:
LIEF, desirable, pleasant, acceptable, loved, beloved, dear; used substantively, one who is dear, a friend, loved one Se ðe gód onginneþ and ðonne áblinneþ ne biþ hé Godes leóf on ðæm néhstan dæge he who begins good and then ceases, will not be God's
Linked entry: leóf
lust
Entry preview:
Add: : I. pleasure, delight Þú hæfst ongyten þá wonclan trúwa þæs blindan lustes deprehendisti caeci numinis ambiguos vultus, Bt. 7, 2; F. 18, 3. Hé hæfde his heofonríce hér on eorðan, þá him nánes willan næs forwyrnd hér, ne nánes lustes on þysse weorulde
fóre
before ⬩ cōram ⬩ ante ⬩ in conspectu ⬩ præsente vel audiente ălĭquo ⬩ ante ⬩ before ⬩ ante
Entry preview:
before; cōram, ante, in conspectu, præsente vel audiente ălĭquo, ante; with the dative; cum dătīvo Se ár Godes ánne wísfæstne wer gehálgode fóre ðam heremægene the messenger of God consecrated a wise man before the host, Andr. Kmbl. 3299; An. 1652. Fela
for-niman
To take away ⬩ deform ⬩ plunder ⬩ destroy ⬩ ransack ⬩ waste ⬩ consume ⬩ devour ⬩ rapĕre ⬩ perdĕre ⬩ extermĭnāre ⬩ vastāre ⬩ consūmĕre ⬩ devŏrāre
Entry preview:
To take away, deform, plunder, destroy, ransack, waste, consume, devour; rapĕre, perdĕre, extermĭnāre, vastāre, consūmĕre, devŏrāre Ðú hí eáðe miht forniman thou mayest easily consume them, Ps. Th. 72, 16: 118, 36. Eów in beorge bǽl fornimeþ fire shall
Linked entry: for-nyman
mód-sefa
The inner man
Entry preview:
[apoetical word with much the same meaning as mod, e.g. Swá bióþ ánra gehwæs monna módsefan áwegede of hiora stede, Bt. Met. Fox 7, 47; Met. 7, 24 = swá ðæt mennisce mód biþ áweged of his stede, Bt. 12; Fox 36, 17: and Gif heora módsefa meahte weorþan
á-beran
Entry preview:
Add: with sense of movement, to bear off, bring, carry Se hwæl hine ábær tó Niniuéa birig, Ælfc. T. Grn. 10, 13. Mid ðý wé úre scyp fram ðám ýþum upp ábǽron ( exportaremus ), Bd. 5, 1; S. 614, 11. Ic gaderode mé . . . ðá wlitegostan treówo be ðám dǽle