Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-scrífan

(v.)
Grammar
ge-scrífan, p. -scráf, -screáf; pp. -scrifen.

to judge, deem, assign, impose, appointjudicare, assignare, imponere, designareto shrive, impose penance, censurepœnitentiam imponere, reprehendere

Entry preview:

Swá him wyrd gescráf so fate assigned to him, Beo. Th. 5142; B. 2574: Elen. Grm. 1047: Bt. Met. Fox 1, 58; Met. 1, 29. Hió me lytle læs láðe woldan ðisses eorþweges ende gescrífan paulo minus consummaverunt me in terra, Ps. Th. 118, 87.

Linked entry: ge-scrif

hordere

(n.)
Grammar
hordere, es; m.

A treasurer, steward, chamberlaintreasurer

Entry preview:

Ðá hét hé his hordere ðæt glæsene fæt syllan ðam biddendan subdiácone.

for-habban

(v.)
Grammar
for-habban, part, -hæbbende; p. -hæfde, pl. -hæfdon; impert. -hafa, pl. -habbaþ; pp. -hæfed, -hæfd; v. trans.

To hold inrestrainretainabstainrefraintĕnērecontĭnērecŏhĭbēreprŏhĭbēreabstĭnēre

Entry preview:

He ðǽar sum fæc on forhæbbendum lífe lifede ălĭquandiu contĭnentissĭmam gessit vītam, Bd. 5, 11; S. 626, 16.

treówsian

(v.)
Grammar
treówsian, trýwsian; p. ode.
Entry preview:

Eth. v. 6; Th. i. 306, 7: vi. 3; Th. i. 314, 25. to prove one's self to be true, to clear one's self from a charge of untrue conduct Gif hé hine trýwsian wylle, ðaet hé tó ðære lǽne fácn ne wiste, ðæt hé mót, L. Alf. pol. 19; Th. i. 74, 7 note

Linked entry: trýwsian

Coludes burh

(n.)
Grammar
Coludes burh, burhg; gen. burge; dat. byrig; f.

Colud's cityColdinghamBerwickshireScotlandColudi vel Coludana urbs, Colania, in agro Barovici

Entry preview:

Colud's city, Coldingham, Berwickshire, Scotland; Coludi vel Coludana urbs, Colania, in agro Barovici Eóde Æðeldryþ on Æbban mynstre ðære Abbudissan, seó wæs Ecfriþes faðu ðæs cyninges, ðæt is geseted on ðære stówe ðe mon nemneþ Coludes burh Ædilthryda

súsl

(n.)
Grammar
súsl, es; n.: e; f.
Entry preview:

Th. 275, 30: Jul. 558: 304, 18; . 72. Hié ðæt súsl þrowiende wǽron, Ors. 1, 12; Swt. 54, 26. In ðæt swearte súsl ( hell ), Exon. Th. 142, 4; Gú. 639. Ða ungeendodan súslo ðú byst þrowigende, Nicod. 29; Thw. 17, 12.

Linked entry: helle-súsl

ge-wunian

(v.)
Grammar
ge-wunian, p. ode; pp. od.

to dwellinhabitto remainstayabidecontinueTo stop, live, associate withcontinue in or withto be accustomed, wont

Entry preview:

Ne gewuna wyrsan [MS, wyrsa] do not associate with an inferior, Exon. 80 a; Th. 301, 22; . 23. Ðæt hine on ylde eft gewunigen wilgesíðas that with him in his age remain his loved comrades, Beo. Th. 44; B. 22.

ge-métan

(v.)
Grammar
ge-métan, he -méteþ, -métt, -mét; p. -métte, pl. -métton; pp. -méted, -métod, -métt, -mét

To find, find out, discover, come upon, meet withinvĕnīre, compĕrīre

Entry preview:

Gif we geméte sín on moldwege oððe feor oððe neáh fundne weorðen if we are met on earth's way or far or near are found, Exon. 70 b; Th. 262, 17; Jul. 334.

Linked entries: métan ge-mittan

scríðan

(v.)
Grammar
scríðan, p. scráð, pl. scridon; pp. scriden, scriðen.
Entry preview:

Com on wanre niht scrídan sceadugenga, 1410; B. 703. to go hither and thither, go about, wander: — Líg scríðeþ geond woruld wide fire shall spread itself far and wide through the world, Exon. Th. 51, 3 ; Cri. 810.

frófor

Entry preview:

Gedó nú fræmsume frófre þíne benigne fac, Ps. C. 130. Fyrena frófre, B. 628. Frófras ( solacia ) him beón gesealde, R. Ben. I. 62, 14: 65, 11

ge-wislíce

(adv.)
Entry preview:

Add: where there is certainty as to a fact, certainly, without doubt, unquestionably Hé swór ꝥ þá wǽpnu wǽron gewyslíce þǽr on ǽfen, Hml. S. 3, 259. Ꝥ án ús is gewislíce andweard ꝥte þonne biþ, Bt. 42; F. 256, 26.

BÚGAN

(v.)
Grammar
BÚGAN, part. búgende; ic búge, ðu búgest, býhst, býgst, he búgeþ, býhþ, býgþ; p. ic, he beág, beáh, ðú buge, pl. bugon; imp. búg, búh; pp. bogen; v. intrans.

To BOW or bow down oneself, bend, swerve, give way, submit, yield, turn, turn away, fleese flectere vel inclinare, curvare, declinare, desistere, cedere, vertere, divertere, fugere

Entry preview:

Búh fram yfele and dó oððe wyrc gód diverte a malo et fac bonum, R. Ben. in proœm. He sceal búgan fugere debeat, Ex. 21, 13: Gen. 19, 21: Byrht. Th. 139, 58; By. 276. Hí bugon fram beaduwe they fled from the fight, 137, 12; By. 185: Beo.

Linked entries: beág beáh

fægere

(adv.)

beautifullyelegantlygentlyfairplausiblyspeciouslyimpuritythoroughlynoblysplendidlyjustly

Entry preview:

Swá fæder ðenceð fægere his bearnum milde weorðan, 102, 13. of gentle speech, cf. to speak a person fair Ongan Abraham sprecan fægre tó Lothe, Gen. 1900: 2497. Fægre grétan, 2104. Fægre fricgean, B. 1985. Fægre gehátan to make fair promises, 2989.

FYLLAN

(v.)
Grammar
FYLLAN, = fellan; ic fylle, ðú fyllest, he fylleþ, pl. fyllaþ; p. fylde, pl. fyldon; pp. fylled; v. trans.

To fellcut downcast downthrow downdestroyprosternĕrecædĕredejĭcĕredestruĕre

Entry preview:

Se grimmesta hungor hí fylde fămes acerbissĭma eos prostrāvit, Bd. 4, 13; S. 582, 29: Cd. 35; Th. 46, 20; Gen. 747.

Linked entry: fellan

teóðung-dagas

(n.)
Grammar
teóðung-dagas, pl.
Entry preview:

Ús gebyreþ, ðæt wé ǽlces þinges úre teóðunge rihtlíce Gode betǽcan; ðonne syndan ðás dagas ( fast days of Lent ) getealde for teóðingdagas innan geáres fæce, and wé sculan eác ða teóðunge wyrðlíce Gode gelǽstan, Wulfst. 102, 21

bred

a boardplanka tablet

Entry preview:

Sé þæt fácn tó his cýþþe gebodade, and hit on ánum brede awrát, and siþþan mid weaxe be-worhte quod per tabelias primum scriptas, deinde ceratas, suis prodidit, Ors. 2, 5 ; S. 80, 2. Ðá stǽnenan bredu ðe sió ǽ wæs on áwriten, Past. 125, 18.

wagian

(v.)
Grammar
wagian, p.ode

To move (intrans.).to wag, wave, shake, move backwards and forwardsto shake, totter

Entry preview:

Rush. 12, 20. of that which threatens to fall, to shake, totter Hornsalu wagiaþ, weallas beofiaþ. Exon. Th. 383, 10;Rä. 4, 8. Wagaþ, áslád and gefióll labat, Wrt. Voc. ii. 50, 62. Weagat, 112, 43. Wagiende nutabunda, 77, 75: 60, 57.

Linked entry: wagung

ge-þafian

(v.)
Grammar
ge-þafian, -þafigan, -þafigean; p. ode, ude; pp. od, ud [þafian to permit, allow, consent]

To favoursupportpermitallowadmitassentconsentagreeapproveobeysubmit tofăvēresustĭnēresĭnĕreadmittĕrepermittĕreassentīreconsentīreobēdīreconcēdĕre

Entry preview:

Ðínum mǽge mán ne geþafa approve not wickedness in thy kinsman, Exon. 80 a; Th. 301, 12; . 18. Ne gé in ne gáþ, ne gé ne geþafiaþ ðæt óðre ingán vos non intrātis, nec introeuntes sĭnĭtis intrāre, Mt. Bos. 23, 13.

Linked entry: þafian

fremian

(v.)
Grammar
fremian, freomian; part. fremiende; hit fremaþ; p. ode; pp. od [fremman]

To profitdo goodbe good or expedientavailprofĭcĕreprōdesseexpĕdīrevălēre

Entry preview:

Eów fremaþ ðæt ic fare expĕdit vōbis ut ĕgo vādam, Jn. Bos. 16, 7: Mt. Bos. 19, 10. Ðæt hyt náht ne fremode quia nihil profĭcĕret, Mt. Bos. 27, 24: Mk. Bos. 5, 26.

hwæðere

(adv.)
Grammar
hwæðere, hwæðre, hwæððre, hweðre; adv.

Yethowevernevertheless

Entry preview:

Nó hweðere reste fand did not find rest however, Cd. 72; Th. 87, 30; Gen. 1456. Hwæþre hé getrymede heora geleáfan mid ðon heofonlícon weorce ðeáh hie ðæt word ðæs heofonlícan gerýnes ne ongeáton, Blickl. Homl. 17, 7. Hwæðre ðeáh however, Bt. Met.

Linked entry: ge-hwæðere