Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

or-ceásness

(n.)
Grammar
or-ceásness, e; f.

Immunity, freedom from fault

Entry preview:

Seó orceásnys, Hpt. Gl. 433, 57. Orceásnysse ł uniwemnysse immunitatis, 434, 27. Orceásnysse immunitatem, castitatem, 461, 41

Linked entry: ceásness

fór-werod

(v.)
Grammar
fór-werod, -wered; part. p. [werian to wear]

Worn outvery oldattrītusvĕtus

Entry preview:

Worn out, very old; attrītus, vĕtus Seó endlyfte tíd biþ seó fórwerode ealdnyss the eleventh hour is very late or very great oldness, Homl. Th. ii. 76, 22. On fórwerodre ealdnysse in very old age, 76, 26.

weornian

(v.)
Grammar
weornian, p. ode
Entry preview:

Seó wlitige fægernes heora geógoðhádes weornode and wanode, Homl. Skt. i. 23, 127. Weornodon, Cd. Th. 294, 9; Sat. 468. Wurniende marcescens, Hpt. Gl. 430, 62. Seó sáwul, gif heó næfð ða hálgan láre, heó bið weornigende and mægenleás, Homl.

ge-fylledness

Entry preview:

Ben. 4, 24. fulfilment. v. ge-fyllan, (5 b) Seó níwe gecýþnis wæs gefillednys ealra þǽra þinga þe seó ealde gecýþnis getácnode tówearde be Críste, Ælfc. Gen.

Linked entry: fylled-ness

ge-bátad

(v.)
Grammar
ge-bátad, <b>ge-batian;</b> pp. od
Entry preview:

Hire wæs micel wund open ðá heó mon on byrgenne dyde, and þá hí mon eft úp dyde of þǽre byrgenne ðá wæs hit gebatad, ꝥ þǽr næs bútan seó swaðu on (cf. Wæs seó wund fæstlíce gehálad (curatum), Bd. 4, 19; Sch. 449, 3), Shrn. 95, 2. Substitute:

wítnere

(n.)
Grammar
wítnere, es; m.

A punishertormentor

Entry preview:

Se hláford sealde hyne ðam wítnerum (tortoribus), Mt. Kmbl. 18, 34. Se heretoga cwæþ: 'Gé beóð gewítnode' . . . Ðá swór se déma, ðæt hí þurh drýcræfte ða stánas áwendon tó heora wítnerum, Homl. Skt. i. 11, 110

L

Entry preview:

hí sæýþa and them the sea-waves swýðe brégaþ sorely affright and se brimhengest and the sea-horse bridles ne gýmþ steering despiseth.

on-sendan

Entry preview:

On gramra gemang hetend hildenæ̂dran forð onsendan, El. 120. of speech, to address, direct prayer, send a message Þislic æ̂rende se pâpa eft onsende and þâs word cwæð, Bl. H. 205, 22. Hê oft his word Gode ûp onsende, Gû. 748.

un-gyrdan

(v.)
Grammar
un-gyrdan, p. de

To ungird

Entry preview:

To ungird Se cyning ungyrde hine ðá his sweorde rex discinxit se gladio suo, Bd. 3, 14; S. 540, 35. Se cásere hét hine ungyrdan and bewǽpnian, Homl. Skt. ii. 30, 409. Gif him þince ðæt hé sý ungyrd, broc ðæt biþ, Lchdm. iii. 172, 12

Linked entry: on-gyrdan

marm-stán

Entry preview:

Se marmstán sceolde beón onwænded, wæs áseted ofer his byrgene. Þá þá se marmstán áweg genumen wæs, Gr. D. 302, 15-16. Hí gemétton áne mǽre þrúh geworht of marmstáne, Hml. S. 20, 80. Godes encgel sette énne marmstán æt þæs mǽdenes heáfde, 8, 201.

riht-weg

(n.)
Grammar
riht-weg, es; m.

A right way

Entry preview:

A right way Se ðe secge ðæt hé on Crist gelýfe fare se ðæs riht-weges ðe Crist sylf férde qui se dicit in Cristum credere debet ambulare sicut et ipse ambulavit, Wulfst. 65, 25. Gebringan on rihtwege ða ðe ǽr dweledan, 75, 2 : 49, 19

of-sníðan

(v.)

to kill by cutting, to slaughter

Entry preview:

to kill by cutting, to slaughter (an animal) Ðæt lamb ðe se ealda Israhel ofsnáð, Homl. Th. ii. 264, 28: Gen. 22, 13. Ðá námon hig ân biccen and ofsnidon hit, 37, 31. Swilce se sunu wǽre geoffrod and se ramm ofsniden, Homl. Th. ii. 62, 27

Linked entry: sníðan

ofer-hleóðor

(adj.)
Grammar
ofer-hleóðor, adj.

Not hearing, inattentive to sound

Entry preview:

Not hearing, inattentive to sound Se ðe ǽrest eáran worhte hú se oferhleóður ǽfre wurde qui plantavit aurem, non audiet? Ps. Th. 93, 9

fandian

(v.)

to tryto temptto tryto trytastefeelto tryto visittemptprovokeattempt

Entry preview:

fandað Godes, þe his ágen gesceád forlǽt þe him God forgeaf, and swá bútan gesceáde sécð Godes fultum, Scrd. 22, 2-4. to visit Ic wæs on cearcerne, and gé mín noldon fandian in carcere eram, et non visitastis me, Past. 329, 5.

cwic-seolfor

(n.)
Grammar
cwic-seolfor, gen.-seolfres ; dat. -seolfre ; n.

QUICKSILVER vivum argentum

Entry preview:

QUICKSILVER ; vivum argentum Wið magan wærce; rudan sǽd and cwicseolfor for pain of stomach; seed of rue and quicksilver, L. M. 3, 69; Lchdm. ii. 356, 19. Cwicseolfor argentum vivum, Cot. 16

Linked entry: seolfor

fild

(adj.)
Grammar
fild, adj.

Of or pertaining to a level fieldevenflatlevelcampester

Entry preview:

Of or pertaining to a level field, even, flat, level; campester Seó burh wæs getimbred on fildum lande the city [Babylon] was built on level land, Ors. 2, 4; Bos. 44, 20

Linked entry: fyld

mis-bysnian

(v.)
Grammar
mis-bysnian, p. ode

To set a bad example

Entry preview:

To set a bad example Gif ða láreówas wel tǽcaþ and wel bysniaþ ðonne beóþ hí gehealdene; gif hí mistǽcaþ, oððe misbysniaþ, hí forpǽraþ hí sylfe, Homl. Th. ii. 50, 3-5

mód-cræft

(n.)
Grammar
mód-cræft, es; m.

Mental power or skill

Entry preview:

Módcræfte séc þurh sefan snyttro ðæt ðú wite. Exon. 14a; Th. 28, 4; Cri. 441

un-andergilde

(adj.)
Entry preview:

In the passage quoted hwæt þú áge unandergildes is a mere expansion of hwæt þínes ágnes seó. (Dr. Craigie&#39;s note.)

þearlwísness

(n.)
Grammar
þearlwísness, e; f.
Entry preview:

Severity, strictness Seó ðearlwísnes ðæs heardan lífes districtio vitae arctioris, Bd. 4, 25; S. 599, 31. Hé hine wæs frignende mid ða apostolícam ðearlwísnesse sciscitabatur apostolica districtione, 2, 6; S. 508, 14