tó-dón
Entry preview:
to put asunder, divide, separate Ðæt wæter and seó eorðe wǽron gemengede óð ðone ðriddan dæg; ðá tódyde, hi God, Hexam. 4; Norm. 8, 15. Gif hwylc wíf twégen gebróðra nimþ hire tó gemæccan, óþerne æfter óþrum, tódó man hig (separentur), L. Ecg.
un-gesewenlíc
Invisible
Entry preview:
God menniscum eágum ungesewenlícne, Bd. 3, 22; S. 552, 17. Ða óðre heofenan synd ungesegenlíce, Lchdm. iii. 232, 23. Mid ðære gewilnunge ðara ungesewenlícra ðinga, Past. 16; Swt. 98, 3: Bt. 21; Fox 72, 30: Met. 11, 5.
Linked entry: un-sewenlíc
cláþ
Entry preview:
Th. ii. 178, 35. a garment God hyre ásende tunecan. Heó . . . ðone cláð hire on ádyde, Hml. S. 7, 156, 159. Hé hæfde genumen sumne cláð ( uestimentum, Bd. 3, 19) æt ánum swyltendum men, Hml. Th. ii. 338, 28: i. 286, 24.
gebed-hús
Entry preview:
Fela ðeóda synd . . . hí ǽnne God wurðiað, þeáh ðe heora gereord and gebedhús manega sind, Hml. Th. ii. 582, 6. Add
scyldig
Entry preview:
Add Beó hé útlah wið God . . . and wið þone cyning scyldig ealles þæs þe hé áge (cf. Wlfst. 271, 26), Cht. E. 231, 16. 2. Add Sió hé healsfange scyldig, Ll.
treów
Entry preview:
</b> add :-- Stód þǽr án medmycel ród on þǽre eorðan, and wæs swá mycel þæs treówes gesyne swá wolde beón gód hande brád, Vis. Lfc. 72
CAWEL
Entry preview:
Sele him etan geso-denne cawel on gódum broþe give him colewort to eat sodden in good broth, L. M. 3, 12; Lchdm. ii. 314, 15: 3, 44; Lchdm. ii. 336, 18. Wild cawel wild cole; brassica silvatica, Herb. 130, 1; Lchdm. i. 240, 17.
Linked entry: cál
be-hófian
To have need of ⬩ to need ⬩ require ⬩ egere ⬩ indigere ⬩ Impersonally ⬩ it BEHOVETH ⬩ it concerns ⬩ it is needful or necessary ⬩ oportet ⬩ interest
Entry preview:
He mægenes behófaþ gódra gúþrinca he requires strength of good warriors Beo. Th. 5288; B. 2647 : Exon. 98 a; Th. 367, 1; Seel. 1.
Linked entries: a-behófian bi-hófian hófian be-héfe
ge-hroden
adorned ⬩ ornatus
Entry preview:
Eoforlíc gehroden golde a boar's likeness adorned with gold, Beo. Th. 614; B. 304. Gréne stondaþ gehroden hyhtlíce beorhtast bearwa the brightest of groves stands green, gloriously adorned, Exon. 57 a; Th. 203, 4; Ph. 79.
Linked entries: ge-hreóðan ge-hreódan
of-teón
Entry preview:
[And wó só mîne cwyde ofté God him ofté heuenríches and whoso refuses to carry out my testament, may God refuse him the kingdom of heaven, Chart. Th. 515, 30]Hé hét hire ofteón étes and wǽtes, Homl. Skt. i. 8, 129 : Blickl. Homl. 37, 28.
ge-dwelian
Entry preview:
Þæt mód biþ mid ymbhogum gedwelod (ge-dweald, v.l.) tó þám ꝥ hit ne mæg áredian tó Gode, Bt. 24, 4; 84, 33
ge-æfnan
to perform ⬩ execute ⬩ perpetrate ⬩ accomplish ⬩ complete ⬩ make ⬩ perfĭcĕre ⬩ patrāre ⬩ præstāre ⬩ făcĕre ⬩ to stir up ⬩ excite ⬩ excĭtāre ⬩ to bear ⬩ suffer ⬩ endure ⬩ sufferre ⬩ sustĭnēre
Entry preview:
Síe sió bǽr gearo ædre geæfned let the bier be quickly made ready, 6203; B. 3106 : 2218; B. 1107. to stir up, excite; excĭtāre Ic nolde þurh gielpcwide ǽfre geæfnan æbylg Godes I would not through vaunting speech ever excite the anger of God, Exon. 50
slídan
To slide ⬩ slip ⬩ fall ⬩ to slide ⬩ glide ⬩ to make a mistake ⬩ to fail ⬩ err ⬩ to fall ⬩ into an unhappy condition ⬩ to pass away ⬩ be transitory ⬩ perishable
Entry preview:
Þer on geð him one in one sliddrie weie, he slit & falleþ sone ; and ter monie goð togederes, . . . gif eni uoð on uorte sliden, be oðer breideð hine up er þen he allunge ualle, A. R. 252, 10-12. Mony folk slod to helle H.
Linked entry: sliden
ǽg-hwǽr
Entry preview:
Dele á-hwǽr, and add: -hwár, -wern. local, in every place, referring to the whole of space God bið á wesende and ǽghwǽr ondweard, Bl. H. 19, 26. Ǽghwár, 23, 21. of limited space Oeghuer, -huuér, óghuuaer vulgo, passim, Txts. 107, 2173.
ageán-féran
To go again ⬩ return ⬩ reverti
Entry preview:
To go again, return; reverti, Chr. 1070; Th. 344, 31
fram-síðian
To go from or away ⬩ depart ⬩ abscēdĕre
Entry preview:
To go from or away, depart; abscēdĕre, Som. Ben. Lye
á-leóran
Entry preview:
To go away Út áleórde emigrabit, Ps. Srt. 51, 7
Linked entry: leóran
folc-rǽd
A public benefit ⬩ that which serves for the good of the people ⬩ pubiĭcum bĕnĕfĭcium
Entry preview:
A public benefit, that which serves for the good of the people; pubiĭcum bĕnĕfĭcium Dryhten gumena folcrǽd fremede the Lord of men did public benefits, Andr. Kmbl. 1243; An. 622. He folcréd fremede he accomplished public benefit, Beo.
searu-cræftig
Entry preview:
.), cunning (in a good sense) Snottor, searocræftig sáwle rǽdes, Frag. Kmbl. 80; Leás. 42. Sum biþ searocræftig goldes and gimma, Exon. Th. 296, 29; Crä. 58. wily, cunning (in a bad sense), 416, 7; Rä. 34, 7
wæwærð-líc
Entry preview:
Good (?) Semis ys swýðe wæwærðlíc tó ongytanne, swá hit gerǽd ys on ðære bóc ðe ys Exodus genemned : 'Habuit arca testamenti duos semis cubitos longitudinis.'