níw-cenned
new-born
Entry preview:
new-born Mid hyre nícendum cilde cum recens nato parvulo, Bd. 2, 16; S. 520, 1
Linked entry: ní-cend
Norþ-Gyrwas
The northern division of the Gyrwas
Entry preview:
The northern division of the Gyrwas Norþ-Gyrwa syxhund hýda, Cod. Dip. B. i. 414, 19
un-gerádness
Disagreement
Entry preview:
Disagreement Gyf hyne méte, ðæt hé áwiht beran geseó, ðæt byð ungerádnes, Lchdm. iii. 170, 20
Linked entry: ge-rádness
writ-íren
A style ⬩ an iron implement for writing
Entry preview:
A style,an iron implement for writing Hí hyne ofsticodon mid hira writýrenum, Shrn. 117, 30
Linked entry: writ-breód
hǽþfeld-land
Entry preview:
Moorland Lindesfarona landes is syfan þú end hýda mid hǽþfeldlande, C. D. B. i. 414, 18
mylen-stede
Entry preview:
Se mylenstede and ðæt land benorðan eá ðe ðǽrtó hýrð, C. D. v. 383, 13. Add
for-wrecan
To drive out ⬩ banish ⬩ expel ⬩ expellĕre ⬩ propellĕre ⬩ fŭgāre
Entry preview:
Hý forwrǽcon wícinga cynn they expelled the race of the vikings, Scóp Th. 95; Wíd. 47. Eart ðú ána forwrecen on Hierusalem tu sōlus peregrīnus es in Jerusalem? Lk. Bos. 24, 18
meahte-líce
Mightily ⬩ powerfully ⬩ with power ⬩ in power
Entry preview:
Mightily, powerfully, with power, in power Mihtelíce potenter, Hy. Surt. 26, 4. Myhtylíce potentialiter, 29, 11. Mihtlýce potenter, 49, 19.
Linked entry: meahtig-líce
murcung
Complaint ⬩ grief ⬩ murmuring
Entry preview:
Hý ðé willaþ on murcunga gebringan ðonne hié ðé fram hweorfaþ fortuna cum discesserit allatura moerorem Bt. 7, 2; Fox 18, 19 note
swicollíce
Entry preview:
With deceit, with guile, deceitfully, fraudulently, craftily Hé cwæð ðæt hí wære wurdan ðæt hý ǽnig man tó swicol-líce ne bepǽhte mid leáslícre láre' uidete, ne quis uos seducat, ' Wulfst. 88, 26: 55, 3.
teónian
Entry preview:
to vex, irritate. v. teón-full, 2 Hý teónedon ł hig gremedon irritaverunt (Moysen ), Ps.
Linked entry: tínan
cot-líf
A village ⬩ villa
Entry preview:
Hý forbærndon óðra cotlífa fela they burned many other villages 1001; Erl. 136, 32
for-weornian
To dry up ⬩ wither away ⬩ fade ⬩ grow old ⬩ rot ⬩ decay ⬩ marcescĕre ⬩ sĕnescĕre ⬩ tābescĕre
Entry preview:
Hý forweorniaþ they wither away, Salm. Kmbl . 629; Sal. 314. Ðæt gé hrædlíce forweornion that ye may speedily fade, Homl. Th. i. 64, 15
Linked entries: for-wurnian weornian
nepte
Nep ⬩ nip ⬩ cat's mint
Entry preview:
Ðás wyrte man nepitamon, and óðrum naman nepte nemneþ, and eác Grécas hý mente orinon hátaþ, Lchdm. i. 208, 7-9. Nefte, ii. 122, 13 : 316, 5 : 318, 12. Neptan sǽd, iii. 72, 11. Wyl neftan, ii. 62, 25 : 76, 19 : 142, 3 : 266, 11
under-smúgan
To creep under ⬩ come upon unawares ⬩ surprise
Entry preview:
Swá hý nǽfre mid oferfylle undersmogene and beswicene ne weorðan ne subrepat satietas aut ebrietas, R. Ben. 64, 19
ge-tot
Entry preview:
Tó geflites hý fæstaþ and þæt dígle þing beón sceolde tó sige, þæt is tó bodunge and tó getotes gylpe, gewyrcaþ solent certare jejuniis, ut rem secreti victoriae faciant, R. Ben. 136, 22.
be-fæstan
to fasten ⬩ make fast ⬩ fix ⬩ infigere ⬩ to establish ⬩ fundare ⬩ firmare ⬩ to commend ⬩ recommend ⬩ commit ⬩ deliver ⬩ put in trust ⬩ entrust ⬩ commendare ⬩ tradere ⬩ committere
Entry preview:
Hyt gebyrede ðæt ðú befæstest feoh myneterum oportuit te committere pecuniam numulariis, Mt. Bos. 25, 27 : L. C. S. 28; Th. i. 392, 10
Linked entries: be-feastnian bi-fæstan
ge-læccan
To take ⬩ catch ⬩ seize ⬩ apprehend ⬩ comprehend ⬩ capere ⬩ arripere ⬩ comprehendere
Entry preview:
Híg gelæhton hys hand, Gen. 19, 16 : Mk. Bos. 9, 18. Ða Englisce men gelæhton of ðám mannon má . . . the English men captured of those men more . . . Chr. 1087; Er1. 225, 26. Hwæt gelæhtest ðú quid cepisti, Th. An. 22, 5.
under-delfan
to dig under ⬩ undermine ⬩ dig out ⬩ suffocare
Entry preview:
Hé nolde geþafigan ðæt man hys hús underdulfe non sineret perfodi domum suam, Mt. Kmbl. 24, 43: Lk. 12, 39. Hé nolde geþafian ðam þeófe náteshwón ðæt hé underdulfe dígellíce his hús, Homl. Ass. 50, 13.
clǽn-líce
Entry preview:
Gif þǽr beón lǽs manna þonne þæt lamb mæge fretan, þonne nyme hé hys neáhgebúr . . . ꝥ hé mæge ꝥ lamb clǽnlíce fretan, Angl. viii. 322, 8