Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

róde-wirðe

(adj.)
Grammar
róde-wirðe, adj.
Entry preview:

Deserving crucifixion Gangaþ út git godwrecan and gongaþ út git ródewyrðan, Shrn. 43, 8

míl-gemet

Entry preview:

Út on þone feld; ðæt út tó mílgemete, C. D. v. 382, 2. Add

ge-beorgan

(v.)
Grammar
ge-beorgan, to -beorganne; p. ic, he -bearg, -bearh, ðú -burge, pl. -burgon; pp. -borgen [ge-, beorgan to save]

To saveprotectdefendsecuresparepreserveservāresalvāretuēridefendĕrearcēreparcĕre

Entry preview:

Ðæt hí him gebeorgen bogan and strǽle ut fŭgiant a făcie arcus, Ps. Th. 59, 4. Ne biþ us geborgen we shall not be secure, Homl. Th. 1. 56, 18

Linked entries: ge-bearg ge-borgen

þingung

(n.)
Grammar
þingung, e; f.
Entry preview:

Ús tó þingunge, Chart. Th. 240, 24. Ðurh ða bróþorlícan ðingunge per intercessionem fraternam, Bd. 4, 22; S. 593, 22: 5, 19; S. 640, 42: Homl. Th. i. 76, 22. Ðǽr nǽnige þingunga ne beóþ, Blickl. Homl. 95, 30.

wel-willende

(adj.)
Grammar
wel-willende, adj. (ptcpl.)

of good willbenevolentbenignantkind

Entry preview:

Wynsum ús byð ðæt wé welwyllende beón 10, 267. Gebyreþ ðætte sume, ða ðe welwillende beóð, on monegum weorcum unfæste beóð ongietene contigit, ut quidam cum cordis innocentia in nonnullis suis actibus infirmi videantur Past. 34; Swt. 235, 17.

geond-felan

(v.)
Grammar
geond-felan, -feolan: p. -fæl, pl. -fǽlon; pp. -folen [cf. (?) Goth. filhan: Icel. fela to hide; hence to give into one's keeping; so geondfolen fýre = utterly given up to fire. Or may folen be taken from the literal meaning and so geondfolen compare with the preceding participle geinnod? The meaning of the verb in any case seems to be]

To fill throughoutmplere

Entry preview:

To fill throughout; mplere, Cd. 2; Th. 3, 29; Gen. 43

Linked entry: geond-folen

here-toga

(n.)
Grammar
here-toga, -toha, an; m.

The leader of an army or of a peoplea generalduxconsul

Entry preview:

Uton ús gesettan heretogan let us make a captain, Num. 14, 4. Heora heretogan twegen gebroðra Hengest and Horsa duces eorum duo fratres Hengest and Horsa, Bd. 1, 15; S. 483, 28.

ge-edníwian

(v.)
Grammar
ge-edníwian, ge-edníwan.
Entry preview:

Wé geedníwiað and gemyndgiað dǽre scylde ðe úre ieldesta mǽg ús on forworhte parentis primi lapsus iteratur, Past. 313, 14. Geedníwa instaura, Wrt. Voc. ii. 46, 20

wealcian

(v.)
Grammar
wealcian, p. ode

To roll up, muffle up

Entry preview:

To roll up, muffle up Hefeldþrǽdum liða wealcedon liciis arliculos obvolverent, Hpt. Gl. 489, 56

Linked entry: wealca

hladan

(v.)
Grammar
hladan, p. hlód;pp. hladen.

to heap, pile up, build, place, lade, load, freight to lade, draw [water]; haurire

Entry preview:

to heap, pile up, build, place, lade, load, freight Ic mé hrycg hlade ðæt ic habban sceal I load my back with what I am to have, Exon. 102 a; Th. 386, 21; Rä. 4, 65. Wyrd wóp wecceþ weán hladeþ fate awakens grief, heaps up misery, Salm.

Linked entries: hlæd hlædel hlæst

an-hebban

(v.)
Grammar
an-hebban, -hæbban; p. -hóf, pl. -hófon; pp. -hafen

To heave uplift upexaltraise uptake awayremoveelevareerigereexaltaresublimareattollereauferre

Entry preview:

To heave up, lift up, exalt, raise up, take away, remove; elevare, erigere, exaltare, sublimare, attollere, auferre Ðæt ðúðé ne anhebbe on ofermetto that thou lift not up thyself with arrogance, Bt. 6; Fox 14, 34.

Linked entry: an-hafen

rípere

(n.)
Grammar
rípere, es; m.
Entry preview:

Ús stalu and cwalu ... and rýpera reáflác derede swíðe þearle, 159, 11. Cf. reáfere

singallíce

(adv.)
Grammar
singallíce, adv.
Entry preview:

Wé him gyldaþ sin*-*gallíce, and hý ús hýnaþ dæghwamlíce, Wulfst. 163, 10. Swíðe singal*-*líce beswícþ monna mód, Bt. 18, 1 ; Fox 60, 20. Hí (Cherubim) sin*-*gallíce singaþ ' they continually do cry, ' Elen. Kmbl. 1490 ; El. 747.

Linked entry: ge-singallícode

geornfullíce

(adv.)
Entry preview:

Ꝥ wé swíþe geornfullíce ús geþýdon tó úrum gebedum, Bl. H. 133, 7. Ꝥ hé swá þæslic folc Drihtne geornfullíce gestrýnde, Lch. iii. 434, 9. carefully, attentively. Cf. georne, Spyriende geornfullícor scrutando enixius (rimaretur ), An.

ge-fréfran

Entry preview:

Take here <b>ge-fréfrian</b>, and add God sylf gefréfrað ús, Hml. S. 25, 123 : Hml. Th. i. 550, 30. Þú mé gefréfrodest (-adest, v.l.) consolatus es me, R. Ben. 60, 2. Hé þone nacodan mid náhte ne gefréfrode, Hml. Th. ii. 500, 25.

grimlíce

(adv.)
Entry preview:

Ús mon nénigre déda grimlícor ne mengaþ þanne þæs Seternes dæges weorces, 225, 25. Ðá hét se cing þone hyra ealra grimlícost ácwellan. Shrn. 111, 22. of action by animals or things Þá deór gewrǽðað grimlíce ongén, Nar. 34, 7.

mildheortlíce

(adv.)
Entry preview:

Críst ús mildheortlíce fram deófles ðeóstrum álýsde, Hml. Th. i. 604, 3: Hml. A. 163, 269. Wé sceolon déman for úres Drihtnes lufon ǽfre mildheortlíce . . . bútan wælhreównysse, 9, 221.

BLÍÐE

(adj.)
Grammar
BLÍÐE, comp. blíðra; superl. blíðost; def. se blíða, seó, ðæt blíðe; adj.

joyful, glad, merry, cheerful, pleasant, BLITHElætus, hilarisgentle, kind, friendly, clement, mild, sweetmansuetus, benignus, comis, clemens, mitis, suavisquiet, calm, peacefultranquillus, placidusjoy

Entry preview:

Eallum is úre Drihten milde and blíðe suavis Dominus universis, Ps. Th. 144, 9: 66, 6. Wese us beorhtnes ofer blíðan Drihtnes úres let the beauty [brightness] of our gentle Lord be over us, 89, 19.

for-scranc

(v.; part.)
Grammar
for-scranc, p. of for-scrincan.

shrank updried upwithered

Entry preview:

shrank up, dried up, withered, Gen. 32, 25: Mt. Bos. 21, 19: Mk. Bos. 4, 6;

an-æðelian

(v.)
Entry preview:

Dele an = un, and v. un-æðelian. Add: [Cf. O. H. Ger. ant-adalen to degrade.]