ge-hringan
Entry preview:
To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530
Linked entry: hringan
ge-hwǽde
Entry preview:
For ǽnigum gehwǽdum ( minima ) intinga geþreád, R. Ben. I. 116, 10: R. Ben. 131, 4. Gehwǽde minusculum (opusculum), An. Ox. 5422. Gedæf on gehwǽdum (printed -whǽdum) contentus modicis, Wülck. Gl. 257, 31.
gehwǽr
Entry preview:
The glosser seems to have read this as meaning that everywhere war with outsiders had ceased), Txts. 182, 84. at every place where a certain condition is possible Gehwǽr sácerdas and mæssepreóstas betwih wíbedum wǽron slægene passim sacerdotes inter
ge-hwæþer
Entry preview:
Ic gemyndige þá mǽran Raab and Babilonis, bégea gehwæðeres memor era Rahab et Babylonis Ps. Th. 86, 2.
Linked entry: hwæþer
ge-hwirfan
Entry preview:
R. 4, 12. to change for the worse, pervert, corrupt Þá cóm semninga grim wól ofer ðá gehwyrfdon módes menn (gehweorfdan menn módes, v. l.) interea subito corruptae mentis homines acerba pestis corripuit Bd.
Linked entry: ge-hweorfan
ge-hýdan
Entry preview:
R. 13, 21. Ic gehýdde ( abscondi ) cræft ðín on eorðo, Mt. L. 25, 25. Gehýdde ł dégelde, 13, 33. to hide an object in order that it may not be found Strión monn gehýdde, Mt. L. 13, 44.
ge-ícan
Entry preview:
R. 4, 24. Ðás ealle geéced biód eów, Mt. R. 6, 33. Geíhte (géced, L.), Lk. 12, 31. to add to by way of supplement or completion. Cf. 1 Swíðe wel hé hit geiécte (-ícte, v. l.) mid ðissum, þá hé cwæð . . . apte subjungitur . . ., Past. 161, 18.
ge-irnan
Entry preview:
</b> intrans. to run, run about Giiorniað discurrent, Rtl. 86, 36. Geurnun (currebant) tuége ætgæðre, Jn. L. R. 20, 4. <b>I a.
ge-lǽdenlíc
Entry preview:
Rdr. 97, 6
ge-lǽfan
Entry preview:
R. 8, 8. to be left, remain Genumen wæs ꝥte gehlaefde sublatum est quod superfuit, Lk. L. 9, 17. Ðá ðe gelǽfdon [ł] uéron tó láfe quae superfuerunt, Jn. L. 6, 13
ge-lǽtan
Entry preview:
For gebétendnysse tó fyrstan synt gelǽtene (nobis) propter emendationem (malorum hujus uite dies) ad inducias relaxantur (R. Ben. I. 5, 6), An. Ox. 58, 8. <b>I a.
ge-lang
Entry preview:
Frægn Scipia hiene an hwý hit gelang wǽre ꝥ Numentię swá rade áhnescaden ( qua ope res Numantina fuisset eversa ), 5, 3; S. 222, 15
ge-langian
Entry preview:
Gelangige ( convocet ) se abbod ealle gegæderunge, R. Ben. I. 17, 12. Hét se bisceop hí gelangian, Hml. S. 2, 74: 23, 761: 34, 204. to send for a person to come to another. with dat. Gelangiað mé ðone martyr Mercurium, Hml.
ge-laþian
Entry preview:
Gelaðode, 4, 49. to summon a person, call together people Gelaðige ( convocet ) se abbod eal þæt gefére, R. Ben. 15, 5. Gelaðian arcessire (pedissequas ), Wrt. Voc. ii. 86, 9. Geláþgan adsciscere (turmas ), 94, 21.
Linked entry: laþian
ge-laþung
Entry preview:
Add: a calling, summoning Seó godcunde gelaðung euocatio diuina, R.
ge-lengan
Entry preview:
Þæt hé his gebed gelenge (his gebed beó gelend oratio pretendatur, R. Ben. I. 53, 12), R. Ben. 46, 2. Ꝥ hé his líf gelengde, Hml. S. 3, 599. Swylce hí magon heora líf gelengan, Hml. Th. i. 100, 21.
ge-licgan
Entry preview:
R. 5, 3. to assume a prostrate or recumbent position Benedictus eóde tó ðæs cnapan líce, and ðǽr on uppon gelæg, Hml.
ge-lífan
Entry preview:
R. 14, 3. with gerundial infin. Is geléfed tó seallane geafel?, Mk. L. R. 12, 14: Lk. L. R. 13, 14. with clause Giléf ꝥte úsig ne giberne lég concede ut nos non exurat flamma, Rtl. 100, 22. On ðǽm dagum is geléfed tó wyrcanne ł ꝥ gié wyrce, Lk.