Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-gaderian

(v.)
Grammar
ge-gaderian, p. ode; pp. od

To gatherunitecolligereconjungere

Entry preview:

To gather, unite; colligere, conjungere Se fela folca fæste gegadraþ he unites many people, Bt. Met. Fox 11, 180; Met. 11, 90. Gegaderade conjuncti, Ps. Th. 67, 24 : Chr. 973; Th. 224, 32

ge-sǽlig-líce

(adv.)
Grammar
ge-sǽlig-líce, -sǽli-líce, -sǽl-líce; adv.

Happilyfēlīcĭter

Entry preview:

Cot.] gewífod many have married happily enough, Bt. 11, 1; Fox 32, 5. Gesǽlilíce fēlīcĭter, Bd. 5, 19; S. 639, 27

Linked entry: gesǽli-líce

scremman

(v.)
Grammar
scremman, p. de
Entry preview:

To make a person stumble, put a stumbling-block in a person's way Ne wirige ðú deáfe ne scremme ðú blinde non male*-*dices surdo, nec coram coeco pones offendiculum, Lev. 19, 14

Linked entry: scrimman

á-mánsumung

Entry preview:

Dele bracket and add Þone cwyde þǽre ámánsumunge (-mǽn-, v. l. ), Gr. D. 152, 11. Þǽre ámánsumunge gemet, R. Ben. 48, 15. Hé ámǽnsumenge (-mánsumunge, v. l. ) underhníge, 48, 10. v. next word

Linked entry: mánsumung

wine-þearfende

(adj.)
Grammar
wine-þearfende, adj.

Friendless

Entry preview:

Friendless Hé (Guthlac's disciple) ne máð fǽges (Guthlac's) forðsíð wineþearfende, Exon. Th. 183, 2; Gú. 1321. Andreas wineþearfende mǽlde: "Næbbe ic gold... ðæt ic ðé mæge lust áhwettan," Andr. Kmbl. 599; An. 300

for-beódan

(v.)
Grammar
for-beódan, -biódan, to -beódanne; part. -beódende; p. ic, he -beád, ðú -bude, pl. -budon; pp. -boden [Ger. ver-bieten]

To FORBIDprohibitrestrainsuppressprohĭbērevătāreinterdīcĕre

Entry preview:

Sunnan daga cýþinga forbeóde man georne let Sunday marketings be strictly forbidden, L. Eth. ix. 17; Th. i. 344, 7. Hit forboden wæs it was forbidden, iii. 8; Th. i. 296, 13: Chr. 1048; Erl. 177, 21.

hreám

Entry preview:

Seó syn bið mid stemne (voce) þonne se gylt bið on dǽde; and seó syn bið mid hreáme (clamore ) þonne se man syngað freólíce bútan ǽlcere sceame swylce hé his yfel óþrum mannum bodige, Angl. vii. 46, 446-452: Gen. 18, 20-21.

ǽht

Grammar
ǽht, In Ll. Th. i. 6, 3 the weak form, ealle ða ǽhtan, occurs, and a form not feminine, mínes ágenes ǽhtes,
  • 194, 16
  • .

what is owned, a possessionpossession

Entry preview:

Add: what is owned, a possession Ǽht res, heánra manna (man, Wrt.) vel ceorla (-ic, Wrt.) ǽhta peculium, Wrt. Voc. i. 20, 57, 59. Ǽhta gadzarum, An. Ox. 3155. Gif ceorl deóflum gelde, hé sié ealra his ǽhta (MS. ǽhtan) scyldig, Ll. Th. i. 40, 5, 6.

á-wiht

aloneany goodgood for anything

Entry preview:

Náhwǽr næs nǽnigu sméþnes ꝥ man mihte áht tó þan lytelne wyrttún gewyrcan ad quemlibet parvum hortum excolendum nulla patebat planities, Gr. D. 49, 4

nearu

(n.)
Grammar
nearu, we; nearu (o); indecl. f.

confinementduranceprisona straitdifficulty

Entry preview:

Hió bebeád ðæt hine man of nearwe and of nýdcleofan, fram ðam engan hofe forléte, Elen. Kmbl. 1418; El. 711. Næglas of nearwe scínende the nails shining from the hole where they had been hidden, 2227; El. 1115.

fleógan

to flyto fleeto avoid

Entry preview:

Þ man gingran mann ne slóge . . . búton hé hine werian wolde oþþe fleóge, Ll. Th. i. 240, to avoid, refrain from Por and cawel sind tó fleóganne, Lch. ii. 26, 19. to cause to move (?), put to flight.

geár-bót

(n.)
Grammar
geár-bót, e; f.
Entry preview:

Penance extending over a year Þár mót tó bóte stíðlic dǽdbót. . . sumon geárbóte, sumon geára, sumon mónðbóte, sumon mónða, Ll. Th. ii. 278, II

BÍTAN

(v.)
Grammar
BÍTAN, part. bítende; ic bíte, ðú bítest, bítst, he bíteþ, bítt, bít, pl. bítaþ; p. ic, he bát, ðú bite, pl. biton; pp. biten.

to BITE with the teethmordereto cut, woundcædere, vulnerarediscerperefindere, perforare

Entry preview:

Monnan ic ne bíte nymþe he me bíte I bite no man unless he bite me, Exon. 125 a; Th. 482, 9, 10; Rä. 66, 5. Ǽghwá bíteþ mec on bær líc every one bites me on the bare body, 125 a; Th. 482, 7; Rä. 66, 4.

Linked entries: a-bítan bát

under-wreðian

(v.)
Grammar
under-wreðian, -wreoðian, -wriðian

to supportsustainsupponere

Entry preview:

Man ða ræftras tó ðære fyrste gefæstnaþ and mid cantlum underwriðaþ, Anglia viii. 324, 10. Hé mid criccum his féðunge underwreðode, Homl. Th. ii. 134, 25. Hí underwriðedon his handa sustentabant manus ejus, Ex. 17, 12.

Linked entry: under-wriðian

ge-lendan

Entry preview:

þú wéne þæt se wísdóm þonne gelænde, oððe seó clénnes, . . . ðonne se man gewíte, oððe hwanon heó ǽr cumen, oððe hwǽr hý síen, Solil. H. 51, 6

ge-sciftan

(v.)
Grammar
ge-sciftan, I. to divide into shares among people.
Entry preview:

. :-- God gescifte ǽnne swá gerádne mann þe áhte geweald ealles ðæs splottes God appointed a man of this kind to be the owner of all the plot, Hml. S. 23, 414. Beón gescyfte (ordinentur) gebróþru, þá tó sealmsange geǽmtian, Angl. xiii. 444, 1121.

Linked entry: ge-scyftan

ge-rád

Entry preview:

D. 172, 29; so that in the phrase on þá gerád þæt, it may perhaps be, at least sometimes, rather fem. sing. than neut. pl.

friþ-sócn

(n.)
Grammar
friþ-sócn, e; f.

A peace-refugean asylumasȳlum

Entry preview:

A peace-refuge, an asylum; asȳlum Ðæt he friþsócne geséce that he may seek a refuge of peace, L. Eth. ix. 1; Th. i. 340, 8: L. C. E. 2; Th. i. 358, 25

blǽd-dæg

(n.)
Grammar
blǽd-dæg, g. -dæges; pl. nom. -dagas; g. pl. -daga; m.

A prosperousor happy dayprosperitatis dies, faustus dies

Entry preview:

A prosperousor happy day; prosperitatis dies, faustus dies Ðǽr we mótun brúcan blǽddaga where we may enjoy prosperous days, Exon. 65 b; Th. 242, 16; Ph. 674: Cd. 60; Th. 73, 7; Gen. 1201

segnung

Entry preview:

Benedictus áþenede his handa and áwrát Crístes róde tácn, and ꝥ fæt mid þǽre ylcan sénunge hé tóbræc extensa manu Benedictus signum crucis edidit, et vas eodem signo rupit, Gr. D. 105, 4. Add