Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

land-riht

(n.)
Grammar
land-riht, es; n.
Entry preview:

Unc módige ymb mearce sittaþ .. ne willaþ rúmor unc landriht heora round our border sit bold ones, who will not more largely allow us their landright, i.e. will not allow us to possess more land in their country, Cd. 91; Th. 114, 28; Gen. 1911.

under-bæc

(adv.)
Grammar
under-bæc, adv.

backwardsbackbehindback

Entry preview:

næfð Israél nánne stede wið his fýnd ac flíhð underbæc nec poterit Israel stare ante hostes suos, eosque fugiet, Jos. 7, 12. Underbæc cyrran to turn back, Exon. Th. 405, 2; Rä. 23, 17: Ps. Lamb. 34, 4. (Under bæce, Ps. Spl. 34, 5.)

Linked entry: BÆC

wuldrian

(v.)
Grammar
wuldrian, (and wuldran?); p. ode.

to glorifyto ascribe glory toto make gloriousbestow glory onto gloryto receive glorybe glorified

Entry preview:

Se ðe wuldrige, wuldrige on God ælmihtigne, and on hine sylfne, R. Ben. 4, 8. Gedafenaþ ðæt hí wuldrion on gedréfednessum, Homl. Th. i. 554, 24. Þeáh ðe ic wylle wuldrian (gloriari), ne beó ic unsnoter, Ælfc. Gr. 44; Zup. 262, 7.

hwearfian

(v.)
Entry preview:

H. 9, 24. to change: — Hú meahtes þú bión on midre þisse hwearfunga ꝥ þú eác mid ne hwearfode?, Bt. 7, 3; S. 18, 28. to wander about, be tossed about on sea Hwerfigo versor (in delictorum fluctibus versor, Ald. 81, 15), Wrt. Voc. ii. 88, 47.

á-hwǽr

Grammar
á-hwǽr, l. -hwer, -wer,
Entry preview:

Ne gesacu óhwǽr ecghete eóweð, B. 1737

ge-cyndelic

Entry preview:

Ic wát ꝥ gé wénaþ þæt gé nán gecyndelic gód ne gesǽlþa on innan eów selfum nabbaþ itane nullum est proprium vobis atque insitum bonum?

á-bisgian

(v.)
Entry preview:

Ábysegode exercitos Germ. 388, 23. to busy, employ, engage, occupy, exercise, with acc. of person (or passive) and gen. of occupation Ne sceal hé hyne ábysgian worldlícra bysgunga non debet occupari mundanis negotiis L. Ecg.

Linked entry: a-bysgian

wérig

(adj.)
Grammar
wérig, adj.
Entry preview:

Th. 5866; B. 2937. weary at heart, sad, grieved Ne mæg wérig mód wyrde wiðstondan, ne se hreó hyge helpe gefremman a soul that is sad may not stand against fate, nor the mind that mourns minister help, Exon. Th. 287, 16; Wand. 15.

ge-leornian

(v.)
Entry preview:

Ne ðis geleornadon ꝥte dyde Dauið nec hoc legistis quod fecit, Dauid?, Lk. L. 6, 3

(pronoun.)
Grammar
hé, m: heó; f: hit; n.

He, she, it

Entry preview:

Hwæt mágon wé his dón what can we do now in the matter; quid ergo faciemus, Past. 58; Swt. 443, 14. Sume hit ne gedýgdan mid ðam lífe some did not come out of it with life, Chr. 978; Erl. 127, 12.

Linked entries: heó hie hig hió

trúwian

(v.; prep.)
Grammar
trúwian, ; p. ode
Entry preview:

Ðæt úre nán be him sylfum tó dyrstelíce ne trúwige that none of us be overconfident about himself, 82, 26. Ne trúwige nán man be ælmesdǽdum oððe on gebedum, bútan ðære foresǽdan lufe, i. 54, 11.

Linked entry: trúgian

be-werian

(v.)

prohibitforbidto protectdefend

Entry preview:

S. 25, 744. þá hí hié bewerian ne mehton, Ors. 4, 13; S. 212, þá heorda bewerian, gif hwilc þeódscaða scaðian onginneð, Wlfst. 191, 8. Nán bróðor ne gedyrstlǽce þæt hé óþerne mid wordum bewerige (defendere), R. Ben. 119, 5.

LICGAN

(v.; adv.)
Grammar
LICGAN, p. læg: pl. lǽgon; pp. legen.

To LIEfailto liegorun

Entry preview:

Ðǽr wæs xx M horsa gefangen ðéh hié ðǽr nán licgende feoh ne métten pecorum magna copia abducta, auri atque argenti nihil repertum, Ors. 3, 7; Swt. 116, 32. And nán man nán þing ne bycge ofer feówer peninga weorþ tie libbende ne licgende, L. C.

Linked entry: for-lǽge

ful-geare

(adv.)
Grammar
ful-geare, -gearwe, -gere; adv.

Full wellvery wellfullythoroughlysătis bĕneplēnepĕnĭtus

Entry preview:

Judas ne fulgere wiste be ðám sigebeáme Judas did not thoroughly know about the victorious tree, Elen. Kmbl. 1717; El. 860

Linked entry: ful-gere

FURH

(n.)
Grammar
FURH, nom. gen. acc; dat. fyrh; dat. pl. furum; f.

A FURROWsulcus

Entry preview:

Ne furh ne fótmǽl neither furrow nor foot-mark, L. O. 13; Th. i. 184, 7. Andlang ðære furh along the furrow, Cod. Dipl. 554; A.D. 969; Kmbl. iii. 38, 34.

máge

(n.)
Grammar
máge, an; f.

A kinswoman

Entry preview:

Ne hǽme nán man wið his mágan ne wið his mǽges wíf, Lev. 18, 16. Se wolde niman his mágan (cousin ) tó wífe, Homl. Th. ii. 476, 19. Menn hæfdon on frymþe heora mágan tó wífe, Homl. Skt. 10, 215

Linked entry: mǽge

þæslíce

(adv.)
Grammar
þæslíce, adv.
Entry preview:

ne dyde þæslíce ǽlcere þeóde non fecit taliter omni nationi, Ps. Lamb. 47, 20 : Blickl. Gl.

treówe

(adj.)
Grammar
treówe, triéwe, trýwe; adj.
Entry preview:

Hié ne beóþ nánum men getreówe (ne treówe. Bod. MS. ), Bt. 7, 1; Fox 16, 17. Búton hé habbe twégra trýwra manna gewitnesse, L. Eth. iii. 9; Th. i. 296, 18. Man namige . ii. trýwe þegnas, L. N. P. L. 57; Th. ii. 298, 31.

Linked entry: trýwe

un-gelífedlíc

(adj.)
Grammar
un-gelífedlíc, adj.

Incrediblemarvellous

Entry preview:

Incredible, marvellous Swá ðæt nán wundor [nis] ne eác ungelýfedlíc þincg, Homl. Skt. ii. 23 b, 39. Nis nán tó ðam ungelýfedlíc spel, gif hé hyt segð, ðæt ic him ne gelífe, Shrn. 196, 18.

un-sýferness

(n.)
Grammar
un-sýferness, e; f.

Impurityuncleanness

Entry preview:

Ðǽr unsýfernes on nene unclǽnnes, L. E. I. 5; Th. ii. 406, 1. Fulle bána deádra and ǽghwilcre unsýfernissæ ( omni spurcitia ), Mt. Kmbl. Rush. 23, 27.

Linked entry: sýferness