Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

bedding

Entry preview:

Beddingc stramentum, Wrt. Voc. i. 81, 57. On fellum heora bedding bið, Nar. 31, 12. Hí bǽron micel streáw tó his beddinga. . . . Þá tówearp hé ꝥ streáw of þǽre beddincge, Hml. S. 31, 849, 852. Him wearð gebeddod mid hnescre beddinge, 37, 191: 205.

bedding

(n.)
Grammar
bedding, beding, e; f.

BEDDINGcovering of a bedstramentumstratuma bedlectus

Entry preview:

BEDDING, covering of a bed; stramentum, stratum, Ælfc. Gl. 111; Som. 79, 60 Mid mínum teárum míne beddinge ic beþweá lacrimis meis stratum meum rigabo, Ps.

Linked entry: beding

bedling

(n.)

a delicate person

Entry preview:

a delicate person

beddian

(v.)
Entry preview:

Þá woldon ðá préóstas him wurðlíce beddian, and bǽron micel streáw tó his beddinga, Hml. S. 31, 848. Dó hyne on wearme húse, and bedde hys bed myd mórsecge, Lch. iii. 140, 25. He lette hine baðien and beddien feire, Laym. 6658. Add

beding

(n.)
Grammar
beding, e; f.

Beddingcovering of a beda bed

Entry preview:

Bedding, covering of a bed, a bed, Ps. Spl. 131, 3

beddian

(v.)
Grammar
beddian, beddigan; p. ode; pp. od

To prepare or make a bedsternere

Entry preview:

To prepare or make a bed; sternere Ic strewige, oððe beddige I make or prepare a bed, Ælfc. Gr. 28, 1; Som. 30, 34. Féde þearfan, and beddige him feed the needy, and make a bed for them, L. Pen. 14; Th. ii. 282, 16

beðing

Entry preview:

Wiþ lyftádle . . . beþing and bæþsealf, Lch. ii. 302, 23. Beþinge fotu, Wrt. Voc. ii. 37, 56. Hí on wlacum ele gebeðedon . . . hé wæs on ðissere beðunge geléd, Hml. Th. i. 86, 24. Genim wád, wyl on meolce. on buteran is betere, and wyrc beþinge, Lch.

beðing

(n.)
Grammar
beðing, e; f.

A fomentationfomentum

Entry preview:

A fomentation, an assuaging or nourishing medicine; fomentum,Bd. 4, 32; S. 611, 20; MS. B

Linked entry: beðen

ge-beddian

(v.)
Entry preview:

to make a bed Him wearð gebeddod mid hnescre bed*-*dinge, Hml. S. 37, 191

Linked entry: beddian

bed-streáw

(n.)
Grammar
bed-streáw, es; n.

Straw used for bedding

Entry preview:

Straw used for bedding Of his bedstréwe man band on ánne wódne; þá gewát se deófol him of, Hml. S. 31, 572. (Cf. streáw tó his beddinga,) 849

bed-reáf

(n.)
Grammar
bed-reáf, es; m.

Bed-clothesbeddinglodixfulcrumlectisternia

Entry preview:

Bed-clothes, bedding; lodix, fulcrum, lectisternia, Ælfc. Gl. 27; Som. 60, 109 : 111; Som. 79, 62, 64 : R. Ben. 55

Linked entry: bedd-reáf

strewung

Entry preview:

Add: bedding Hé læg . . . mid fefore gewǽht . . . on stíþre hǽran licgende mid axum bestreówod. Þá bǽdon þá gebróðra ꝥ hí his bed móston mid wáccre streówunge (strewunge, v. l.) húru underlecgan, Hml. S. 31, 1353

strǽt

(n.)
Grammar
strǽt, e ; f.
Entry preview:

A couch, bed On beddinge strǽte mínre in lectum strati mei, Ps. Spl. C. 131, 3. Ofer strǽte super lectum, 61, 7 : 6, 6

be-þweán

(v.)
Grammar
be-þweán, ic -þweá; p. -þwóh, pl. -þwógon; pp. -þwegen

To wet, bedew, washrigare

Entry preview:

To wet, bedew, wash; rigare Mid mínum teárum strecednysse míne oððe míne beddinge ic beþweá oððe ic gelecce lacrimis nleis stratum meum rigabo, Ps. Lamb. 6, 7

streówness

(n.)
Grammar
streówness, e; f.
Entry preview:

Bedding, what is spread to lie on Ðá bǽdon hine his discipulos ðæt hié móstan húru sume streównesse him under gedón for his untrumnesse; ða cwæð hé: ' Bearn, ne bidde gé ðæs; ne gedafenaþ cristenan men ðæt hé elles dó, bútan swá hé efne on axan and on

strǽgl

(n.)
Grammar
strǽgl, (from Latin stragula ?), strǽl, strél, e ; f.
Entry preview:

Strǽl vel bedding mataxa vel conductum vel stramentum, Wrt. Voc. i. 59, 29. Strǽle mínum (-e ?) ic wǽte stratum meum rigabo, Ps. Spl. 6, 6. Strǽla stragularum, Hpt. Gl. 430, 67. Ealle strǽla his ðú ácyrdest universum stratum ejus versasti, Ps.

Linked entry: strél

heáfod-hrægel

(n.)
Grammar
heáfod-hrægel, es; n.
Entry preview:

It also glosses poderis Gif þú fyligst rihtwísnysse þú gegrípst hí, and þú on dést swylce heáfudhrægl wyrðscype ( indues quasi poderem honorem ), Scint. 74, 2. of bedding, a bolster, pillow Bedreáf bedda geniht*-*sumiað . . . hwítel . . . and heáfudrægel

ge-leccan

(v.)
Grammar
ge-leccan, part. -leccende; ic -lecce, ðú -lecest, -lecst, he -leceþ, -lecþ, pl. -leccaþ; p. -lehte; pp. -leht

To moistenwethŭmectārerĭgāre

Entry preview:

Mid mínum teárum strecednysse míne oððe míne beddinge ic beþweá oððe ic gelecce lacrĭmis meis strātum meum rĭgābo, Ps. Lamb. 6, 7.

Linked entry: ge-leht

wǽd

(n.)
Grammar
wǽd, e; f.: wǽde, es; n.

a weedan article of dressa garmentclothingdress

Entry preview:

Similar entries v. ge-wǽdian Wǽde mataxa (cf. strǽl vel bedding mataxa vel corductum vel stramentum, i. 59, 29), Wrt. Voc. ii. 59, 28. Wǽde antemne (= sail ? rigging ? v. wǽde-ráp; and cf. Icel. váð sail (poet.)), 100, 29.

restan

(v.)
Grammar
restan, ;p.; te

To restto cease from toil, be at restto rest on a couch, to sleepto rest in death, lie dead, lie in the graveto remain unmoved; or; undisturbed, be stillTo rest one's selfof cessation from toil

Entry preview:

. ; to rest on a couch, to sleep; Ðonne hié restaþ ðonne restaþ hié búton bedde and bolstre ac on wildeóra fellum heora bedding biþ ;homines accubantes et quiescentes sine ullis cervicalibus tratisque, tantum pellibus ferarum,; Nar. 31, 10.

Linked entry: ræstan