brýt
breaks
Entry preview:
breaks;
brecan
to shatter ⬩ demolish ⬩ to subdue ⬩ tame ⬩ reflex ⬩ to struggle ⬩ strive
Entry preview:
I. 5) Se leg ongan sleán and brecan ongeán þone wind, and efne swá se wind swíþor slóg on þone lég swá bræc hé swíþor ongeán þǽm winde, efne þǽm gelícost swylce ðá gesceafta twá him betweónan gefeohtan sceoldan, Bl. H. 221, 12-15.
Linked entry: bracan
brédan
To cherish ⬩ nourish
Entry preview:
To cherish, nourish, hatch an egg Feormat, broe*-*deth fovet, Wrt. Voc. ii. 108, 79. Brédeþ, feormaþ fovit, 35, 74. Fugelas ne týmað swá swá óðre nýtenu, ac ǽrest hit bið ǽig, and seó módor siððan brét þæt ǽig tó bridde, Hml. Th. i. 250, 24. Been týmað
a-bredan
To move quickly ⬩ remove ⬩ draw ⬩ withdraw ⬩ vibrare ⬩ destringere ⬩ eximere ⬩ retrahere
Entry preview:
To move quickly, remove, draw, withdraw; vibrare, destringere, eximere, retrahere Abræd hys swurd, exemit gladium suum, Mt. Bos. 26, 51. Gif God abrit if God remove, Bt. 39, 3; Fox216, 5. Of móde abrit ðæt micle dysig he removes from his mind that great
BRECAN
to BREAK, burst, violate break or burst through; ⬩ frangere, confringere, rumpere, perfringere, perrurnpere ⬩ to press, force, urge; ⬩ urgere ⬩ to rush into ⬩ take ⬩ by storm ⬩ in locum irrumpere, expugnare, ⬩ erumpere, prorumpere, crepare, fremere ⬩ to break ⬩ burst forth ⬩ make a noise ⬩ crash ⬩ to sail; ⬩ navigare ⬩ To retch; ⬩ screare
Entry preview:
Bræc se here ðone friþ the army broke [violated] the peace, Chr. 911; Erl. 100, 16: 921; Erl. 106, 6. Heó Alwaldan bræc willan she broke [violated] the Almighty's will, Cd. 29; Th. 37, 34; Gen. 599.
BRÚCAN
To use, make use of, to pass, spend, enjoy, have enjoyment of, to eat, bear, discharge ⬩ uti, frui, possidere, habere, gaudere aliqua re, edere
Entry preview:
To use, make use of, to pass, spend, enjoy, have enjoyment of, to eat, bear, discharge; uti, frui, possidere, habere, gaudere aliqua re, edere Ðæt he beáh-hordes brúcan móste that he might have enjoyment of the ring-hoard, Beo. Th. 1793; B. 894. Ne benohton
ge-brǽdan
To roast ⬩ broil ⬩ torrēre ⬩ assāre
Entry preview:
To roast, broil; torrēre, assāre Eton ealle ðæt flǽsc on fýre gebrǽdd ĕdent carnes assas igni, Ex. 12, 8. Ne ne eton gé of ðam nán þing hreówes, ne mid wælere gesoden, ac sig hit eall on fýre gebrǽdd non comĕdētis ex eo crūdum quid, nec coctum ăqua,
bríwan
To cook, dress food ⬩ coquere
Entry preview:
To cook, dress food; coquere Bríw his mete wið ele dress his meat with oil, L. M. 2, 51; Lchdm. ii. 264, 22; 266, 29
bráddra
- Bd. de nat. rerum ;
- Wrt. popl. science 14, 14 ;
- Lchdm. iii. 264, 26
broader, larger
Entry preview:
broader, larger
on-bregdan
To move quickly ⬩ To move (oneself) quickly, to start (from sleep)
Entry preview:
with dat. acc. (?), To move quickly Heáfde onbrygdeþ þriwa áscæceþ the Phenix thrice moves its head (bowing to the sun) (igniferum caput ter venerata), Exon. Th. 207, 18; Ph. 143. Onbrǽd recedes múþan raþe æfter ðon on flór treddode Grendel opened the
deór
Entry preview:
Add:
bracan
To break, bruise ⬩ bray in a mortar, to beat up ⬩ conterere ⬩ contundere
Entry preview:
To break, bruise or bray in a mortar, to beat up conterere contundere Ðá sceolon beón ele bracene then shall they be beaten up with oil, Lev. 6, 21
brádost
- Ors. 1, 1 ;
- Bos. 20, 45;
broadest
Entry preview:
broadest
brinnan
To burn ⬩ ardere
Entry preview:
To burn; ardere
brogdian
to glitter ⬩ be splendid
Entry preview:
to glitter, be splendid Scimerað, bródað vibrat(minor modico Phoebi radiis qui vibrat atomo. Ald. 272, 32), An. Ox. 23, 51. Mid dislicum glengum broddiende stolidis pompis indrutieans, 1218
á-brúcan
Entry preview:
To partake of (gen. ), eat Hé ábreác ðæs forbodenan treówes æpples, Angl. xi, 1. 17
geápes
In width ⬩ wide ⬩ lāte
Entry preview:
In width, wide; lāte Strúdende fýr, steápes and geápes, forswealh eall eador the ravaging fire swallowed all together, high and wide, Cd. 119; Th. 154, 16; Gen. 2556. So Bouterwek takes it, but the word is rather a neuter genitive after 'eall;' cf. vv
dǽge
Entry preview:
Pistrilla lytel cofa, pristris dǽge, panis hláf, . . . sparrum daag, Wrt. Voc. i. 288, 63-67. Godwíg hæfð geboht Leófgife þá dǽgean (dágean, C. D. iv. 271, 16) æt t Áne dǽgan, Cam. Phil. Soc. 1902, p. 15. [v. N. E. D. dey. Icel. deigja a dairy maid. Cf
BRÉMEL
A BRAMBLE, brier, blackberry bush ⬩ ribulus, vepres, rubus fruticosus,
Entry preview:
A BRAMBLE, brier, blackberry bush; ribulus, vepres, rubus fruticosus, Lin Herba rubus [erusti MS. = rubus fruticosus], ðæt is brémel [brémbel MS. H.] the herb rubus, that is bramble, Herb. cont. 89; Lchdm. i. 34, 21. Genim ðás wyrte ðe man brémel [brǽmbel
Linked entries: brǽmbel brǽmbel-brǽr brǽmbel-leáf brémbel brémbel-rind brémber brémblas
be-brúcan
to consume food ⬩ to practise
Entry preview:
to consume food Hyrahláfas wǽron forneáh ealle bebrocene (gebrocene, v. l.) panes pene omnes consumti fuerant, Gr. D. 145, 10. to practise Ealle þá gódnyssa þe hé bebreác, Hml. S. 23 b, 34