Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

tó-bregdan

(v.)
Grammar
tó-bregdan, -brédan; p. -brægd, -brǽd, pl. -brugdon, -brúdon (-brudon ?); pp. -brogden, -bróden (-broden ? in O. and N. tobrode rimes with unsode).

to separate (trans.) by a quick movement,to pull to pieces (lit. and fig. )to pull apartto separate (intrans.) by a quick movement,to break off,start from sleep,to awaketo separate by making a quick movement with something

Entry preview:

Icel. bregða svefni to awake Slǽpe tóbrægd folces weard, Cd. Th. 161, 15; Gen. 2665. Mid ðý heó ðá ðý slǽpe tóbrǽd somno excussa, Bd. 4, 23; S. 596, 5. Slǽpe tóbrugdon searuhæbbende, Andr. Kmbl. 3053; An. 1529.

swǽrlíce

(adv.)
Grammar
swǽrlíce, (swár-); adv.
Entry preview:

Skt. i. 21, 261. of sleeping, heavily, v. swǽr, <b>V b</b> Wé feóllon on slǽpe swárlíce, swylce wé on deáðe lágon, Homl. Skt. i. 11, 239

Linked entry: swárlíce

sigle

(n.)
Entry preview:

Þǽre méder wæs on slǽpe ætýwed. . . ꝥ hyre man stunge áne sýle on þone bósum, Shrn. 149, 2. Gyldenra sigella (sigila, v. l. ), Bd. 4, 19; Sch. 450, 3

slǽpan

(v.)
Grammar
slǽpan, slépan ; p. te. [The Northern Gospels also shew forms from slépian
Entry preview:

Skt. 22, 45. to sleep, lie with a person Gif hwá fǽmnan beswíce unbeweddode, and hire mid slǽpe (slépe, MS G. ), L. Alf. 29; Th. i. 52, 6

Linked entry: slépan

á-solcennys

Entry preview:

is ásolcennyss oþþe slǽwð on Accidia Englisc, Hml. S. 16, 296. Hí ne wandiað tó licgenne on stuntnysse heora ásolcennysse, Hml. Th. ii. 554, 3.

sneóme

(adv.)
Grammar
sneóme, snióme; adv.

swiftly, rapidlyquickly, immediately, at once velociter, cito, subito, statim citius quickly to hasten

Entry preview:

Th. 147, 4. quickly, immediately, at once Hét ófstlíce up ástandan . . . sneóme of slǽpe ðæm fæstan Andr. Kmbl. 1589; An. 796: Exon. Th. 55, 27; Cri. 890. Hí semninga sneóme forwurdon subito defecerunt Ps. Th. 72, 15: 106, 13.

gesca

(n.)
Grammar
gesca, geocsa, geohsa, geoxa, gihsa, an ; m.
Entry preview:

Sicetit vel gesca sláet singultat, Txts. 97, 1857. Sele him wiþ geohsan ceald wæter and eced drincan, Lch. ii. 62, 13.

hefe-lic

heavygraveseriousgrievousoppressivehard to dolaboriousgrievous

Entry preview:

geár and swíðe swincfull and sorhfull geár, Chr. 1085; P. 217, 17. overpowering to the senses Ne cymð þǽr sorh ne sár ne ǽnig geswinc ne hungor ne ðurst ne hefelic slǽp, Wlfst. 139, 27

Linked entries: hefig hefig-lic

styrian

(v.)
Entry preview:

</b> of non-material objects Swá styrigende is seó sáwul ꝥ heó furðon on slǽpe ne gestylþ, Hml.

swebban

(v.)
Grammar
swebban, p. swefde, swefede; pp. swefed.
Entry preview:

Wæs hé sæmninga mid leóhte slǽpe swefed, Guthl. 6; Gdwin. 42, 13. of the sleep of death, to put to death, kill Hé swefeþ ond scendeþ, Beo. Th. 1204; B. 600. Ic hine sweorde swebban nelle, aldre beneótan, 1363; B. 679.

Linked entry: swefan

slǽwþ

(n.)
Grammar
slǽwþ, e; f.
Entry preview:

Sió slǽwþ giétt slǽp on ðone monnan pigredo immittit soporem. Past. 39, 1 ; Swt. 283, 6. Slǽwþ torpor, Hymn. Surt. 26, 28. Sléuþ pigredo, Kent. Gl. 694. On ðæm sceáte his slǽwþe in sudario lenti torporis, Past. 9; Swt. 59, 16.

swefan

(v.)
Grammar
swefan, p. swæf, pl. swǽfon; pp. swefen
Entry preview:

Hé swifeþ slǽpe gebiesgad. Exon. Th. 358, 1 ; Pa. 39. Hé sófte swæf. Cd. Th. 12, 2 ; Gen. 179: 94, 19 ; Gen. 1564. Sceótend swǽfon, ða ðæt hornreced healdan scoldon, Beo. Th. 1411; B. 703: 2564; B. 1280.

Linked entry: sweofot

swindan

(v.)
Grammar
swindan, p. swand, pl. swundon; pp. swunden
Entry preview:

Ealle oþþe hefige slǽpe swundon oþþe tó synne wacedon omnes aut somno torpent inerti, aut ad peccata vigilant, Bd. 4, 25; S 601, 11. (v. ǽ-swind. ) Swindan (tabescere) ðú dydesð sáwle his, Ps.

un-beweddod

(adj.)
Grammar
un-beweddod, adj.

unbetrothedunmarried

Entry preview:

Gif hwá fǽmnan beswíce unbeweddode and hire mid slǽpe, L. Alf. 29; Th. i. 52, 5. Unbeweddod mǽden puellam virginem, quae non habet sponsum, Deut. 22, 28. unmarried Unbeweddod innuba, Wrt. Voc. i. 52, 35.

Linked entry: be-weddian

hnipian

(v.)
Entry preview:

Hí hnappodon and swá lange hí hnipedon (they drooped their heads so long) ꝥ hí ealle on slǽpe wurdon, 23, 248. Sete þú þíne hand on þín heáfod foran and hwón hnipa (printed hniwa) swilce þú þé forgyfenesse bidde, Tech. ii. 122, 5.

sófte

(adj.)
Grammar
sófte, (sóft?); adj.

Softsoft (of sleep), quiet, undisturbed soft, luxuriousgentle, not harsh, not stern

Entry preview:

Gr. 9, 28; Zup. 54, 5. soft (of sleep), quiet, undisturbed Ic sóftum slǽpe mé gereste Homl. Th. i. 566, 22. soft, luxurious Ne hé ne cume on wearmum bæðe ne on sóftum bedde L. Ælfc. C. 11; Th. ii. 280, 22. On ðam sóftum baðe Homl.

Linked entry: un-sófte

á-wyrtwalian

(v.)

to pluck up or out by the rootto extirpateeradicateexterminateto pluckdraw away

Entry preview:

Sió slǽwð ús áwyrtwalað from ǽlcre lustbǽrnesse gódra weorca, Past. 283, 4

tó-sceacan

(v.)
Grammar
tó-sceacan, -scacan; p. -sceóc, -scóc; pp. -sceacen, scacen.

to shake to pieces,shake violently,to disturbto shake off,drive away,disperse

Entry preview:

Módes slǽp tósceac mentis somnum discute, Hymn. Surt. 7, 23: dissice, 19, 17. Biþ ðæt gold tósceacen, Wulfst. 148, 23: 263, 9. Gromes . . . þe totwiccheþ and toschakeþ, O. and N. 1647.

a-standan

(v.)
Grammar
a-standan, p. -stód, pl. -stódon; pp. -standen.

to stand upget uprise upriseexsurgereresurgeresurgereto insistpersistcontinuepersistereinstare

Entry preview:

He up astandeþ of slǽpe he rises up from sleep, Exon. 96 a ; Th. 358, 4 ; Pa, 40.

Linked entry: a-stód

ge-dreccan

(v.)
Grammar
ge-dreccan, p. -drehte; pp. -dreht, -dreaht

To vexafflicttormentoppressvexareaffligeretribulareopprimere

Entry preview:

To vex, afflict, torment, oppress; vexare, affligere, tribulare, opprimere He hæfþ on slǽpe ðýn wýf gedreht he hath vexed thy wife in her sleep, Nicod. 6; Thw. 3, 15.

Linked entries: ge-drecte ge-dreht