Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-rǽde

(n.)
Grammar
ge-rǽde, es; n.
Entry preview:

Add: The word seems used only in the pl. ge-rǽdu(-a). An ornament, trapping. for a person Wé lǽrað ꝥ man geswíce higeleásra gewǽda and dislicra gerǽda, Ll. Th. ii. 248, 16. for a horse Ǽfteráp postela, gerǽdu falere, brídel frenum, Wrt.

ge-rýnelic

Entry preview:

Ox. 1083. pertaining to a sacrament, v. ge-ryne; V He þigde þá gerýnu . . . and þá wæs singende þá gerýnelican sangas his sealma (mysticos psalmorum cantus), Gr. D. 2 75 1 3.

ge-mǽnan

(v.)
Grammar
ge-mǽnan, <b>. I.</b>
Entry preview:

to tell, say, mention a matter Þéh eów lytles hwæt swelcra gebroca on becume, þonne gemǽnað hit tó (v. tó; I. 5 f I þǽm wyrrestan tídum, and magon hié hreówlíce wépan if some little of such troubles come on you, then you talk of it as the worst times

ge-wealdan

(v.)
Grammar
ge-wealdan, p. -weóld; pp. -wealden

To wieldrulehave power overcommandcontrolcause

Entry preview:

with gen. - Ic gewealde ealles middaneardes I rule all the world, Homl. Th. ii. 308, 21. Gregorius ðæs pápan setles geweóld Gregory ruled the papal see, 132, 18.

Linked entry: ge-waldan

ge-rýman

(v.)
Grammar
ge-rýman, p. de; pp. ed [rýman to make room]

To extend, enlarge, make room, open, manifest, expanddīlātāre, amplĭfĭcāre, lŏcum dāre, apĕrīre, expandĕre

Entry preview:

room, open, manifest, expand; dīlātāre, amplĭfĭcāre, lŏcum dāre, apĕrīre, expandĕre Ongyn ðé scip wyrcan, on ðam ðú monegum scealt reste gerýman begin thou to make a ship, in which than shalt make room for resting-places to many, Cd. 65; Th. 78, 36; Gen

Linked entry: rýman

ge-sceððan

(v.)

To injure, hurt, oppress, be an enemy tonocere, adversari

Entry preview:

Ger. scadón, scadota. With regard to the form &#39;scód&#39; instead of &#39;skóþ,&#39; see Grm. And. u. El. 93] To injure, hurt, oppress, be an enemy to; nocere, adversari Gisceðeþ nocebit, Rtl. 8, 29.

ge-win

Entry preview:

Hafa þú æt þínum gewinne þæt þú mæge get what you can from your labour, Wlfst. 259, 24. geseóþ nú mínra gewinna wæstm gefullian, Bl. H. 191, 23.

ge-wrixl

Entry preview:

Þú recst þæt geár þurh þæt gewrixle þára feówer týda ( veris, aestatis, autumni et hiemis successionibus ), Solil. H. 9, 18.

ge-regnian

(v.)
Entry preview:

Hús mið bésmum geclǽnsad and gehrínæd domum scopis mundatam ef ornatam, 12, 44. to prepare, dress material, v. ge-regnung Gecnúwa þá wyrta, gemeng wið buteran and on þá ilcan wísan geréna þe ic ǽr cwæþ, Lch. ii. 94, 27.

ge-erian

(v.)
Entry preview:

On þæt gerád þe hé ǽlce geáre of þám lande geerige twégen æceras and þǽron his circsceat gesáwe, C. D. ii. 398, 20. .iii. æceras geerian on heora ágenre hwíle and mid heora ágenan sǽda gesáwan, iv. 306, 27. Add

ge-féran

(v.)
Entry preview:

Þegn folgade, and micel hæfde geféred, Ru. 38, 4. to meet with, experience, get as one's fate or lot weorn geférað earfoðsíða, An. 677. Ic nyste hwæt mín fæder geférde I knew not my father's fate, Hml. S. 30, 334.

gita

(adv.)
Grammar
gita, gieta, geta, gyta; adv.

Yetstill

Entry preview:

Yet, still Dóþ gieta swá yet do they so, Cd. 48; Th. 61, 7; Gen. 993. Gita yet, Bt. Met. Fox 23, 13; Met. 23, 7.

Linked entries: gyta geta

ge-biddan

Entry preview:

Gehwá sceal hine gebiddan to his Drihtne ánum (Vominum Deum tuum adorabis, Mt. 4, 10), Hml. Th. i. 166, 28. Hé wæs simle hine tó Drihtne gebiddende, Bl. H. 229, 19. with dat.

ge-wissian

(v.)
Grammar
ge-wissian, p. ode, ade; pp. od

To make or cause to knowto instructinformdirectcommandgoverndocereedocereregerepræciperedirigere

Entry preview:

Ic gean ðara vi. punda ðe ic Eádmunde mínon bréðer gewissod hæbbe I give the six pounds that I have indicated to my brother Edmund, Th. Chart. 559, 6. Gif ðú nelt beón gewissod if thou wilt not be directed, Ælfc. T. Lisle, 40, 12

Linked entry: wísian

ge-lífan

(v.)
Grammar
ge-lífan, to grant, allow.
Entry preview:

Take here <b>ge-léfan, ge-lýfan</b> in Dict., and add: to grant something to a person (dat. ) Gilébdae (-lép-) borg verecundiae concesserim vadimonium, Txts. 106, 1089. Hé hafað ús gelýfed burh and beágas, Exod. 555.

ge-ǽrendian

(v.)
Grammar
ge-ǽrendian, -érendian, -ǽrndian; p. ode; pp. od [ǽrendian to go on an errand]

To go on an errandto asktellintercedemandātum deferrenuntiāreinterpellāre

Entry preview:

To go on an errand, to ask, tell, intercede; mandātum deferre, nuntiāre, interpellāre Se ðe him mǽge geǽrendian [ge-érendian MS. B : geǽrndian MS. H.] who can do his errands, L. In. 33; Th. i. 122, 13.

Linked entries: ge-érendian ǽrendian

ge-wénan

(v.)
Grammar
ge-wénan, p. de; pp. ed

To hopeexpectsupposethinkesteem

Entry preview:

Nellaþ gewénan welan unrihte nolite sperare in iniquitatem, Ps. Th. 61, 10. On ǽrmergen ic on ðé gewéne in matutinis meditabor in te, 62, 6. Ic on God mínne gewéne spero in Deum meum, 68, 3: 51, 7. Se sóþfæsta bóte gewéneþ justus sperabit, 63, 9.

ge-sceádan

Entry preview:

Ðú ðe dæg gisceádas (discernis) from næhte, dédo ússa from ðióstra gisceád (distingue) miste, Rtl. 36, 29. to deprive of Hígo ðín ǽlcum mægne gisceádest familiam tuam omni virtute destitui(s) ], Rtl. 31, 15. of mental operations. to expound Þ gelíc ge-sceádeð

ge-cwide

Entry preview:

Ne hé má eft tó him hwearf æfter heora gecwide (-cwyde, v.l.) neque ultra ad eum juxta suum condictum rediit, Bd. 4, 25; Sch. 496, 10. a will Ðis is Wulfgates gecwide ... ꝥ is þonne ꝥ hé geann ǽrest Gode his sáwelscattas ..., C.D.B. iii. 652, 16

ge-fyllan

(v.)
Grammar
ge-fyllan, p. ede, de; pp. ed; v. a.

To fillfulfilmake a totalcompletefinishaccomplishsatisfyimpleresaturare

Entry preview:

Gifena gefylled fremum forðweardum filled with gifts with continual benefits, Cd. 11; Th. 13, 28; Gen. 209. Gefylled consumtus, finitus, Hpt. Gl. 457. Wel gefylde bene pastos, Th. An. 20, 31