Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

línen

(adj.)
Grammar
línen, adj.

linen

Entry preview:

Hig bewundon hine mid líneman cláþe [línninum hræglum, Lind.] ligaverunt eum linteis, Jn. Skt. 19, 40. Mid línenum reáfe subucula linea, Lev. 8, 7: Past. 14, 4; Swt. 83, 23. Línen hrægel linteum, Jn. Skt. 13, 4.

mersc

(n.)
Grammar
mersc, es; m.

A marsh

Entry preview:

Ðat lond at Ðorpe mid médwe and mid merisce, iv. 295, 7. On sealtum mersce, Ps. Spl. 106, 34. Hé ða weaxendan wende eorþan on sealtne mersc ( in salsuginem ), Ps. Th. 106, 33: Blickl. Gl.: Cd. 160; Th. 199, 4; Exod. 333.

Linked entry: merisc

mildheort-ness

(n.)
Grammar
mildheort-ness, e; f.

Mercycompassionpityclemency

Entry preview:

Úre sáula smerian mid mildheortnesse ele, 73, 24. Þurh mildheortnesse weorc, 97, 2. Mid ánre mildheortnyssa sola clementia, Hymn. Surt. 115, 27: Bd. 3, 17; S. 545, 13.

pocc

(n.)
Grammar
pocc, es ; m.
Entry preview:

Mid hunige smire ðǽr hit út sleá on ðone poc ... Sealf wið pocádl ... Drenc wið poccum ...

ge-cwéman

(v.)
Grammar
ge-cwéman, p. de; pp. ed [cwéman to please]

To pleasesatisfypropitiateplăcēresatisfăcĕre

Entry preview:

God, ðú ðe mið hreównisse gicuoemes ł gicómed biþ Deus qui pænitentia placaris, Rtl. 8, 33

Linked entry: ge-cwémdun

ge-risenlíc

(n.; adj.)
Grammar
ge-risenlíc, comp. m. -lícra, f. n. -lícre; adj.

Convenient, suitable, befittingconvĕniens, aptus

Entry preview:

Ðé is gerisenlícre ðæt ðú sí mid rihte ofersteled, ðonne ðú oferstele óðerne man mid wóge it is more befitting thee to be overruled with right than to overrule another with wrong, Prov. Kmbl. 8: Bd. 2, 13; S. 516, 23

ge-metan

(v.)
Grammar
ge-metan, p. -mæt and -mette , pl. -mǽton; pp. -meten; v. trans.

to measure, measure back or againmetiri, remetirito measure by traversing or going overmetiri transeundo

Entry preview:

God ðú ðe heofen mid honda gemettest and eorðan on ðínre fyst betýndest God thou who has meted heaven with thy hand and enclosed the earth in thy fist [cf. Isaiah 40, 12], St.

geofu

(n.)
Grammar
geofu, e; gen. pl. -a, -ena, -ona; f.

A gift, gracedonus, gratia

Entry preview:

He hí mid missenlícum geofum gewelgode ille eam [ecelesiam] diversis donis ditavit, Bd. 1, 33; S. 499, 1: Exon. 18 a; Th. 43, 10; Cri. 686: 128 b; Th. 493, 15; Rä. 81, 31. Geofu wæs mid Gúþlác grace was with Guthlac, 40 a; Th. 134, 1; Gú. 501

ymen

(n.)
Grammar
ymen, hymen, es; m.
Entry preview:

Mid ferse and mid ymene (imene, v. l. ), 41, 5. Ymen hymnum, Ps. Surt. 39, 4: 64, 14: 118, 171. Hé wæs ymen singende, Blickl. Homl. 147, 3: 151, 9. Ymmon, Rtl. 184, 25. Hymen, Ps. Surt. 136, 3: ii. p. 203, 35.

Linked entry: hymen

wyrcness

(n.)
Grammar
wyrcness, e; f.

worklabouroperationworkingdoingoperationworkingperformance

Entry preview:

Mid wuudra wyrcnesse, 2, 3 ; S. 505, 1 : 3, 13; S. 538, 39

Linked entry: wircness

drohtnian

(v.)
Entry preview:

Hé cwæð be ðám Hǽlende: 'Mid mannum hé drohtnode,' Hml. Th. ii. 12, 32. Mid sóðre lufe hé drohtnode on ðisum lífe, 44, 23. Bæd hé ꝥ hé móste healdan heora æceras and him méde earnian; and hé ðǽr drohtnode fíftýne geár, Hml. S. 30, 216.

for-teón

(v.)
Entry preview:

Þá men ... fnǽstiað swíþe, beóþ fortogene, Lch. ii. 242, 7. to pull in the way of, obscure, cover up; obducere Þæs líchoman hefignes mid gedwolmiste fortíhð mód foran monna gehwelces, ꝥ hit beorhte ne mót blícan, Met. 22, 34.

ge-sweorcan

Entry preview:

L. 105 : Wlfst. 137, 9. of dark passions, sadness Ic geþencan ne mæg for hwan módsefa mín ne gesweorce, Wand. 59. fear Wé férað gesworcene mid ege and mid fyrhðu, Verc.

glengan

Entry preview:

Hí glencgað heora wíf mid þám þe hí weófoda sceoldan, Ll. Th. ii. 328, 7. On mænigfealdre glencge ic glencgde mínne líchoman, Angl. xi. 113, 52.

ge-wýscan

Entry preview:

Add: to wish for, desire Gewíscod mid gewil-nungum ealra þinga dæg optatus votis omnium dies Hy. S. 89, 2. Ge-wíscodne geseón mid eágan Críst optatum videre lumine Christum 54, 31. Gewíscedum optatis, i. desideratis An.

múl

Entry preview:

Martinus rád him wið gescrýd mid sweartum cláþum; þá á Ðá cempan þá woldon mid þám cræte forð, ac þá múlas ealle endemes ástifodon tó þǽre eorðan áfæstnode, 985.

wil-fægen

(adj.)
Grammar
wil-fægen, adj.

Having ones desiresatisfiedglad

Entry preview:

On eallum ðám mid ðý hé willfægen wæs gefremed, hé eft hwearf tó godcundre láre in quibus omnibus cum sui voti compos esset effectus, ad praedicandum rediit, Bd. 5, II; S. 625, 40, Mid eádigum wilfægene cum beatis compotes Hymn. Surt. 36, 30.

Linked entries: wil-tygþe wil-hrémig

ge-swíðan

(v.)
Grammar
ge-swíðan, -swýðan; p. de; pp. ed

To make strongconfirmcomfort

Entry preview:

To make strong, confirm, comfort Mín earm hine mid mycle mægene geswýðeþ brachium meum confortabit eum, Ps. Th. 88, 18.

ge-temprian

(v.)
Grammar
ge-temprian, p. ode; pp. od

To tempermoderategoverncuretemperare

Entry preview:

Mót se ðe wile mid sóþum lǽcecræfte his líchaman getemprian he who will may cure his body with true leechcraft, 474, 35

Linked entry: temprian

beán

Entry preview:

Sum him mid bær beána mid wætere ofgotene, Hml. S. 23 b, 128. Beána sáwan, Angl. ix. 262, 7. Add